AaB jagter fjerde klassiker-sejr på stribe

23. april 2017 kl. 16:43 af Brian Andersen

Senest sluttede det for blot seks dage siden 1-0 i Aalborg, mens morgendagens dyst har Ceres Park i Aarhus som ramme.

AaB’s cheftræner Morten Wieghorst udtaler:

- Vores fokus er at bygge videre på såvel vores præstation som vores sejr mod AGF i mandags, hvor vi var i kontrol i hele kampen.

- Vi er bevidste om, at det er op til os selv at få et brugbart resultat med hjem – velvidende at kampbilledet kan få et helt andet scenarie i morgen aften, hvor AGF givetvis vil komme længere frem på banen end senest i Aalborg, siger Morten Wieghorst, der efter søndagens træningspas har udtaget følgende 18 navne:

1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 7 Thomas Enevoldsen, 9 Jannik Pohl, 11 Jakub Sylvestr, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 18 Rasmus Thellufsen, 20 Marco Meilinger, 21 Kasper Risgård, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard, 31 Joakim Mæhle, 32 Kasper Pedersen og U/19 Ligamålmand Nicolaj Jørgensen.

På skadeslisten hos AaB er Rasmus Würtz (baglår) og Edison Flores (hoftebøjer).

Tags på denne nyhed

Vidste du om den jyske klassiker…

22. april 2017 kl. 12:31 af Brian Andersen

- at den forestående duel er Alka Superligakamp nummer 76 mellem AGF og AaB. Statistikken siger 35 sejre til AaB, 17 uafgjorte og 23 nederlag samt en målscore på 123-105 i AaB’s favør.

- at AaB med en sejr mandag aften vil være 100 procent sikker på at ende blandt de to bedste klubber i gruppespillets pulje 2.

- at AaB har besejret AGF i de tre seneste indbyrdes Alka Superligaopgør. I tilfælde af endnu en sejr over AGF vil det være første gang siden april 2003-april 2004, og anden gang i alt, at AaB vinder fire Alka Superligakampe i træk mod AGF.

- at AaB har fået point i otte ud af de seneste ni Alka Superligakampe mod AGF, der er endt med seks sejre, to uafgjorte og et nederlag.

- at klubberne senest mødte hinanden 17. april 2017, hvor Rasmus Thellufsens enlige træffer afgjorde affæren på Aalborg Portland Park til AaB’s fordel.

- at AaB har vundet tre ud af de fire seneste Alka Superligakampe mod AGF i Aarhus. Faktisk har AaB fået point med hjem fra Aarhus i 12 ud af de seneste 16 Alka Superligakampe mod AGF (8V-4U-4T).

- at den seneste indbyrdes dyst på Ceres Park 19. februar 2017 blev vundet af AaB med 2-1 efter scoringer af Jakub Sylvestr og Jannik Pohl.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Rasmus Thellufsen (1 mål), Jannik Pohl (1) og Jakub Sylvestr (1) også Thomas Enevoldsen (2 mål), Edison Flores (1), Kasper Pedersen (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod AGF.

- at ud af de 75 tidligere Alka Superligakampe mod AGF har AaB scoret først i 32 tilfælde, hvilket har resulteret i 26 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har AGF scoret kampens første mål i 39 tilfælde, hvilket dog har givet AaB ni sejre, 10 uafgjorte og 20 nederlag.

- at de 75 tidligere Alka Superligakampe mellem AaB og AGF har budt på i alt 13 udvisninger. Den seneste faldt dog i maj 2008, hvilket vil sige, at der ikke har været en udvisning i de seneste 21 Alka Superligakampe mellem AaB og AGF.

- at AaB tidligere har spillet 52 Alka Superliga-udekampe på en mandag med næsten helt lige forekomster af sejr, uafgjort og nederlag (17V-17U-18T). Det er imidlertid ikke blevet til sejr i de fem seneste mandags-udekampe, der er endt med tre nederlag og to uafgjorte.

