AaB TV: Mød Philip Søndergaard

28. august 2026 kl. 20:50 af Rasmus Estrup

Philip Søndergaard som i en alder af 19 år har spillet 43 ungdomslandskampe og i foråret var udlejet til hollandske FC Emmen er skiftet til AaB fra Brøndby I.F. på en fireårig aftale.

I videoen øverst kan du se AaB TV’s første interview med den nye centerforsvarer, som får trøje nummer 21 i AaB.

Tags på denne nyhed

AaB sikrer sig forsvarstalent

28. august 2026 kl. 18:00 af Brian Andersen

Philip Søndergaard var fast mand for Danmark ved sommerens EM-slutrunde for U/19-landshold, og i alt er den elegante midterforsvarer noteret for 43 U-landskampe for Danmark.

I foråret var Philip Søndergaard udlejet til FC Emmen, hvor det i den næstbedste hollandske fodboldrække blev til ni optrædener for den 19-årige spiller.

AaB’s sportschef John Møller udtaler:

- I Philip Søndergaard får vi en meget talentfuld og moderne forsvarsspiller med et højt teknisk niveau.

- Udover at være rolig på bolden og stærk i den opbyggende fase af spillet, så er Philip defensivt forudseende, og vi ser meget frem til at have ham til rådighed for at konkurrere om pladserne i vores bagkæde, siger John Møller.

Fra Philip Søndergaard, der som 13-årig skiftede til Brøndby I.F. fra Roskilde KFUM, lyder det:

- Jeg er rigtig glad for nu at være AaB-spiller, og jeg ser frem til at spille foran fansene på et virkelig fedt stadion.

- Jeg føler, at AaB er det rigtige skridt for mig nu, fordi jeg har brug for at spille seniorfodbold, og det har jeg en tro på, at jeg kan komme til her i Aalborg. Samtidig er hele min familie fra Nordjylland, og min far stod på Vesttribunen, da AaB vandt mesterskabet i 1995, så jeg er opvokset med AaB på en måde, selvom jeg aldrig har boet heroppe. Så alt i alt føles det bare som det helt rigtige, fortæller Philip Søndergaard og tilføjer:

- Jeg vil gerne vise, hvad jeg kan både defensivt og med bolden, give alt hvad jeg har i hver eneste kamp og kæmpe for trøjen, og så ønsker jeg selvfølgelig, at vi på et tidspunkt rykker op i Superligaen igen. Det er der, AaB hører til.

Philip Søndergaard, hvis aftale med AaB gælder indtil 30. juni 2030, får trøje nummer 21.

Tags på denne nyhed

Lørdagsprogrammet på Aalborg Portland Park

28. august 2026 kl. 14:00 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 14.00 møder vi HB Køge i sjette runde af Betinia Ligaen, og i timerne frem til kampstart er der masser af aktiviteter i fanzonen.

Her åbner AaB Shoppen kl. 11.30, hvor man blandt andet kan få fingrene i den nye tredjetrøje, som er skabt i tæt samarbejde med Societas og Macron og designet ud fra murstenene i AaB’s klubhus på Hornevej som en hyldest til netop klubhuset.

Kl. 12.00 åbner fanzonens øvrige aktiviteter, og her sørger kamppartner Faxe Kondi blandt andet for aktiviteter som cornhole, små Faxe Kondi-mål og smagsprøver.

Derudover kan du som altid også spille i vores Goal, Station eller dyste mod dine venner i bordfodbold.

Fra kl. 12.40 til ca. 13.00 er der autografskrivning med nogle af de AaB-spillere, som ikke er med i kamptruppen.

Se hele programmet nedenfor og køb billetter på www.billet.aabsport.dk

Tags på denne nyhed

Tredjetrøjen er online!

28. august 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Den nye tredjetrøje er bygget op ud fra murstenene på i AaB’s klubhus på Hornevej, som blev indviet i 1970, og som generation efter generation har dannet ramme om fællesskab og passion. Derfor bærer trøjen murstenenes farve, og mønstret i trøjen er skabt som mursten på såvel front, ryg og ærmer. 

Den hvide krave og de hvide ribkanter på ærmerne giver tredjetrøjen er klassisk, stilrent udtryk, mens den hvide farve også går igen i AaB-logoet, Macrons Hero-logo, Societas-logoet samt Nykredit og Aalborg Portlands logoer på henholdsvis brystet og i nakken.

Ligesom på både klubdragten og andendragten i Klubhus Kollektionen prydes nakken af både det historiske røde AaB-flag med påskriften “AAB af 1885”, som dagligt vajer over klubhuset på AaB’s træningsanlæg på Hornevej. Desuden er vores rød-hvide klubfarver også inddraget i kraven for at fuldende udtrykket i Klubhus Kollektionen.

Få en unik del af Hornevej med hjem
Det er muligt at få fat et helt unikt og nummeret box-set, dedikeret til tredjetrøjen, hvor du kan få en del af Hornevej med hjem.

Med i Box-settet får man nemlig et lille stykke fra nogle af de mursten på Hornevej, der denne sommer er taget ned i forbindelse med den omfattende renovering og udvidelse af klubhuset.

Box-settet produceres i kun 300 eksemplarer, og med hver sten medfølger et nummeret autenticitetscertifikat, ligesom box-settet også indeholder en hilsen fra AaB.

Box-settet koster 749 kr. Er du partner i AaB eller sæsonkortholder får du 10% rabat på box-settet gennem den rabatkode der er sendt ud til alle partnere og sæsonkortholdere. Denne mail indeholder også et link der gør det muligt at få 50% rabat på restlageret af 140-års kollektionen skabt i samarbejde med Societas.

Køb tredjetrøen online på www.aabshoppen.dk nu eller i AaB Shoppens fysiske butikker på Aalborg Portland Park på lørdag fra kl. 11.30.

Tags på denne nyhed

Håpnes: Vi spiller for logoet

28. august 2026 kl. 08:27 af Rasmus Estrup

- Vi spiller for logoet ved at bløde for trøjen og vise glæde og stolthed over at bære dragten. 

Sådan lyder det blandt andet fra Alexander Håpnes, der sammen med holdkammeraterne er fulde af revanchelyst efter tirsdagens store pokalskuffelse.

Allerede i morgen venter muligheden for at revanchere sig, når vi tager imod HB Køge på Aalborg Portland Park kl. 14.00.

Inden opgøret kan du se et interview med Alexander Håpnes i videoen øverst.

Fanzonen åbner kl. 12.00 i morgen, og al praktisk info om kampen kan findes her.

Billetter til kampen kan købes på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed
'