AaB Akademiet fra den kommende sæson

30. juni 2026 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

AaB Akademiet gik ved udgangen af den forgange uge på sommerpause, og træningen på AaB Akademiet genoptages 22. juli.

Når både spillere og trænere på AaB Akademiet møder ind igen, vil det være med nogle af akademitrænerne i nye roller.

Cheftræner for U/19 Ligaholdet vil fortsat være Frederik Jørgensen, mens U/17-cheftræner bliver Olafur Bjarnason, der hidtil har været Head of Coaching.

I spidsen for U/15 Ligaholdet fortsætter Jacob Balle, og ny U/14-cheftræner bliver Finn Christensen, mens Christoffer Rom Christensen bliver cheftræner for U/13.

Den tidligere cheftræner for U/13, Simon Hald Mikkelsen, bliver ny ungdomsudviklingstræner, og derudover er Christian Winther Borup ansat som ny børnechef. Transitionstræner Rasmus Würtz overtager midlertidigt også rollen som Head of Coaching.

- Vi har fået sat et stærkt hold af akademitrænere og stabsmedlemmer på AaB Akademiet, og vi glæder os meget til at komme i gang og byde nye, dygtige medarbejdere velkommen, siger akademichef Dennis Ramonn Olsen. 

Spillere og forældre på AaB Akademiet er blevet orienteret om det samlede setup på AaB Akademiet for den kommende sæson.

Tags på denne nyhed

Hent billet til de første fire hjemmekampe med billetabonnement

30. juni 2026 kl. 09:30 af Rasmus Estrup

Fredag 24. juli kl. 19.00 sparkes Betinia Ligasæsonen 2026/2027 i gang på Aalborg Portland Park mod Hillerød Fodbold, og vores billetabonnenter kan nu hente billet til kampen på www.billet.aabsport.dk.

Alle billetabonnenter har netop nu også fået mulighed for at hente billetter til AaB- Kolding I.F. søndag 9. august, AaB-FC Fredericia fredag 14. august og AaB-HB Køge lørdag 29. august. Billetterne kan hentes på www.billet.aabsport.dk.

Billetsalget til de fire første hjemmekampe i sæsonen åbner for alle torsdag 2. juli kl. 9.30.

Er du billetabonnent, skal du følge nedenstående guide for at hente dine billetter:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk.
  2. Vælg den pågældende kamp.
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen.

Bliv billetabonnent
Billetabonnementet er et billigere alternativ til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der til hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer, før det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Bliv billetabonnent eller sæsonkortabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Bonde og Møller med i målrig EM-premiere

29. juni 2026 kl. 09:31 af Rasmus Estrup

To af de tre AaB'ere i U/19-landsholdets EM-trup fik spilletid i premieren søndag aften, hvor danskerne efter en svær start var tæt på at lave et stærkt comeback, men endte med at tabe 4-3 til Tyskland. 

Marcus Bonde var valgt til startopstillingen, men det var tyskerne, der kom bedst ud til kampen, og efter 32 minutter havde tyskerne blandt andet gennem en straffesparksscoring og et dansk selvmål bragt sig foran med 3-0, inden danskerne reducerede til pausestillingen 3-1 på et straffespark. 

Ved pausen blev Marcus Bonde udskiftet, og tidligt i anden halvleg reducerede U/19-landsholdet også til 3-2, før Tyskland slog til med endnu et straffesparksmål til 4-2 efter en times spil. 

Valdemar Møller blev sendt på banen i 65. minut, og syv minutter senere gjorde danskerne det til 4-3, men trods en jagt på udligningen blev 4-3 også slutresultatet. 

I den anden puljekamp vandt Spanien 7-0 over værtsnationen Wales. 

U/19-landsholdets næste kamp ved slutrunden spilles onsdag aften kl. 19.00 mod Spanien, mens den tredje puljekamp mod Wales følger lørdag kl. 15.00. Første- og andenpladsen avancerer til semifinalerne.

Kampen i går var Marcus Bondes anden ungdomslandskamp for Danmark, mens det for Valdemar Møllers vedkommende var den 21. ungdomslandskamp. Bertil Grønkjær, som også er med ved EM-slutrunden, er noteret for 16 ungdomslandskampe. 

Tags på denne nyhed

AaB x Macron: Lancering af spillertøjskollektion 2026/27

27. juni 2026 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Klubhus Kollektionen, der omfatter den kommende sæsons spillertrøjer, lanceres fredag 3. juli kl. 10.00 i AaB Shoppen i Fanzonen på Aalborg Portland Park og online på www.aabshoppen.dkFind info om eventet her.

