Se AaB’s opstilling mod Vendsyssel FF

14. februar 2017 kl. 09:10 af Rasmus Estrup

Kampen er reserveholdets sidste testkamp, inden Reserveholdsturneringen genoptages 20. februar. 

Til kampen har assistenttræner Jacob Friis og udviklingschef Poul Erik Andreasen valgt følgende startopstilling: 

Nicolaj Jørgensen

Patrick Kristensen - Anders Bærtelsen (U17/Liga) - Morten Rokkedal - Barchec Bytyqi

Oliver Abildgaard - Casper Sloth - Robert Kakeeto - Anders Harpøth Østergaard

Jannik Pohl - Sebastian Grønning

På bænken sidder blandt andre Thomas Enevoldsen, der forventes at spille anden halvleg. 

Kampen spilles på kunstgræsnbanen på Hornevej. Der er kampstart klokken 12, og alle er selvfølgelig velkomne til at se kampen. 

 

Tags på denne nyhed

Alle mand til Aarhus!

14. februar 2017 kl. 08:10

Navn: Ceres Park

Kapacitet: 19.500

Placering udebaneafsnit: Århus Charter Tribunen 

 

Billetpriser i forsalg

U/18: 75 kr.

Voksen: 125 kr.

Pensionist: 100 kr.

Link til online billetsalg: http://shop.agf.dk/kampe/agfaab

 

Billetpriser på kampdagen

U18: 85 kr.

Voksen: 135 kr.

Pensionist: 110 kr.

Studerende (sælges kun på dagen): 100 kr.

 

Indgang: D5 og D6

 

Transport til og fra Ceres Park 

Fælles:

 

ASC bustur:

https://aabsupportclub.dk/?product_cat=busture

 

ASC København arrangerer 20 års jubilæumstur:

https://aabsupportclub.dk/?product=asc-kbh-20-aars-jubilaeumstur-away-agf-aab

 

Vesttribunen togtur med fælles opvarmning på bar i Aarhus:

https://www.facebook.com/events/216510448819771/ for yderligere info

 

Kør selv

Adresse: Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C

Parkering: Der er 640 gratis p-pladser ved NRGI-Park.

 

AaB takker på forhånd alle for støtten til holdet og Nordjylland på udebane.  

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Odds Ballklubb

13. februar 2017 kl. 22:45 af Rasmus Estrup

Den sidste testkampen inden sæsonen genoptages på søndag endte med en sejr på 2-1 til AaB over Odds Ballklub, da de to hold mandag eftermiddag tørnede sammen. 

Se sammendrag fra kampen, hvor Jakub Sylvestr og Jannik Pohl scorede målene for Hele Nordjyllands Hold og få reaktioner fra Markus Holgersson, Jakub Sylvestr og cheftræner Morten Wieghorst på AaB TV. 

Tags på denne nyhed

Sylvestr og Pohl sørgede for sejr i generalprøven

13. februar 2017 kl. 19:18 af Brian Andersen

Dermed fik AaB en noget nær optimal generalprøve, inden opgaverne i Alka Superligaen om seks dage genoptages i den jyske klassiker mod AGF.

AaB indledte aggressivt og fik lagt et massivt pres på gæsterne, der til gengæld i det niende minut tilspillede sig opgørets første chance, men AaB-keeper Nicolai Larsen leverede en stor redning fra tæt hold over for Riku Riski.

Både Jakub Sylvestr, Jakob Blåbjerg og Rasmus Würtz var i fortsættelsen nærgående for AaB, og det fortjente føringsmål kom fire minutter før pausen, da Jakub Sylvestr vågent opfangede en hasarderet tværpasning i det norske midterforsvar, hvorefter den slovakiske angriber med en sikker afslutning scorede for første gang for AaB.

Også i anden halvleg havde AaB fin kontrol på kampen, og såvel Frederik Børsting, Rasmus Thellufsen som Marco Meilinger forsøgte sig, inden indskiftede Jannik Pohl efter en bolderobring højt oppe på banen af Jakob Blåbjerg med en tør afslutning ved den forreste stolpe hamrede AaB på 2-0.

Dermed syntes opgøret lukket, men blot fire minutter senere fik Odds Ballklubb bragt spænding tilbage i dysten, da Oliver Berg opfangede en ripost efter en ellers i første omgang god redning af Nicolai Larsen.

Sejren kom dog ingenlunde i fare, og i stedet for en udligning var AaB tættere på at øge føringen yderligere, da Joakim Mæhle i sidste minut serverede en stor mulighed for Casper Sloth, men desværre gik afslutningen over tværribben.

Alt i alt var præstationen både disciplineret, struktureret og aldeles godkendt, hvilket således giver et brugbart afsæt, inden det søndag er alvor på Ceres Park i Aarhus.

Matchfacts – testkamp
AaB-Odds Ballklubb  2-1 (1-0)
41. min 1-0 Jakub Sylvestr, 79.min 2-0 Jannik Pohl, 83. min 2-1 Oliver Berg.
536 tilskuere på Aalborg Stadion.

AaB (4-4-1-1): Nicolai Larsen, Joakim Mæhle, Markus Holgersson (69: Patrick Kristensen), Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann, Marco Meilinger, Rasmus Würtz, Magnus Christensen (87: Robert Kakeeto), Rasmus Thellufsen (69: Jannik Pohl), Frederik Børsting (87: Oliver Abildgaard), Jakub Sylvestr (77: Casper Sloth).

Tags på denne nyhed

AaB's opstilling mod Odds Ballklubb

13. februar 2017 kl. 13:32 af Brian Andersen

Følgende spillere er på banen fra første fløjt:

Nicolai Larsen

Joakim Mæhle – Markus Holgersson – Jakob Blåbjerg – Jakob Ahlmann

Marco Meilinger – Rasmus Würtz – Magnus Christensen – Frederik Børsting

Rasmus Thellufsen

Jakub Sylvestr

På bænken har AaB Patrick Kristensen, Jannik Pohl, Casper Sloth, Marco Ramkilde, Morten Rokkedal, Robert Kakeeto, Oliver Abildgaard, Sebastian Grønning, Bardhec Bytyqi og U/19 Ligamålmand Nicolaj Jørgensen.

Kasper Pedersen, Thomas Enevoldsen, Edison Flores og Kasper Risgård er ukampdygtige, ligesom der ses bort fra Christian Bassogog, der først lander i Aalborg Lufthavn senere i dag. Heller ikke Ivan Lucic indgår i truppen - han returnerer fra Bristol tirsdag.

A. Enggaard-tribunen er åben i morgen, ligesom boderne i hjørnerne på 3F-tribunen og Spar Nord-tribunen er tilgængelige. 3F-tribunen bliver åbnet, hvis fremmødet kræver det.

Der vil være adgang til stadion fra en halv time før kampstart.

Har man ikke mulighed for at overvære dysten, kan livetweets følges på AaB’s officielle Twitterkonto.

Ligeledes er der mulighed for at se livestreaming via dette link: http://www.odd.no/nyheter/slik-ser-du-odd-i-oppkjoringen.

Tags på denne nyhed
'