AaB afslutter sonderinger med potentiel udenlandsk investor

4. september 2020 kl. 08:53 af Brian Andersen

Siden den ekstraordinære generalforsamling har AaB fået henvendelser fra potentielle investorer, der støtter klubbens ambition om fra 2022 at være et permanent Top 4-hold i Danmark, samtidig med at udviklingen af egne talenter intensiveres, så AaB til stadighed fremstår som Hele Nordjyllands hold.

På baggrund af bemyndigelsen til at gennemføre en rettet emission, som blev vedtaget på ovennævnte ekstraordinære generalforsamling, besluttede bestyrelsen 21. juli 2020, at undersøge en henvendelse fra en potentiel udenlandsk investor i forhold til målsætning, kemi og konditioner. Disse sonderinger er nu afsluttet.

AaB arbejder videre med den overordnede proces for en kapitaludvidelse og er stadig åben over for mulige storinvestorer, der kan være med til at udvikle AaB yderligere.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Torben Fristrup
Bestyrelsesformand

Tags på denne nyhed

Malthe på måltavlen i U/19-landsholdsdebut

3. september 2020 kl. 21:07 af Brian Andersen

Opgøret blev afviklet på Edmund-Plambeck-Stadion i Norderstedt i Hamburg, hvor AaB for næsten præcis et år siden besejrede FC St. Pauli i en testkamp.

Torsdag aften kom danskerne bagud allerede i det andet minut, og generelt havde man det svært i første halvleg.

Kampbilledet blev til gengæld et andet i anden halvleg, hvor Malthe Højholt blev indskiftet i det 62. minut og blot fire minutter senere sørgede for den udlignende træffer til 1-1.

Sejrsmålet fulgte endnu hurtigere efter, da FC Københavns Mohamed Daramy afgjorde dysten efter 69 minutter.

Anfører Mathias Ross spillede hele opgøret i sin 27. U-landskamp. Malthe Højholts optræden var hans syvende i U-landsholdsregi.

Holdene mødes igen på søndag i Steinburg.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Daniel Granli - ny forsvarsspiller

3. september 2020 kl. 17:05 af Rasmus Estrup

Daniel Granli, der spiller højre midtstopper, er på kontrakt i AIK Stockholm, som han kom til fra Stabæk for halvandet år siden. 

Sportschef Inge André Olsen har derfor et indgående kendskab til den boldsikre forsvarsspiller, der også har spurgt Iver Fossum til råds inden skiftet til AaB. 

AaB TV har talt med Daniel Granli og Inge André Olsen om skiftet, samt fulgt den lille specialtræning forsvarsspilleren havde torsdag eftermiddag. Se hele indslaget i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

AaB klar til sidste testkamp

3. september 2020 kl. 15:39 af Brian Andersen

Opgøret afvikles kl. 15.00, og på grund af de gældende restriktioner i forbindelse med Covid-19 er der desværre ingen adgang for tilskuere.

Dysten mod OB livestreames på nordjyske.dk. Du kan læse mere om dette og følge kampen her.

Trænerstaben i AaB har valgt følgende trup til opgøret:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Jores Okore, 6 Pedro Ferreira, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 19 Timothé Nkada, 20 Oliver Klitten, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 24 Vladimir Prijovic, 25 Frederik Børsting, 28 Jeppe Pedersen, 31 Daniel Granli, 32 Kasper Pedersen, 33 Thomas Christiansen og U/19 Ligaspillerne Marcus Hannesbo og Daniel Skovgaard Mortensen.

Mathias Ross, Iver Fossum, Malthe Højholt og Lukas Klitten er optaget af landsholdsopgaver, mens Lucas Andersen og Rasmus Thelander sidder over, selvom begge er tæt på en klarmelding.

Rasmus Thellufsen og Wessam Abou Ali er ikke udtaget.

På AaB's officielle Twitterkonto vil der kampen igennem blive livetweetet.

Tags på denne nyhed

AaB lejer nordmand hos AIK Stockholm

3. september 2020 kl. 12:00 af Brian Andersen

Daniel Granli har optrådt i den svenske hovedstad siden 2019, hvor AIK hentede ham hos norske Stabæk og daværende sportschef Inge André Olsen.

Hos AIK Stockholm er det blevet til 38 officielle kampe, mens Daniel Granli i Stabæk Fotball er noteret for 144 officielle kampe, ligesom også en enkelt U/21-landskamp er en del af CV’et hos den 26-årige spiller, der dækker positionerne i højre forsvarsside og i midterforsvaret.

Daniel Granli kommer med masser af kampform i støvlerne. Alene i august er det blevet til 469 minutters spilletid i Allsvenskan.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Vi har i sagens natur et indgående kendskab til Daniel Granli, og vi er glade for i første omgang at tilknytte ham på en lejeaftale.

- Daniel er en hurtig og dygtig forsvarsspiller, der også er god på bolden, og så er han alsidig og kan dække næsten alle pladser i forsvarskæden, hvilket helt sikkert vil styrke os, siger Inge André Olsen.

Daniel Granli ser frem til at prøve kræfter med dansk fodbold:

- Jeg kender jo Inge fra tidligere, og da jeg hørte om AaB’s henvendelse, var jeg straks interesseret i at tage næste skridt i min karriere.

- Jeg har kun hørt godt om klubben og byen, og dette blev også bekræftet af mine samtaler med Iver (Fossum, red.), der virkelig trives her.

- Derfor glæder jeg mig over at have fået denne mulighed. Jeg deler klubbens ambitioner om at være en del af toppen i 3F Superligaen, og jeg vil gøre alt for at bidrage bedst muligt til holdet, lyder det fra Daniel Granli.

Daniel Granli vil bære trøje nummer 31 i AaB.

Tags på denne nyhed
'