*Næste hjemmekamp er endnu ikke fastlagt
1 : 1
21. maj
0 : 0
18. maj
1 : 0
13. maj
2 : 1
4. maj
3 : 0
29. april

AaB TV: Vinder af månedens mål i april

5. maj 2017 kl. 15:04 af Rasmus Estrup

I april måneds sidste kamp scorede Frederik Børsting månedens mål for AaB, da han med et langskud bragte AaB foran 1-0 på Energi Viborg Arena. 

AaB siger tak til alle, der var med til at stemme i konkurrencen og samtidig var med i lodtrækningen om et gavekort til Bone's for 300 kroner, samt to biografbilletter. 

Den heldige vinder af gavekortet og biografbilletterne er Martin Øland, som vi blive kontaktet af AaB. 

Se månedens mål for april i indslaget herover.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og Silkeborg I.F...

5. maj 2017 kl. 13:10 af Rasmus Estrup

- at AaB har vundet de fire seneste Alka Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg I.F. med sammenlagt 9-1. Faktisk er AaB ubesejret i de syv seneste Alka Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg I.F. 

- at AaB med kampen mod Silkeborg I.F. passerer 6 millioner tilskuere til klubbens 871 Alka Superligakampe. Det svarer i gennemsnit til, at hver af AaB’s Alka Superligakampe har været overværet af knap 6.900 tilskuere.

- at AaB er sikker på deltagelse i Europa League Playoff, men det er uafklaret, om AaB ender spå første- eller andenpladsen i puljen. Nederlag mod Silkeborg I.F. vil betyde, at AaB ender på andenpladsen og formentlig skal møde Randers FC, hvorimod uafgjort eller sejr vil resultere i puljens førsteplads og formentlig en kamp mod OB.

- at det er 70. Alka Superligakamp mellem AaB og Silkeborg I.F. Statistikken siger 24 sejre til AaB, 24 uafgjorte og 21 nederlag samt en målscore på 97-90 i AaB’s favør.

- at AaB har scoret først i 32 af de 69 tidligere Superligakampe mod Silkeborg I.F. Det har resulteret i 18 sejre, 11 uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har Silkeborg I.F. scoret kampens første mål i 28 tilfælde, hvilket har givet AaB seks sejre, fire uafgjorte og 18 nederlag.

- at AaB har vundet de tre seneste Alka Superligakampe afviklet på datoen 7. maj med henholdsvis 4-2, 4-2 og 3-1.

- at Frederik Børsting kan spille sin 75. Alka Superligakamp. Han debuterede for AaB i Alka Superligaen i juli 2014 og har haft over 1.000 spilleminutter i hver af de tre sæsoner, han har spillet for AaB i Alka Superligaen.

- at AaB vandt den seneste hjemmekamp i Alka Superligaen mod Silkeborg I.F. med 3-0. Jakub Sylvestr scorede hattrick i opgøret. Siden da har de to hold også mødt hinandne på Aalborg Portland Park i DBU Pokalen, hvor Rasmus Thellufsen scorede fire mål og Edison Flores nettede én gang i AaB’s sejr på 5-0.

- at af den nuværende AaB-trup har Jakub Sylvestr (3 mål), Rasmus Würtz (3), Kasper Pedersen (2), Jakob Blåbjerg (1), Marco Meilinger og Patrick Kristensen tidligere scoret mod Silkeborg I.F.

- at selvom det seneste opgør mod Silkeborg I.F. endte målløst, er det kun cirka 13 pct. af de foregående 69 Alka Superligakampe mellem AaB og Silkeborg I.F., der er endt helt uden scoringer, heriblandt det seneste opgør. I gennemsnit er der blevet scoret 2,71 mål pr. kamp.

- at AaB har holdt nullet i de tre seneste Alka Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg I.F.. I denne sæson er det dog kun lykkedes AaB at holde nullet i seks af kampene, heraf fire på Aalborg Portland Park.

- at søndagens dommer Dennis Mogensen ikke tidligere har dømt et Alka Superligaopgør mellem AaB og Silkeborg I.F. Dennis Mogensen har tidligere været dommer i ni AaB-kampe i Alka Superligaen, hvoraf det er endte med fem sejre, tre nederlag og en uafgjort.

- at AaB donerer 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2017 går ubeskåret til Kildehuset Fountain House i Nørresundby, som efter forårets foreløbig fire hjemmekampe allerede er sikret en donation på 22.003 kr.

(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk)

Tags på denne nyhed

Kakeeto udtaget til Ugandas landshold

5. maj 2017 kl. 09:22 af Rasmus Estrup

Endnu en AaB-spiller kan nu kalde sig landsholdsspiller. Midtbanespiller Robert Kakeeto er for første gang blevet udtaget til hjemlandet Ugandas landshold, som han skal samles med, når AaB's sæson er slut.

Uganda spiller i juni kvalifikation til Africa Cup of Nations mod Kap Verde, og umiddelbart inden spiller landsholdet to testkampe, som Robert Kakeeto er udtaget til. 

3. juni skal Uganda møde Etiopien i den etiopiske hovedstad Addis Ababa, og 6. juni spiller Uganda på udebane mod Senegal i Dakar. 

Robert Kakeeto har spillet to officielle kampe for AaB's førstehold, og det er hans første landsholdsudtagelse. 

Tags på denne nyhed

Se reaktioner på den nye hjemmebanetrøje

5. maj 2017 kl. 08:27
Tags på denne nyhed

AaB TV: Landstrænere på besøg på Hornevej

4. maj 2017 kl. 12:34 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed