AaB vil høre DIN mening om kampoplevelsen
Tilmeld dig det årlige Superliga Survey for syvende år i træk og giv os DIN mening om kampoplevelsen på Aalborg Portland Park.
For syvende år i træk gennemføres den store tilskuerundersøgelse blandt alle Alka Superliga-klubbers tilskuere.
I 2017 deltog over 1.000 AaB-fans i undersøgelsen, men AaB vil i år gerne have endnu flere besvarelser, så vi med endnu større sikkerhed kan forbedre oplevelsen før, under og efter vores tilhængeres besøg på Aalborg Portland Park.
Undersøgelsens resultater skal først og fremmest bruges til at se, hvor man evt. kan forbedre oplevelsen for dig og andre tilskuere. Desuden skal undersøgelsen give et billede af, hvor Alka Superligaen som helhed kan forbedres.
Giv din mening til kende, og vær med til at skabe en endnu bedre AaB-oplevelse for dig selv og de øvrige AaB-tilhængere.
AaB takker på forhånd alle deltagere for deres hjælp.