Læs praktiske informationer om mandagens spændende opgør i Alka Superligaen mod AGF på Aalborg Portland Park.
Kampinfo
Spillerunde: Alka Superligaen 29. spillerunde
Spilledato: Mandag 17. april 2017
Kick-off: kl. 18.00
Dørene åbner: kl. 17.00
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Billetter til kampen
Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som alle åbner kl. 17.00.
BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.
Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.
Scan din billet fra mobilen
Som noget nyt kan man fra foråret 2017 scanne sine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.
AaB uddeler 200 Aarhus-sæt til fans fra AGF
I det seneste opgør mellem AaB og AGF blev AaB’s udefans på Ceres Park & Arena tilbudt en Rød Aalborg.
Den gestus gengældes på Aalborg Portland Park ved bl.a. at tilbyde et Aarhus-sæt, bestående af en Ceres-øl og en Arnbitter til de første 200 ankomne. Udleveringen sker foran indgangen til udebaneafsnittet efter først-til-mølle princippet.
Opvarmning før kampen
Fra kl. 16.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen og live musik.
Som noget nyt serveres der 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. ligesom du naturligvis fortsat kan nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.
Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for mandagens kamp er #AaBAGF – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.
Facebook
Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.
Merchandise
Den flotte AaB Fanshop på A. Enggaard Tribunen åbner kl. 16.00, to timer før kampstart. Her kan du købe masser af forskelligt merchandise, inklusive spillertrøjer fra hummel, flag, caps og meget mere.
Du kan fortsat spare 250 kroner på den populære hjemmebanetrøje fra hummel. Prisen for en voksen-trøje er derfor kun 299 kroner, mens prisen for en børnetrøje er 249 kroner.
Merchandiseboden foran Weber Tribunen ved Aalborg Portland Park åbner også kl. 16.00. Kig forbi, og bliv klædt på til kamp med de nyeste spillertrøjer og tøj fra hummel samt naturligvis også halstørklæder, caps m.m.
Mad, drikkevarer og Oddset
Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.
Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.
I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2 mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere, som koster kr. 155,- incl. gebyr, kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.
God kamp!