Vidste du om FC Helsingør og AaB…
Skæve vinkler på lørdagens Alka Superligaopgør på Helsingør Stadion. Vidste du således…
- at det forestående opgør er AaB’s første besøg til en DM-kamp i Helsingør siden 1984. Dengang foregik det i 3. division, hvor den lige kamp endte med tre scoringer til hver klub.
- at FC Helsingør og AaB er indeværende sæsons to mindst scorende klubber med blot 27 scoringer tilsammen. Omvendt hører AaB til i den bedste halvdel rent forsvarsmæssigt, hvorimod FC Helsingør ligger i den nederste fjerdedel.
- at AaB kun har scoret kampens første mål i syv ud af sæsonens 16 Alka Superligakampe, hvilket har givet fire sejre, to uafgjorte og et nederlag. Omvendt er AaB kun kommet bagud i fem kampe (0V-1U-4T), mens fire kampe er endt helt uden scoringer.
- at FC Helsingør ikke har spillet uafgjort endnu i indeværende sæson, hvor det er blevet til fire sejre og 12 nederlag. Omvendt har AaB spillet uafgjort i syv ud af de 16 kampe, dog ikke i de seneste tre kampe.
- at AaB med en sejr lørdag mod FC Helsingør kan tage to sejre mod en oprykker for første gang i indeværende og forrige sæson. Sidste sæson mødte AaB tre oprykkere i sammenlagt otte Alka Superligakampe; Lyngby Boldklub (1V-0U-1T), AC Horsens (0V-1U-1T) og Silkeborg I.F. (1V-1U-2T).
- at AaB ikke har haft de bedste erfaringer med lørdagens dommer Michael Johansen som dommer på udebane i Alka Superligaen. Det er ikke blevet til sejr siden august 2012, og de efterfølgende fem kampe er endt med to uafgjorte og tre nederlag.
- at datoen 25. november er historisk for AaB, idet klubben i 1990 med en 6-5 sejr sikrede sig forbliven i den bedste række efter to playoffkampe mod B 1909. Efterfølgende har AaB fået tre sejre og en uafgjort på denne dato i Alka Superligaen.
- at datoen 25. november også sender gode minder om deltagelsen i gruppespillet i UEFA Champions League i 2008; denne dag besejrede AaB hjemme på Aalborg Portland Park den skotske storklub Celtic med 2-1 efter et selvmål og en fuldtræffer af Caca.
- at AaB senest var i aktion på datoen 25. november, da det i 2016 i Aalborg blev 2-1 over Randers FC efter et selvmål og et pletskud af Frederik Børsting.
- at AaB har scoret knap halvdelen af indeværende sæsons 14 mål i kampens andet kvarter, dvs. i perioden 16.-30. minut. Omvendt har FC Helsingør været farlige i kampens første og sidste kvarter, hvor klubben har scoret ni af sæsonens 13 mål.
- at AaB er uden nederlag i de seneste fire Alka Superliga-udekampe afviklet på en lørdag, hvoraf de tre seneste er endt uafgjort. Faktisk har AaB kun tabt en ud af de 11 seneste lørdags-udekampe i Alka Superligaen (4V-6U-1T).
- at AaB og FC Helsingør 15. oktober 2017 mødtes første gang i indeværende sæson. Her blev Jannik Pohls afretning afgørende for AaB’s 1-0 gevinst på Aalborg Portland Park.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).