AaB TV: Nwadike om træningsstarten

22. juni 2026 kl. 16:59 af Rasmus Estrup

Spillertruppen og trænerstaben var i dag på græs til sæsonopstartens første træningspas på Hornevej. 

Træningen var også den første med Brian Nwadike, som officiel AaB-spiller. Den 20-årige angriber var også forbi Hornevej på et træningsophold i vinter, men har op til den kommende sæson indgået en fireårig aftale med AaB.

Første testkamp i sommeropstarten spilles fredag 3. juli kl. 13.00 mod Viborg F.F. på Hornevej.

Tags på denne nyhed

Akademispiller rykkes op i førsteholdstruppen et år før tid

22. juni 2026 kl. 10:00 af Brian Andersen

William Thomsen kom som U/12-spiller til AaB fra partnerklubben Aalborg KFUM.

AaB’s sportschef John Møller glæder sig over forlængelsen:

- William Thomsen er en gennemført god historie som led i vores strategi såvel i relation til samarbejdet med vores vigtige partnerklubber som i forhold til det dygtige arbejde, der bliver gjort på AaB Akademiet.

- Der skal lyde en kæmpe ros til både Aalborg KFUM og de trænere og ledere, som sidenhen på vores akademi har været i berøring med Williams udvikling, fremhæver John Møller.

- William har stor tro på egne evner og nogle spændende spidskompetencer. Han skal nu lære at indgå på fast basis i et seniormiljø med øgede krav både til træning og i kamp, hvor han skal lægge yderligere lag på sin udvikling, siger John Møller.

William Thomsen, som har underskrevet en aftale indtil 30. juni 2029, ser frem til at begynde sin nye tilværelse som fuldtidsprofessionel fodboldspiller:

- Jeg har altid været AaB-dreng, så at blive rykket op i førsteholdstruppen er en drøm for mig og noget, jeg virkelig har kæmpet for, og jeg er sindssygt glad for den tillid, klubben viser mig.

- Inden for det seneste halve år er tingene virkelig gået hurtigt, og nu ser jeg frem til at lære af de mere erfarne spillere, men jeg har også et klart mål og en drøm om at bidrage så meget som muligt på banen og forhåbentlig være en del af, at vi igen kan bringe AaB i Superligaen, lyder det fra William Thomsen.

William Thomsen og resten af førsteholdstruppen indleder træningen i dag.

William Thomsen, der allerede står noteret for ni officielle kampe og en enkelt scoring for AaB, får trøje nummer 30.

I AaB’s førsteholdstrup har ni spillere spillet ungdomsfodbold i klubben.

Tags på denne nyhed

AaB-træning indledes mandag

21. juni 2026 kl. 14:31 af Brian Andersen

Den første af tre testkampe spilles fredag 3. juli mod Viborg F.F., mens sæsonpremieren venter tre uger senere, når Hillerød Fodbold gæster Aalborg Portland Park.

Startskuddet på træningsbanen i morgen lyder kl. 11.00.

Tags på denne nyhed

Fjerde pokaltitel til AaB Akademiet

18. juni 2026 kl. 13:11 af Brian Andersen

Dermed følger U/16-holdets triumf i halen af nylige pokalfinalesejre til både U/17-, U/14- og U/13-holdet.

Pokalfinalen mod Hobro I.K. blev afviklet i Støvring, hvor første halvleg blev en rodet affære og uden scoringer.

I anden halvlegs begyndelse bragte Hobro I.K. sig foran, men allerede minuttet senere fik Frederik Vestergaard udlignet til 1-1.

Herfra sad AaB på det meste, og der var også chancer til at afgøre kampen, men det lykkedes ikke at få fremskaffet den forløsende træffer.

Dermed skulle det hele afgøres med en straffesparkskonkurrence, hvor Malte Knudsen, Frederik Vestergaard, Ian Larsen og Christian Nøhr scorede for AaB, mens målmand Marinus Bach leverede to flotte redninger, så AaB dermed også for U/16-holdets vedkommende kan kalde sig pokalvindere.

Det er i øvrigt første gang, at Dansk Boldspil-Union Jyllands ungdomspokal i samme sæson vindes af samme klub i både U/16 og U/17.

Tags på denne nyhed

U/17 og U/14 vinder pokalturneringen

12. juni 2026 kl. 14:02 af Brian Andersen

U/17-finalen torsdag aften havde AaB som det dominerende mandskab fra første til sidste minut, og føringsmålet kom efter 11 minutter på et langskud af Matti Flamsholt.

I anden halvleg gjorde Frederik Vestergaard det til 2-0, inden Saalman Cabdi cementerede sejren, så AaB’s U/17-hold dermed for anden sæson i træk vandt pokalturneringen.

I næste uge møder U/16-holdet Hobro I.K. i endnu en pokalfinale – denne afvikles i Støvring.

U/14 tog pokalen efter straffesparkskonkurrence
For U/14-holdets vedkommende måtte man ud i straffesparkskonkurrence for at sikre en samlet sejr på 5-4.

Noah Øster bragte AaB foran 1-0, før kampen vendte på hovedet med to hurtige Haderslev-scoringer midtvejs i anden halvleg.

Lige så hurtigt fik William Ørnbøl udlignet til 2-2, og i opgørets sidste kvarter formåede ingen af holdene at fremtvinge en afgørelse.

I straffesparkskonkurrencen scorede Hubert Emil Simonsen, Emil Bach Zinck og André Marshall Busk Kronborg for AaB, hvilket var nok til at sikre pokalen efter et nervepirrende drama.

Ligesom for U/17 var det anden sæson i træk, at U/14-holdet vandt turneringen.

Tags på denne nyhed
'