Træningsstart mandag

17. juni 2017 kl. 16:37 af Brian Andersen

I optakten er der inklusive nogle dages træningslejr i Tyskland planlagt fire testkampe mod følgende modstandere:

Lørdag 24. juni kl. 13.00 i Lemvig – FC Midtjylland-AaB

Tirsdag 27. juni kl. 17.00 i Göteborg – BK Häcken-AaB

Lørdag 1. juli kl. 13.00 – AaB-Vendsyssel F.F.

Onsdag 5. juli – lørdag 8. juli – Træningslejr i Rostock

Lørdag 8. juli kl. 15.00 – FC Hansa Rostock-AaB

Alka Superliga-sæsonen 2017/2018 indledes for AaB’s vedkommende lørdag den 15. juli kl. 16.00 på udebane mod FC København.

Tags på denne nyhed

"Et sammenhold du ikke finder noget andet sted"

16. juni 2017 kl. 09:18

Lyngø følger Ramkilde

15. juni 2017 kl. 12:41 af Brian Andersen

Det har i et stykke tid været en kendsgerning, at U/19 landsholdsangriberen Marco Ramkilde – der allerede er noteret for fem førsteholdskampe for AaB – skulle avancere til Superligatruppen denne sommer, og nu får han følgeskab af Nikolaj Lyngø.

Marco Ramkilde og Nikolaj Lyngø tiltræder som fuldtidsspillere i truppen, mens et tredje talent, Mathias Andersen, i første omgang skal veksle mellem Superligatruppen og U/19-truppen.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- Vi er meget bevidste om, at vores trup i indeværende transfervindue skal tilføres nogle bærende spillere, men vi må aldrig glemme vores fødekæde, og vi så jo i sidste sæson, at både Joakim Mæhle, Magnus Christensen og Rasmus Thellufsen formåede at slå igennem på vores førstehold, selvom vi resultatmæssigt havde det svært.

- Vores talentarbejde vil altid være af høj prioritet, og derfor er det glædeligt, at vi igen kan profitere af dygtigt talentarbejde i både AaB og i vores 111 samarbejdsklubber, så unge spillere fortsat kan få chancen i vores Superligatrup, siger Allan Gaarde.

AaB’s talentchef Anders Damgaard sætter følgende prædikat på de tre talenter:

Marco Ramkilde #19, 19 år, 29 U-landskampe og syv mål, fem officielle kampe for AaB, kontrakt indtil 30. juni 2019, oprindeligt fra Aalborg KFUM.
Fysisk stærk og hurtig angriber med en veludviklet målnæse. En pågående spiller som altid er en trussel for modstanderens bagkæde.

Nikolaj Lyngø #24, 19 år, kontrakt indtil 30. juni 2019, oprindeligt fra Jetsmark I.F., Aabybro I.F. og Aalborg KFUM.
Fysisk stærk midterforsvarer med gode lederegenskaber. Har stor force i det offensive spil, hvor han er god til at finde løsninger med sin fornemme pasningsteknik og sit fine blik for spillet.

Mathias Andersen #31, 19 år, 1 U/16-landskamp, kontrakt indtil 30. juni 2018, oprindeligt fra Kongerslev I.F.
Hurtig spiller som indeholder en kæmpe motor og har en fin teknik. Bedst som venstreforsvarer, men kan også spille i det centrale forsvar eller på midtbanens kant.

AaB med cheftræner Morten Wieghorst i spidsen indleder forberedelserne til den nye sæson på mandag den 19. juni.

Tags på denne nyhed

Alka Superligaens første syv spillerunder placeret

14. juni 2017 kl. 16:48 af Brian Andersen

Det justerede kampprogram for Alka Superligaens grundspil er for AaB’s vedkommende som følger:

1. spillerunde – Lørdag 15. juli kl. 16.00 – FC København-AaB

2. runde – Søndag 23. juli kl. 14.00 – AaB-SønderjyskE

3. runde – Søndag 30. juli kl. 16.00 – FC Nordsjælland-AaB

4. runde – Søndag 6. august kl. 16.00 – OB-AaB

5. runde – Mandag 14. august kl. 19.00 – AaB-Hobro I.K.

6. runde – Fredag 18. august kl. 18.00 – AC Horsens-AaB

7. runde – Lørdag 26. august kl. 17.30 – AaB-AGF

8. runde – 8., 9., 10. eller 11. september – AaB-Silkeborg I.F.

9. runde – 15., 16., 17. eller 18. september – Brøndby I.F.-AaB

10. runde – 22., 23., 24. eller 25. september – AaB-Lyngby Boldklub

11. runde – 29., 30. september, 1. eller 2. oktober – FC Midtjylland-AaB

12. runde – 13., 14., 15. eller 16. oktober – AaB-FC Helsingør

13. runde – 20., 21., 22. eller 23. oktober – Randers FC-AaB

14. runde – 27., 28., 29., eller 30. oktober – AaB-OB

15. runde – 3., 4., 5. eller 6. november – Hobro I.K.-AaB

16. runde – 17., 18., 19. eller 20. november – AaB-FC Midtjylland

17. runde – 24., 25., 26. eller 27. november – FC Helsingør-AaB

18. runde – 1., 2., 3. eller 4. december – Lyngby Boldklub-AaB

19. runde – 8., 9., 10. eller 11. december – AaB-FC København

20. runde – 9., 10., 11. eller 12. februar 2018 – Silkeborg I.F.-AaB

21. runde – 16., 17., 18. eller 19. februar – AaB-Brøndby I.F.

22. runde – 23., 24., 25. eller 26. februar – AaB-FC Nordsjælland

23. runde – 27., 28. februar eller 1. marts – SønderjyskE-AaB

24. runde – 2., 3., 4. eller 5. marts – AaB-AC Horsens

25. runde – 9., 10., 11. eller 12. marts – AaB-Randers FC

26. runde – 16., 17., 18. eller 19. marts – AGF-AaB

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå playoff om nedrykning.

AaB indlederne forberedelserne til den nye sæson 19. juni.

Tags på denne nyhed

Rokkedal udlejes til Thisted FC

14. juni 2017 kl. 14:42 af Brian Andersen

Den venstrebenede midterforsvarer, der oprindeligt kommer fra samarbejdsklubberne Løgstør I.F. og Farsø/Ullits IK., blev sidste sommer rykket op i AaB’s Superligatrup.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- Med 29 ungdomslandskampe og sin primære fodboldopdragelse i AaB har Morten Rokkedal en god ballast for fremtiden.

- Desværre var der ikke lige nu udsigt til spilletid i AaB, og derfor er vi blevet enige med Morten om, at det bedste for hans udvikling vil være at fortsætte et andet sted, siger Allan Gaarde.

- Rokkedal var en del af vores stærke årgang 1997, der opnåede bronze i U/19 Ligaen, og vi ønsker ham al mulig held og lykke i Thisted FC, hvor han er i gode hænder, hvilket Asger Bust, der tog samme vej for et år siden, er et godt eksempel på, lyder det fra Allan Gaarde.

Morten Rokkedal er afklaret med sin afsked med AaB:

- For det første glæder jeg mig rigtig meget til forhåbentlig at få en masse spilletid på højt niveau, og Thisted er en spændende klub, der har gjort det overbevisende i 2. division.

- Samtidig siger jeg farvel til en klub, som jeg har været utrolig glad for og været en del af, siden jeg var 12 år, og jeg vil helt sikkert altid følge AaB, siger Morten Rokkedal.

Morten Rokkedal opnåede to officielle kampe for Hele Nordjyllands Hold.

Tags på denne nyhed
'