AaB og Diagne ophæver

3. juni 2026 kl. 12:30 af Brian Andersen

Amar Diagne kom til AaB i januar 2024 fra FC København.

AaB’s sportschef John Møller udtaler:

- Vi har sammen med Amar vurderet, at det bedste for hans udvikling vil være at skifte til en klub med udsigt til mere spilletid, hvorfor vi er blevet enige om at ophæve aftalen. Vi ønsker Amar alt det bedste i fremtiden.

Amar Diagne, der opnåede otte officielle kampe for AaB, havde kontraktudløb 30. juni 2028.

Tags på denne nyhed

Tre testmodstandere for AaB

2. juni 2026 kl. 16:23 af Brian Andersen

Alle tre kampe spilles som udgangspunkt i Aalborg.

Første testkamp spilles fredag 3. juli kl. 13.00 på AaB’s anlæg på Hornevej, hvor Viborg F.F. kommer på besøg.

Ligeledes på Hornevej er Randers FC onsdag 8. juli kl. 12.00 modstanderen, mens sidste testkamp for AaB spilles fredag 17. juli kl. 13.00, når Silkeborg I.F. gæster Aalborg Portland Park.

En uge senere er der sæsonpremiere i Betinia Ligaen.

AaB indleder træningen 22. juni.

AaB TV: AaB Cup 2026

2. juni 2026 kl. 14:17 af Rasmus Estrup

For andet i træk kunne vi afslutte sæsonen med AaB Cup på Aalborg Portland Park i selskab med mange af vores partnere.

Sammen med AL Sydbank og Faxe Kondi havde vi arrangeret en stor partnerturnering med deltagelse af 22 hold, der alle gav den gas på banen og spredte godt humør uden for kridtstregerne.

Vinderne af AaB Cup 2026 blev HjulmandKaptajn, som måtte ud i en straffesparkskonkurrence mod BDO i finalen, før de kunne hæve trofæet.

Bronzemedaljerne gik til Mæglerhuset.

Tak til medarrangørerne AL Sydbank og Faxe Kondi samt alle deltagende hold for nogle hyggelige timer på Aalborg Portland Park.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i maj

2. juni 2026 kl. 09:04 af Rasmus Estrup

Sæsonen sluttede i lørdags, og derfor er det nu tid til sidste kåring af månedens mål i denne sæson.

Da selvmål ikke tæller med, er de tre kandidater til månedens mål i maj:

1: Mathias Kubel, AaB-Hobro I.K., 1. maj
2: William Thomsen, AaB-Middelfart Boldklub 8. maj
3: Mathias Kubel, B.93-AaB, 15. maj

Se målene og stem her.

Alle, der deltager i afstemningen, er med i lodtrækningen om Kelvin Johns kampbrugte andentrøje fra denne sæson.

Afstemningen løber indtil onsdag 3. juni kl. 8.00, hvorefter vinderen offentliggøres.

Tags på denne nyhed

Ny fysisk træner i AaB

1. juni 2026 kl. 14:00 af Brian Andersen

Pierre Gillo kom til AaB for to år siden og tiltræder nu i stedet et job hos Tysklands Hockey Forbund.

AaB’s sportschef John Møller udtaler:

- Vi har været glade for at have Pierre i klubben. Pierre er en fantastisk fyr og dygtig til sit arbejde, og han har været en populær figur både i staben og i spillertruppen.

- Pierre og hans familie ønskes alt det bedste fremover, og samtidig glæder det os, at vi i stedet er lykkedes med at tilknytte en kompetent fyr som Sebastian Dam, der kommer til AaB efter to sæsoner hos Hobro I.K., fortæller John Møller.

- Sebastian Dam er en dygtig fysisk træner, som har værdifuld erfaring fra både 3F Superligaen og Betinia Ligaen. Både menneskeligt og fagligt passer Sebastian godt ind i AaB, hvor han vil bygge videre på det gode arbejde, som Pierre har lavet, lyder det fra John Møller.

Udover sine to år i Hobro I.K. har 34-årige Sebastian Dam også erfaring fra tre og et halvt år i AC Horsens, et års ophold på Færøerne hos HB Torshavn samt halvanden sæson i Vendsyssel F.F.

Tags på denne nyhed
'