Her sælges de helt nye spillertrøjer fra kl. 10.00 til kl. 15.00. Det vil samtidig være muligt at få navne- og nummertryk på trøjerne og ligeledes også muligt at købe et særligt, nummereret box-set, som kun er tilgængeligt for AaB’s sæsonkortholdere og samarbejdspartnere mod fremvisning af enten gyldigt sæsonkort eller fremvisning af mail, som er sendt ud til AaB’s samarbejdspartnere.

Kl. 12.00 åbner AaB Shoppen en pop-up-stand ved klubhuset på Hornevej, så man kan købe Klubhus Kollektionen ved klubhuset i forbindelse med sommeropstartens første testkamp mod Viborg F.F. med kampstart kl. 13.00. Bemærk at det ikke er muligt at få navnetryk på trøjerne ved AaB Shoppens salgssted på Hornevej. 

OBS: Det særlige, nummererede Klubhus Kollektionen box-set indeholder 26/27-klubtrøjen, 26/27-andentrøjen, en unik nummeret plakat og en hilsen fra AaB. Der vil blive sendt en mail ud til alle sæsonkortholdere og samarbejdspartnere med praktiske informationer omkring køb af box-settet i starten af næste uge. 

Tags på denne nyhed

AaB og Macron forlænger

26. juni 2026 kl. 12:00 af Brian Andersen

Aftalen omfatter både AaB A/S og AaB af 1885 og er således også gældende for AaB Akademiet og AaB Women.

Macron med hovedsæde i Bologna har været AaB’s beklædningspartner siden 2021, hvor lækker kvalitet i italiensk design således har kendetegnet AaB’s dragter.

Måler man på antallet af klubber og landshold er Macron den tredjestørste sportstøjsleverandør i Europa, herunder klubber i den engelske Premier League, den italienske Serie A, den spanske La Liga, den tyske Bundesliga og Ligue 1 i Frankrig.

Den nye flerårige aftale omfatter levering af sportstøj, hvor kollektionerne er udviklet til at imødekomme atleternes behov på banen, samtidig med at de tilbyder fans unikke produkter, der udtrykker italiensk stil, design og AaB’s rød-hvide identitet.

Et andet centralt element i partnerskabet er forpligtelsen til bæredygtighed og socialt ansvar. Brugen af miljømæssigt bæredygtige materialer, såsom Eco Fabric fremstillet af genanvendt plast, afspejler den fælles ambition om at kombinere teknisk innovation med respekt for miljøet.

AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll udtaler:

- Vi er både stolte og ydmyge over, at Macron har valgt at forlænge og samtidig opgradere samarbejdet med AaB, selvom der fortsat er et år tilbage af den nuværende aftale. Der er tale om den største beklædningsaftale i klubbens historie.

- I forløbet har vi gennemført en grundig sondering og mærket stor interesse for at blive beklædningspartner i AaB, men det stod relativt hurtigt klart for os, at det på alle parametre er mest fordelagtigt for os at fortsætte i et loyalt partnerskab med Macron, der samtidig har vist et stærkt ønske om at fortsætte samarbejdet med AaB, hvilket fortæller os, at de tror på klubben, på vores retning og på de ambitioner, vi arbejder målrettet efter hver eneste dag, siger Michael Tuxen Boll.

- Vi deler ambitionen om at nå nye sportslige og kommercielle højder, og i den forbindelse er vores trøje noget af det mest synlige symbol. Hos Macron bliver vi mødt af stor ekspertise, stor frihed til design, høj kvalitet og bæredygtighed, og vi glæder os til også i de kommende sæsoner, at bære og præsentere flotte kollektioner til vores fans – skabt i samspil mellem Macron og AaB, slutter Michael Tuxen Boll.

Formand i moderklubben AaB af 1885 Claus Fallingborg supplerer:

- Vi er enormt glade for, at en ny mangeårig aftale med Macron er faldet på plads, så vi kan fortsætte det gode samarbejde. Den nye aftale har stor værdi for både bredden og eliten i AaB, og det er en aftale, som medvirker til at skabe stabilitet og tryghed på tværs af hele klubben.

Hos Macrons administrerende direktør Gianluca Pavanello glæder man sig også over forlængelsen:

- Vi er meget glade for at forny vores partnerskab med en stor og traditionsrig klub som AaB. En langsigtet aftale som denne afspejler ikke blot det stærke forhold, der er opstået mellem vores to organisationer, men giver os også mulighed for at arbejde i fuld harmoni om at skabe specialudviklet tøj, der er designet til at opfylde alle specifikke krav, samtidig med at det – ud over ydeevnen – hylder klubbens vigtige historie, dens værdier og symboler.

AaB’s spillerdragter for den kommende sæson præsenteres i næste uge.

'