Kom til Students’ Grandstand Party 30. oktober
AaB og Faxe Kondi inviterer alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland gratis til Students’ Grandstand Party til lokalopgøret mod Hobro I.K. fredag 30. oktober.
Aalborg Portland Park danner for sjette år i træk ramme om en stor fest for studerende, når vi sammen med Faxe Kondi inviterer 3.000 studerende på videregående uddannelser i Nordjylland gratis ind til AaB-Hobro I.K. 30. oktober, hvor vi holder Students’ Grandstand Party.
Fra kl. 16.00 vil der være Meet N’ Greet med nordjyske virksomheder i stadionhallen. Her kan de studerende i uformelle rammer møde nordjyske virksomheder og få indsigt i muligheder for studiejob, elevpladser, praktik og hvad Aalborg og Nordjylland ellers har at tilbyde studerende, som på den måde kan få mest muligt ud af deres studietid.
Ligeledes er Faxe Kondi værter for en øl/vand til de første 1.000 fremmødte i stadionhallen.
Billetter kan afhentes ved stadionhallens udgang fra kl. 17.45 til 18.15.
Tilmelding foregår via dette link.
Nærmere info om programmet følger senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen og tilmeld dig via linket ovenfor. Billetterne fordeles efter først-til-møller-princippet.
Virksomheder, der ønsker at deltage i Meet 'N' Greet, kan læse mere og tilmelde sig her.