Nu er den her!
Den flotte nye hjemmebanetrøje fra hummel får premiere i dag – se den her.
Når Hele Nordjyllands Hold kl. 16.00 i dag løber på banen mod Silkeborg I.F. sker det i denne flotte nye hjemmebanetrøje, som er udviklet i samarbejde med hummel.
Trøjen har de klassiske stilrene rød-hvide AaB-striber, hvor der i de røde striber er indlagt tonale kontraststriber, der også er gennemgående på trøjens ryg som delvise skyggestriber. Materialemæssigt er trøjen lavet i lækkert, slidstærkt letvægtsmateriale med hummels svedtransporterende BeeCool-teknologi.
Trøjen indeholder også en række ekstra detaljer, herunder en nytænkt, tætsiddende V-hals, samt #HeleNordjyllandsHold trykt i nakken på trøjen.
På indersiden af trøjens ærmesøm op er der med diskret grafik indvendig påtrykt årrækken med AaB’s danske mesterskaber i det ene ærme, mens det andet ærme indeholder årstallene for AaB’s pokaltitler.
Også de velkendte hvide shorts er blevet redesignet til den nye hjemmebanetrøje, og du kan naturligvis bestille hele sættet på webshoppen allerede nu, eller købe det på Aalborg Portland Park i forbindelse med dagens opgør mod Silkeborg I.F.
Her kan du fra kl. 14.00 se, prøve og købe trøjen i AaB Fanshop i foyeren på A. Enggaard Tribunen eller i merchandiseboden ved AaB-tyren foran Weber Tribunen. Ønsker du at købe din trøje med spillertryk på, så bestil den før kampen eller i pausen, så kan du få den færdigtrykte trøje med hjem efter kampen.
Den nye trøje og AaB’s kampe skal opleves i virkeligheden.