Vidste du om Brøndby I.F. og AaB…
Læs skæve vinkler på semifinalen i Sydbank Pokalen mellem Brøndby I.F. og AaB på torsdag kl. 19.30 på Brøndby Stadion. Vidste du således…
- at AaB ved 13 tidligere lejligheder har mødt Brøndby I.F. i Sydbank Pokalen. Hidtil er det blevet til to sejre, fire uafgjorte samt syv nederlag.
- at AaB er uden nederlag i de seneste fire pokalkampe mod Brøndby I.F.
- at de 13 tidligere pokalkampe mellem AaB og Brøndby I.F. svarer til, at de to klubber har mødt hinanden i 20 procent af udgaverne af den danske pokalturnering. Det er endda på trods af, at det er knap 10 år siden, at de to klubber sidst mødtes i Sydbank Pokalen.
- at både Patrick Kristensen og Kasper Risgård var med i AaB’s startopstilling i de seneste to semifinaleopgør mod Brøndby I.F. i april 2009.
- at Kasper Risgårds første mål i AaB-trøjen blev scoret i en pokalkamp mod netop Brøndby I.F. 8. maj 2003, og han er den eneste nuværende AaB-spiller, der har scoret et pokalmål for AaB mod Brøndby I.F.
- at ingen af de 13 indbyrdes pokalkampe har ført til hverken forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrence.
- at de seneste seks pokalmøder mellem AaB og Brøndby I.F. alle har været semifinaler i Sydbank Pokalen ligesom torsdagens kamp.
- at AaB og Brøndby I.F. derudover har spillet yderligere to semifinaler mod hinanden, mens de resterende pokalkampe har været fire kvartfinaler og et opgør i fjerde runde.
- at AaB med en sejr over Brøndby I.F. kan spille sig i finalen i Sydbank Pokalen for 12. gang og for første gang siden 2013/14.
- at Brøndby I.F. er forsvarende pokalmestre og har været i pokalfinalen de seneste to år.
- at siden seneste pokalkamp mod Brøndby I.F. i april 2009 har AaB spillet 14 Superligakampe på udebane mod Brøndby I.F. Statistikken er på AaB’s side med fire sejre, syv uafgjorte og kun tre nederlag.
- at der blot er blevet scoret et enkelt mål mod AaB i indeværende sæson af pokalturneringen, hvor det er blevet til tre sejre på sammenlagt 9-1. De ni scoringer er krediteret Tom van Weert (3), Kasper Risgård (2), Wessam Abou Ali (2), Magnus Christensen samt et selvmål.
- at Brøndby I.F.’s vej til semifinalen har budt på udesejre over Hillerød (4-1), Marienlyst (4-1) og Vendsyssel F.F. (2-0).
- at der til AaB’s første pokalmøde med Brøndby I.F. i 1989 var 1.471 tilskuere til kampen i Brøndby, mens det seneste pokalmøde i 2009 blev overværet af 12.068 tilskuere på Aalborg Portland Park.
- at AaB tre gange tidligere har vundet pokaltitlen. Det skete i 1966, 1970 og 2014.
(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk)