AaB TV: Spillere med Skyggebørn i Fårup Sommerland
Tre AaB-spillere har været i Fårup Sommerland sammen med Skyggebørn, der er modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning i dette forår.
Børnene fra Skyggebørn havde selskab af Jakob Blåbjerg, Magnus Christensen og Oliver Abildgaard, da de forleden var inviteret i Fårup Sommerland.
Skyggebørn er en forening, som hjælper børn og unge, der lider af sorg efter at have mistet et nærtstående familiemedlem.
I dette forår modtager Skyggebørn AaB's pris Hele Nordjyllands Håndsrækning, hvilket vil sige, at AaB og Spar Nord Fonden donerer 2 kr. pr. tilskuer til AaB's Superligahjemmekampe i dette forår til Skyggebørn.
I indslaget øverst af AaB TV kan du se, hvordan det gik, da børnene havde Superligaspillerne med på slæb.