Vidste du om AaB og Vejle Boldklub…

15. september 2018 kl. 16:01 af Brian Andersen

- at den forestående duel er Superligakamp nummer 29 mellem AaB og Vejle Boldklub. Statistikken siger 18 sejre til AaB, syv uafgjorte og tre nederlag samt en målscore på 62-30 i AaB’s favør.

- at mandag aftens opgør er den første Superligakamp i godt ni år mellem de to klubber. Seneste kamp var i april 2009, hvor det på Aalborg Portland Park endte helt uden scoringer.

- at AaB blot har tabt til Vejle Boldklub i tre ud af 28 tidligere opgør i Superligaen, hvilket senest skete i oktober 2001! Alle tre nederlag har været i Vejle, hvorfor AaB er ubesejret mod Vejle Boldklub på Aalborg Portland Park, hvor det er blevet til 12 sejre og tre uafgjorte.

- at i de 15 foreløbige Superliga-hjemmekampe mod Vejle Boldklub har AaB ikke blot fået point hver gang, men det er også blevet til mange scoringer. Således er det blevet til ikke færre end 39 mål til AaB mod kun ni til Vejle Boldklub, hvilket har givet AaB ikke færre end ni clean sheets.

- at AaB har vundet de tre seneste Superliga-hjemmekampe afviklet i september og har kun et september-nederlag på hjemmebane siden 2013 (6V-2U-1T). Med en sejr over Vejle Boldklub vil AaB tage fire Superligasejre i træk i september for første gang siden 1995-1997.

- at hvis AaB mandag aften scorer det første mål, har det historisk været ensbetydende med (næsten) tre point. AaB har således vundet 15 ud af de 16 Superligakampe mod Vejle Boldklub, hvor AaB har scoret kampens første mål; den sidste kamp endte uafgjort.

- at tre spillere i AaB’s aktuelle Superligatrup tidligere har spillet mod Vejle Boldklub i Superligaen. Ingen af de tre spillere, Rasmus Würtz, Patrick Kristensen og Kasper Risgård, har tabt til Vejle Boldklub, og alle tre har endda scoret mod Vejle Boldklub. Sidstnævnte har scoret to gange for AaB mod vejlenserne, mens Rasmus Würtz og Patrick Kristensen begge har nettet en enkelt gang.

- at AaB på det seneste ikke har haft den store succes med mandags-hjemmekampe i Superligaen. De fire seneste er i tre tilfælde endt med nederlag, den sidste uafgjort, og det er kun lykkedes AaB at score ét mål i disse fire kampe.

- at AaB også i sidste sæson var i aktion på datoen 17. september; her blev facit 0-0 på udebane mod Brøndby I.F.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går ubeskåret til Ønskeland i Brovst, som efter efterårets første tre hjemmekampe allerede er sikret en donation på 33.136 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod Vejle Boldklub her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Pokalkamp 26. september

14. september 2018 kl. 14:01 af Brian Andersen

I første omgang gælder det dog for AaB hjemmekampen i Superligaen på mandag kl. 19.00 mod Vejle Boldklub. Køb i forsalg din billet her.

Tags på denne nyhed

AaB-Vejle Boldklub kampinformation

14. september 2018 kl. 11:21 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 9

Spilledato: Mandag 17. september 2018

Kick-off: Kl. 19.00

Dørene åbner kl. 18.00

Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen

Billetter

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som åbner kl. 18.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.

Tilhængere fra Vejle Boldklub 

Læs praktiske informationer for gæstende fans på Aalborg Portland Park via dette link

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Opvarmning før kampen

Fra kl. 17.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan. 

Der sælges 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Mosaik af sæsonkortholdere præsenteres kl. 18.15 ved AaB Tyren

Aalborg Portland ønsker at hylde AaB's sæsonkortholdere med en ny fanmosaik, der udgør AaB's logo. Den præsteres på sokkelen på AaB Tyren ved Weber Tribunen. Inden offentliggørelsen vil Thomas Bælum sætte et par ord på tankerne bag fanmosaikken, og kl. 18.15 løftes sløret for logoet bestående af billeder af sæsonkortholdere. 

Burgerbar på Weber Tribunen og sandwiches i boderne

Der bliver fortsat solgt "byg-selv" burgere i den østlige ende af Weber Tribunen, mens der i boderne på Aalborg Portland Park sælges frisklavet sandwich fra Nadias Sandwich. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for søndagens kamp er #AaBVB – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Få tre kampe i første måned - køb sæsonkortabonnement nu

13. september 2018 kl. 15:26 af Rasmus Estrup

Har du endnu ikke tegnet et sæsonkortabonnement, kan du med fordel gøre det nu. Priserne for et sæsonkort starter fra 85 kr. om måneden for en voksen og 45 kr. for et barn, så tegner du det inden mandagens hjemmekamp, får du adgang til tre kampe i den første måned fra 85 kr.

Kampene er mod Vejle Boldklub mandag 17. september, mod OB søndag 30. september og mod Brøndby I.F. søndag 7. oktober. 

For et nytegnet abonnement er der 6 måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned.

Af øvrige fordele får du ud over din faste plads til alle AaB’s Superligakampe og Sydbank Pokalkampe på Aalborg Portland Park med et sæsonkortabonnement også mulighed for gratis at videresende din billet.

Du inviteres desuden til pre-season-arrangement, og i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod får du 10% rabat.

Tags på denne nyhed

AaB trak FC Roskilde i Sydbank Pokalen

13. september 2018 kl. 12:47 af Brian Andersen

Opgøret spilles sandsynligvis onsdag den 26. september, men det endelige spilletidspunkt forventes offentliggjort engang i morgen.

I sidste sæson nåede AaB’s tredobbelte vindere af turneringen til kvartfinalen, hvor FC Fredericia blev endestationen.

Det samlede overblik over kampene i tredje runde er som følger:

FC Roskilde-AaB
B 1908-Marienlyst
Dalum I.F.-FC Midtjylland
FC Fredericia-SønderjyskE
HB Køge-FC Nordsjælland
Hillerød-Brøndby I.F.
Hundested I.K.-Vendsyssel F.F.
Jammerbugt FC-Esbjerg fB
Kolding I.F.-Randers FC
Ledøje/Smørum-Hobro I.K.
Middelfart Boldklub-AC Horsens
Nykøbing FC-Vejle Boldklub
Næstved Boldklub-Silkeborg I.F.
Thisted FC-OB
Viby I.F.-FC København
Aarhus Fremad-AGF

AaB’s modstander FC Roskilde er efter otte spillerunder i 1. division placeret på en sidsteplads med blot tre point, og sjællænderne har netop ansat Christian Lønstrup som ny cheftræner.

Også 5. april 2016 mødtes klubberne i Sydbank Pokalen, da AaB sejrede med hele 4-0 i kvartfinalen i Roskilde efter scoringer af Thomas Enevoldsen (2), Nicolaj Thomsen og Frederik Børsting.

Tags på denne nyhed
'