Om AaB Akademiet

AaB Akademiet, som tidligere hed AaB Talent, blev oprettet i sin nuværende form i 2008 med det formål at kvalificere klubbens elitearbejde og optimere udviklingsmiljøet for udvalgte drengespillere i hele Nordjylland.

AaB Akademiet er en del i moderklubben AaB af 1885, og er samtidig med til at bygge bro mellem AaB´s amatørafdeling og AaB´s professionelle afdeling. På AaB Akademiet arbejdes der primært med spillere i alderen 12-19 år og med holdene U/13-U/19. Alt i alt betyder det, at der vedvarende er ca. 100 spillere fordelt på fem hold tilknyttet vores afdeling.

AaB Akademiet sætter store krav til sig selv og har en lang tradition for at udvikle spillere på højt niveau. AaB Akademiet er i dag en af de førende talentudviklingsmiljøer i Danmark og høster hvert år anerkendelse for sit talentarbejde. Dels på grund af frembragte profiler som f.eks. Kasper Kusk, Mathias Ross, Lucas Andersen og Joachim Mæhle, og dels fordi klubben i dag har den højeste procentdel af egne udviklingsspillere i sin Superligatrup af alle danske klubber samt i top-10 i Europa på antal spilleminutter til egen avl spillere.

Vi har dog endnu større ambitioner og drømme, idet vi gerne vil skabe Skandinaviens bedste akademi – the AaB-way. Akademiets hold konkurrerer på det højeste niveau i Danmark, og for at matche vores spillere på allerhøjeste plan deltager vores hold i flere eliteturneringer hen over sæsonen – både i ind og udland.

Da AaB er Hele Nordjyllands Hold, føler AaB Akademiet også et stort ansvar for at understøtte og udfolde de fodboldmiljøer og den talentmasse, der findes i regionen i alderen fra 9-12 år. Dette gøres via vores store engagement i FNF (Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde) og herunder i samarbejde med Hobro I.K. og Hjørring I.F. Samarbejdet understøtter initiativer til gavn for samarbejdets mange partnerklubber og herunder til gavn for børnefodbolden i hele Nordjylland.

AaB indgik i september 2020 et stort samarbejde med IT-virksomheden Netcompany om AaB Akademiet.

Samarbejdet giver en platform til en optimering af AaB’s talentafdeling blandt andet med øget individuel træning, mentaltræning og bedre muligheder for international matchning, og samtidig skal et større samarbejde mellem Aalborg Universitet, Netcompany og AaB være med til at styrke brugen af data omkring 3F Superligaholdet.

Derudover omfatter samarbejdet et fokus på at stimulere og udbrede breddeidrætten i Aalborg Øst gennem projekter på nærliggende folkeskoler. Ligeledes vil samarbejdet gennem projekter med Aalborg Universitets tekniske uddannelser dyrke innovation og iværksætteri i Nordjylland.

Vision og mission
- Læs om AaB Akademiets vision og mission
Læs mere
Værdigrundlag
Læs om de fire grundværdier i AaB Akademiet
Læs mere
Talentkodeks
I AaB Akademiet har vi nogle helt klare forventninger til spillernes indstilling og adfærd både på og udenfor banen
Læs mere
Målsætninger
Læs om AaB Akademiets 10 målsætninger
Læs mere

AaB Talent