Vidste du om pokalottendedelsfinalen...

28. februar 2017 kl. 17:04 af Brian Andersen

- at du i forsalg kan købe din billet (50 kr. for voksne, 25 kr. for børn) her.

- AaB har mødt Silkeborg I.F. ved syv tidligere lejligheder i DBU Pokalen. Ingen af disse pokalkampe er endt med nederlag til AaB efter ordinær spilletid.

- at i fire af de syv ovennævnte kampe er AaB gået direkte videre til næste runde, hvilket også var tilfældet efter to semifinaler med sejr og uafgjort, hvorimod det sidste opgør endte med nederlag efter straffesparkskonkurrence.

- at klubbernes seneste møde i DBU Pokalen foregik i Silkeborg 29. august 2013, hvor to scoringer af Kasper Kusk skaffede en AaB-sejr på 2-0.

- at med en sejr over Silkeborg I.F. vil komme i sin fjerde kvartfinale i træk i DBU Pokalen. Det vil være første gang siden 1990/1991-1999/2000, hvor AaB nåede kvartfinalen i ti turneringer i træk.

- at anfører Rasmus Würtz af 435 officielle kampe for klubben i alt har spillet 36 pokalkampe for AaB og fik debut i denne turnering i november 2002, hvor det blev til en sejr på 3-0 mod Silkeborg I.F.

- at AaB er uden nederlag i de seneste syv kampe mod Silkeborg I.F. på Aalborg Stadion, der er endt med fem sejre, heriblandt sejren i søndags, samt to uafgjorte med en samlet målscore på 11-2. I søndags sikrede Jakub Sylvestrs hattrick en 3-0 gevinst til AaB i Alka Superligaen.

- at AaB foreløbig har været part i 11 pokalfinaler, hvoraf tre (2014, 1970 og 1966) er vundet.

- at Silkeborg I.F. kvalificerede sig til ottendedelsfinalen efter en 3-1 sejr på udebane mod Skive I.K., mens AaB avancerede via Frederik Børstings enlige scoring i udekampen mod VSK Aarhus.

- at AaB i runden forinden mødet med VSK Aarhus besejrede Nørresundby FB med 5-1 efter fuldtræffere af Markus Holgersson, Sebastian Grønning, Jannik Pohl og to gange Thomas Enevoldsen.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

AaB TV: Månedens mål i februar

28. februar 2017 kl. 14:11 af Rasmus Estrup

Februar bød på hele fem AaB-mål i to Alka Superligakampe. Først scorede Jakub Sylvestr og Jannik Pohl i sejren over AGF på Ceres Park, inden Jakub Sylvestr diskede op med et hattrick mod Silkeborg I.F. på Aalborg Stadion.

Du kan nu være med til at bestemme, hvilken af de fem scoringer for Hele Nordjyllands Hold der skal kåres til månedens mål for februar. Følg linket nedenfor for at stemme og deltage i konkurrencen om et gavekort til Bone’s på 300 kroner og to biografbilletter til Nordisk Film Biografer.

Vinderne af konkurrencen vil blive offentliggjort her på aabsport.dk og på Facebook mandag 6. marts.

Se målene igen, og stem på din favorit lige her.

Varm op til torsdagens pokalkamp på Heidi’s Bier Bar

28. februar 2017 kl. 08:22

Alle AaB-tilhøngere er således inviteret på Heidi’s Bier Bar ved Jomfru Ane Gade fra kl. 16.00, hvor der frem til kl. 17.00 er fri fadøl.

Herefter følger turnering i beer pong med flotte præmier, eller man kan prøve kræfter med et spil søm, et spil terninger eller noget helt fjerde.

Inden fælles afgang til kampen byder Heidi’s Bier Bar på en Heineken øl til gåturen mod Aalborg Stadion.

Følg også Heidi’s Bier Bar Aalborgs Facebookside, hvor der løbende vil blive lagt konkurrencer ud med mulighed for at vinde VIP-billetter til kampen.

Heidi’s Bier Bar ønsker rigtig god kamp til alle.

Tre mål af Grønning i reservesejr

27. februar 2017 kl. 20:31

Dagens testkamp blev afviklet på Hornevej, og det var et aggressivt Vejgaard-mandskab der fra første fløjt ville frem og udfordre AaB.

De første 45 minutter var således ganske jævnbyrdige, men alligevel var det AaB'erne der kunne gå til pause med en 1-0 føring, takket været et følt skud fra Thomas Enevoldsen, der elegant placerede bolden i trekanten fra distancen. 

Fra anden halvleg start sendte AaB efter aftale en håndfuld friske kræfter på banen til fordel for flere førsteholdsspillere, blandt andet Jannik Pohl, Patrick Kristensen og Edison Flores.

Blandt de indkomne spillere var Sebastian Grønning, der i anden halvleg udnyttede hullerne i en træt Vejgaard-defensiv til at score hele tre gange, mens også Oliver Abildgaard og Marco Ramkilde kom på måltavlen.

Efter opgøret gav udviklingschef Poul Erik Andreasen følgende vurdering af opgøret

- Vi leverede en fantastisk holdindsats med god vilje og energi i holdet til at tackle et 2. divisionshold. Alt i alt var det en rigtig god kamp, med mange flotte individuelle præstationer.

- Thomas Enevoldsen spillede 70 minutter, mens Kasper Pedersen spillede en fin time uden problemer, og det samme gjorde Casper Sloth. Edison flores leverede også en god første halvleg, og Patrick Kristensen havde en fantastisk første halvleg som højre back.

Alt i alt en fin test for AaB-reserverne, hvis næste udfordring kommer 7. marts i Reserveligaen, hvor Randers FC er modstanderen på udebane.

Tags på denne nyhed

AaB tilbyder krisehjælp

27. februar 2017 kl. 16:44

AaB anerkender vigtigheden af at modtage professionel hjælp til at bearbejde de indtryk, man måtte have fået i forbindelse med den tragiske hændelse søndag eftermiddag.

Har man i forbindelse med kampen opholdt sig på 3F Tribunen og på nogen måde følt sig berørt eller påvirket af den tragiske hændelse, tilbyder AaB omgående krisehjælp ved en professionel krisepsykolog.

Er ovenstående tilfældet, kan man kontakte AaB på cga@aab-as.dk for nærmere information.

'