AaB-Vejle Boldklub kampinformation

14. september 2018 kl. 11:21 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 9

Spilledato: Mandag 17. september 2018

Kick-off: Kl. 19.00

Dørene åbner kl. 18.00

Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen

Billetter

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som åbner kl. 18.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.

Tilhængere fra Vejle Boldklub 

Læs praktiske informationer for gæstende fans på Aalborg Portland Park via dette link

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Opvarmning før kampen

Fra kl. 17.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan. 

Der sælges 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Mosaik af sæsonkortholdere præsenteres kl. 18.15 ved AaB Tyren

Aalborg Portland ønsker at hylde AaB's sæsonkortholdere med en ny fanmosaik, der udgør AaB's logo. Den præsteres på sokkelen på AaB Tyren ved Weber Tribunen. Inden offentliggørelsen vil Thomas Bælum sætte et par ord på tankerne bag fanmosaikken, og kl. 18.15 løftes sløret for logoet bestående af billeder af sæsonkortholdere. 

Burgerbar på Weber Tribunen og sandwiches i boderne

Der bliver fortsat solgt "byg-selv" burgere i den østlige ende af Weber Tribunen, mens der i boderne på Aalborg Portland Park sælges frisklavet sandwich fra Nadias Sandwich. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for søndagens kamp er #AaBVB – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Få tre kampe i første måned - køb sæsonkortabonnement nu

13. september 2018 kl. 15:26 af Rasmus Estrup

Har du endnu ikke tegnet et sæsonkortabonnement, kan du med fordel gøre det nu. Priserne for et sæsonkort starter fra 85 kr. om måneden for en voksen og 45 kr. for et barn, så tegner du det inden mandagens hjemmekamp, får du adgang til tre kampe i den første måned fra 85 kr.

Kampene er mod Vejle Boldklub mandag 17. september, mod OB søndag 30. september og mod Brøndby I.F. søndag 7. oktober. 

For et nytegnet abonnement er der 6 måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned.

Af øvrige fordele får du ud over din faste plads til alle AaB’s Superligakampe og Sydbank Pokalkampe på Aalborg Portland Park med et sæsonkortabonnement også mulighed for gratis at videresende din billet.

Du inviteres desuden til pre-season-arrangement, og i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod får du 10% rabat.

Tags på denne nyhed

AaB trak FC Roskilde i Sydbank Pokalen

13. september 2018 kl. 12:47 af Brian Andersen

Opgøret spilles sandsynligvis onsdag den 26. september, men det endelige spilletidspunkt forventes offentliggjort engang i morgen.

I sidste sæson nåede AaB’s tredobbelte vindere af turneringen til kvartfinalen, hvor FC Fredericia blev endestationen.

Det samlede overblik over kampene i tredje runde er som følger:

FC Roskilde-AaB
B 1908-Marienlyst
Dalum I.F.-FC Midtjylland
FC Fredericia-SønderjyskE
HB Køge-FC Nordsjælland
Hillerød-Brøndby I.F.
Hundested I.K.-Vendsyssel F.F.
Jammerbugt FC-Esbjerg fB
Kolding I.F.-Randers FC
Ledøje/Smørum-Hobro I.K.
Middelfart Boldklub-AC Horsens
Nykøbing FC-Vejle Boldklub
Næstved Boldklub-Silkeborg I.F.
Thisted FC-OB
Viby I.F.-FC København
Aarhus Fremad-AGF

AaB’s modstander FC Roskilde er efter otte spillerunder i 1. division placeret på en sidsteplads med blot tre point, og sjællænderne har netop ansat Christian Lønstrup som ny cheftræner.

Også 5. april 2016 mødtes klubberne i Sydbank Pokalen, da AaB sejrede med hele 4-0 i kvartfinalen i Roskilde efter scoringer af Thomas Enevoldsen (2), Nicolaj Thomsen og Frederik Børsting.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-koryfæer spiller Grand Old Boys

12. september 2018 kl. 14:14 af Rasmus Estrup

Træneren er Torben Boye og holdlederen er hans far Kjeld Boye. På banen løber blandt andre Lars Thomsen, Søren Larsen, Torben Vandet Kristensen, Henrik "Spiller" Pedersen og Mogens Jørgensen. 

AaB's hold i Grand Old Boys-rækken +47 er altså fyldt med tidligere førsteholdsspillere, og de seneste fem sæsoner har holdet vundet sin række. 

Tidligere på denne uge var AaB TV med i omklædningsrummet og på sidelinjen, da AaB's Grand Old Boys-hold mødte Nørresundby FB i det der blev en gigantisk storsejr. Se indslaget øverst. 

Tags på denne nyhed

Abildgaard-drøn bragte U/21-landsholdet på sejrskurs

12. september 2018 kl. 07:23 af Rasmus Estrup

AaB's Oliver Abildgaard var i startopstillingen, da det danske U/21-landshold i går spillede EM-kvalifikationskamp mod Litauen. En kamp danskerne vandt 2-0. 

Oliver Abildgaard spillede en stor rolle i sejren, da han kort før pausen krydrede en solid første halvleg med scoringen til 1-0 på et langskud, der via en afretning susede op i det ene målhjørne. 

Efter pausen forsøgte AaB's midtbanespiller sig på ny med et forsøg fra distancen, men denne gang strøg bolden lige forbi stolpen. 

FC Københavns Robert Skov stod for målet til slutresultatet 2-0 efter oplæg fra Joakim Mæhle. Se målene og de øvrige højdepunkter fra kampen her.

Med sejren ligger Danmark på førstepladsen i kvalifikationspuljen med et point mere end Polen. Der resterer to kampe, som begge spilles i oktober. Det ene af opgørene er mod netop Polen. 

Oliver Abildgaard spillede i går samtlige minutter i sin tredje U/21-landskamp. 

Slovakiets U/21-landshold og Tysklands U/21-landshold hev også sejre hjem i går, men det var uden AaB'ere på banen. Både Filip Lesniak og Philipp Ochs så til fra tribunen, da deres respektive hold vandt henholdsvis 3-2 og 6-0. Resultaterne betyder, at Tyskland fører sin EM-kvalifikationspulje, mens Slovakiet indtager andenpladsen i sin pulje. 

Tags på denne nyhed
'