- at AaB senest var i aktion på datoen 24. april, da det i 2011 blev 3-3 på udebane mod FC Nordsjælland efter et pletskud af Chris Rolfe og to scoringer af den nuværende AGF’er Morten Duncan Rasmussen. I alt blev Duncan i sin tid i AaB noteret for seks mål i 14 kampe.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Dansk fodbold står skulder ved skulder mod homofobi

21. april 2017 kl. 11:49

Spillerforeningen, DBU og Divisionsforeningen lancerer nu den første af flere fælles markeringer, der skal gøre opmærksom på og gøre op med de store problemer med homofobi i dansk fodbold.

- Vi er stolte over den opbakning, vi oplever til kampen mod homofobi. Det er et stærkt signal og et budskab til alle i fodboldverdenen om, at problemer med homofobi eksisterer og skal tages alvorligt, siger Mathias Zanka Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Spillerforeningen, der bakkes op af op af Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen:

- Tolerance har altid været en kerneværdi for fodbolden – det viser kampagnerne mod racisme. Vi er rigtig glade for, at vi nu også kan være sammen om en kampagne mod homofobi. Vi håber at kunne yde et værdifuldt bidrag, blandt andet fordi fodbolden har rod i alle befolkningsgrupper, lyder det fra Claus Thomsen.  

Divisionsforeningen, DBU og Spillerforeningen har givet hinanden håndslag på, at man sammen vil investere ressourcer i at få gjort op med den diskrimination mod homoseksuelle, som desværre stadig er en del af fodbolden anno 2017. Med en stærk, fælles og koordineret kampagne er målet at skabe maksimal opmærksomhed, gennemslagskraft og effekt i en fortløbende indsats.

- Det har været vigtigt for os spillere, at homofobi-problematikken anerkendes og bliver taget seriøst i dansk fodbold. Derfor er det også vigtigt, at alle parter i dansk fodbold tager action – både fans, politikere og organisationer – og støtter op om initiativet, så vi kan ændre på tingene og skabe rammer, hvor homofobi ikke bliver tolereret på nogen måde.  

Kampagnen vil over det næste halve år folde sig ud i store dele af dansk fodbold - fra Alka Superliga til landshold til Københavns og Aarhus’ gader under Pride til sommer. Kampagnen kommer til at indeholde både store og små aktiviteter, der sætter fokus på problemer med homofobi i dansk fodbold, og vil give både spillere og fans en mulighed for at tage et standpunkt imod homofobi.

I DBU er man glade for, at man i fællesskab kan sende et stærkt budskab til hele Danmark:

- Det er vigtigt, at vi står sammen i bekæmpelsen af homofobi, og vi vil gerne være med til at samle trænere, spillere, fans, frivillige og dommere, så vi som et samlet fodbolddanmark kan sige klart nej til homofobi, siger Claus Bretton-Meyer, administrerende direktør i DBU. 

Om kampagnen

Første del af kampagnen skydes igang fredag den 21. april. I samtlige kampe i den runde af Alka Superliga, der går fra den 21. til den 24. april vil der være spillermarkeringer, der gør det klart, at spillere, klubber og DBU støtter op om en homofobi-fri sport. Det vil blandt andet være med regnbuefarvede anførerbind, og spillerne vil bære regnbuefarvede flag ved indmarch.

Spillerforeningen, DBU og Divisionsforeningen vil løbende over de næste måneder arbejde sammen om kampagnens næste elementer, men allerede nu er der planlagt en større happening til jubilæums-landskampen for EM ’92 mellem Danmark og Tyskland den 6.juni på Brøndby Stadion.

Kampagnen skal ligeledes skal være en del af begge Pride-arrangementer i både Aarhus og København.

AaB TV: Klubbesøg hos Aars IK

21. april 2017 kl. 06:59 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Hele Nordjyllands Hold kommer til Aars

20. april 2017 kl. 11:12

Der er naturligvis gratis adgang for alle interesserede, hvor hele AaB's spillertrup vil være til stede og træne og efterfølgende skrive autografer og uddele de populære goodiebags til de fremmødte børn. 

Programmet for eftermiddagen ser således ud:

Kl. 15.00: Alka Superliga-truppen træner på banerne ved Aars IK, Lyngsøvej 2B, 9600 Aars

Kl. 16.40: Autografskrivning og uddeling af AaB goodie-bags.

Kl. 17.15: Tak for i dag og på gensyn på Aalborg Portland Park

AaB glæder sig til at se rigtig mange børn og voksne hos Aars IK i eftermiddag.

'