Fanzonen åbner kl. 12.00 på lørdag
Vi skal hurtigst muligt revanchere pokalnederlaget, og det får vi muligheden for på lørdag, hvor der i fanzonen er autografskrivning, aktiviteter fra Faxe Kondi og salg af den nye tredjetrøje. Find al praktisk info om AaB-HB Køge her.
Kampinfo for AaB-HB Køge
Spillerunde: 6
Spilledato: Lørdag 29. august
Kampstart: Kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 12.30
Fanzonen åbner: Kl. 12.00
AaB Shoppen åbner: Kl. 11.30
Dommer: Patrick Remon Gammelholm
Køb billetter online og undgå kø
Vi opfordrer til, at man køber billetter online på www.billet.aabsport.dk for at undgå kø ved billethuset på kampdagen. Billethuset på Aalborg Portland Park åbner kl. 12.30 på lørdag.
Det er ikke muligt at betale med kontant i billethuset. Til gengæld tager vi imod Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay, Visa/Dankort, Mastercard/Dankort m.fl. Bemærk at det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.
Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af itm8 Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 12.30.
Info til tilhængere af HB Køge
Efter aftale med HB Køge er udebaneafsnittet lukket på lørdag. Tilhængere af HB Køge skal tage kontakt til udeholdet angående billetter.
Ellers kan man på kampdagen også henvende sig i billetinformationen på hjørnet af itm8 Tribunen og Vesttribunen fra kl. 12.30.
Køb den nye tredjetrøje hos AaB Shoppen
Vores nye tredjetrøje kan findes købes på lørdag, hvor AaB Shoppen åbner i fanzonen kl. 11.30 og i foyeren kl. 12.00. Trøje kommer til salg online i morgen, fredag, kl. 10.00.
Tredjetrøjen er skabt i tæt samarbejde med Macron og Societas, og den er en hyldest til AaB’s klubhus på Hornevej.
Husk at sæsonkortholdere får 10% rabat på hele* AaB Shoppen i de fysiske butikker inkl. den nye spillertøjskollektion.
Tredjetrøjen sælges også gennem et særligt Box-set, hvor du kan få en lille del af Hornevej med hjem. Box-settet indeholder nemlig et lille stykke fra nogle af de mursten på Hornevej, der denne sommer er taget ned i forbindelse med den omfattende renovering og udvidelse af klubhuset.
I AaB Shoppen kan du naturligvis også få fingrene i både klubtrøjen og andentrøjen.
*Sæsonkort- og partnerrabat kan ikke benyttes i relation til køb af Klubhus Kollektionen Box-settet med klub- og andentrøjen.
Aktiviteter i fanzonen med Faxe Kondi
Som kamppartner sørger Faxe Kondi for masser af aktiviteter i fanzonen fra kl. 12.00.
Du kan blandt andet prøve Faxe Kondis cornhole eller spille på vores små Faxe Kondi-mål, ligesom der også er smagsprøver fra Faxe Kondi.
Derudover er der også mulighed for at spille bordfodbold eller trille med bolden i vores Goal Station.
Autografskrivning kl. 12.40
Fra ca. kl. 12.40 og frem til kl. 13.00 vil der også være autografskrivning i fanzonen med et par af de spillere, der ikke er i med i lørdagens kamptrup.
Theodor kigger også forbi fanzonen og uddeler highfives.
Mad i fanzonen fra kl. 12.00
I fanzonen kan du blandt andet også købe en Rasmus Wurst, sandwiches og Crispy Chickens fra fra Bogø samt øl og vand.
Besøg Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone i hjørnet af itm8 Tribunen kan børn fra kl. 12.30 lægge puslespil, lave tegninger og spille subsoccer.
Man kan også lægge sine tegninger eller breve i Theodors nye, store bankboks fra Nykredit og Spar Nord, som hver måned udlodder præmier til en af de afleverede tegninger eller breve.
Pausequiz i AaB-appen
I pausen af lørdagskampen kan du i AaB-appen deltage i pausequizzen fra Faxe Kondi, som udlodder en Faxe Kondi-goodiebag til vinderen. Download AaB-appen med det samme via App Store eller Google Play.
Klubbesøg af Dall-Ferslev I.F. og Jetsmark I.F.
Lørdag går spillerne på banen med børn fra partnerklubberne Jetsmark I.F. og Dall-Ferslev I.F.
Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles.
Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og itm8 Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.
Kontantløse boder åbner kl. 12.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner.
På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park.
I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl.
Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.
Transport
Vi opfordrer fans til så vidt muligt at tage cyklen på Aalborg Portland Park.
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.
Vær opmærksom på, at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordtribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.
