Du kan stadig nå at deltage i trøjeauktionen
Auktionen over de kampbrugte legendetrøjer er i fuld gang.
AaB har i samarbejde med Hummel lavet den unikke legendetrøje, der hylder Torben Boye. I søndagens kamp mod OB benyttede den nuværende spillertrup også disse trøjer til at hylde Boye i forbindelse med kampen. Disse trøjer er nu på auktion, så nåede du ikke at købe en af de 100 trøjer ved Aalborg Portland Park før søndagens kamp, har du nu muligheden for at få fat i en eksklusiv trøje.
For at afgive et bud på auktionen skal du blot følge linket herunder og finde ud af, hvilken trøje du kan tænke dig at byde på.
Hver enkelt trøje er påtrykt spillerens navn og rygnummer, hvor der i rygnummeret er lavet en særlig Boye-grafik. Det er således ikke Torben Boyes navn og rygnummer, der står bag på auktionstrøjerne, men bortset fra dette er trøjerne identiske med de trøjer der blev solgt før kampen.
Auktionen slutter fredag kl. 12.00 så skynd dig ind og afgiv dit bud med det samme.