Stem på månedens AaB-spiller i maj

4. juni 2026 kl. 14:44 af Rasmus Estrup

Nu skal det afgøres, hvem der snupper sæsonens sidste kåring som månedens AaB-spiller i samarbejde med Faxe Kondi Pro. 

I løbet af maj har vi mødt Hobro I.K., Middelfart Boldklub, B.93, Aarhus Fremad og HB Køge. 

Stem på din favorit her og være med i lodtrækningen om Frederik Børstings kampbrugte andentrøje fra denne sæson. 

Afstemningen løber indtil lørdag 6. juni kl. 9.00, hvorefter vinderen offentliggøres. 

Tags på denne nyhed

U/13 vinder pokalturneringen efter straffe

4. juni 2026 kl. 08:45 af Rasmus Estrup

Det blev en spændende og målrig pokalfinale, der i går aftes blev spillet på Grønlække Stadion i Tranbjerg, hvor AaB Akademiets U/13-mandskab efter slutfløjtet kunne hæve trofæet oven på en straffesparkssejr over Vejle Boldklub efter 3-3 ved ordinær tid.  

I en god AaB-indledning åbnede AaB’s Sigurd Sønderby Glintborg målkontoen i ottende minut, da han efter et gennembrud over fløjen og en assist fra Yazan Al-Shameri driblede sig fri til en afslutning i feltet.

Kort før pausen udlignede Vejle Boldklub, men i halvlegens sidste sekund slog vores akademihold til på ny, da Casper Røjkjær Carlsen sparkede et langskud i nettet til 2-1 efter oplæg fra Sigurd Sønderby Glintborg. 

Fem minutter efter pausen udlignede Vejle Boldklub til 2-2 på en omstilling, og midt i anden halvleg blev det også 3-2 til Vejle-mandskabet. 

3-2-stillingen holdt indtil kampens sidste sekund, hvor Yazan Al-Shameri fandt Irfan Askari, som sparkede 3-3-udligningen op i målhjørnet, og straks efter fløjtede dommeren kampen af.  

Dermed skulle kampen afgøres i en straffesparkskonkurrence, men på grund af lyn og torden måtte de hold vente ca. 20 minutter, før det hele kunne blive afgjort fra pletten. 

AaB’erne Yazan Al-Shameri, Noah Vestergaard Eriksen, Irfan Askari og William Anton Hesselbjerg Tomra scorede alle fra pletten, mens AaB-keeper Malthe Pehrson pillede to af Vejle Boldklubs fem forsøg. Dermed kunne vores akademihold efter hæve pokalen efter slutfløjtet.

- Vi leverede i lange perioder en flot fodboldkamp og fik kæmpet os stærkt tilbage og genvundet momentum. Det var en flot indsats, og spillerne udviste en stærk tiltro til, at det ville lykkedes. Vi er i trænerteamet stolte af spillernes indsats, udtaler U/13-cheftræner Simon Hald Mikkelsen. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i maj

3. juni 2026 kl. 15:24 af Rasmus Estrup

Da Mathias Kubel scorede til 1-0 mod Hobro I.K. 1. maj, var det ikke blot hans eget første første AaB-mål. Det var også månedens bedste mål.

Det har fansene vurderet gennem en afstemning, hvor scoringen fik 72 procent af stemmerne. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og ønsker tillykke til Karl, som vandt lodtrækningen om Kelvin Johns kampbrugte andentrøje fra denne sæson. Karl bliver kontaktet på mail af AaB.

Tags på denne nyhed

AaB og Diagne ophæver

3. juni 2026 kl. 12:30 af Brian Andersen

Amar Diagne kom til AaB i januar 2024 fra FC København.

AaB’s sportschef John Møller udtaler:

- Vi har sammen med Amar vurderet, at det bedste for hans udvikling vil være at skifte til en klub med udsigt til mere spilletid, hvorfor vi er blevet enige om at ophæve aftalen. Vi ønsker Amar alt det bedste i fremtiden.

Amar Diagne, der opnåede otte officielle kampe for AaB, havde kontraktudløb 30. juni 2028.

Tags på denne nyhed

Tre testmodstandere for AaB

2. juni 2026 kl. 16:23 af Brian Andersen

Alle tre kampe spilles som udgangspunkt i Aalborg.

Første testkamp spilles fredag 3. juli kl. 13.00 på AaB’s anlæg på Hornevej, hvor Viborg F.F. kommer på besøg.

Ligeledes på Hornevej er Randers FC onsdag 8. juli kl. 12.00 modstanderen, mens sidste testkamp for AaB spilles fredag 17. juli kl. 13.00, når Silkeborg I.F. gæster Aalborg Portland Park.

En uge senere er der sæsonpremiere i Betinia Ligaen.

AaB indleder træningen 22. juni.

'