Håpnes: Vi spiller for logoet

28. august 2026 kl. 08:27 af Rasmus Estrup

- Vi spiller for logoet ved at bløde for trøjen og vise glæde og stolthed over at bære dragten. 

Sådan lyder det blandt andet fra Alexander Håpnes, der sammen med holdkammeraterne er fulde af revanchelyst efter tirsdagens store pokalskuffelse.

Allerede i morgen venter muligheden for at revanchere sig, når vi tager imod HB Køge på Aalborg Portland Park kl. 14.00.

Inden opgøret kan du se et interview med Alexander Håpnes i videoen øverst.

Fanzonen åbner kl. 12.00 i morgen, og al praktisk info om kampen kan findes her.

Billetter til kampen kan købes på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Fanzonen åbner kl. 12.00 på lørdag

27. august 2026 kl. 12:22 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-HB Køge

Spillerunde: 6
Spilledato: Lørdag 29. august
Kampstart: Kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 12.30
Fanzonen åbner: Kl. 12.00
AaB Shoppen åbner: Kl. 11.30
Dommer: Patrick Remon Gammelholm

Køb billetter online og undgå kø
Vi opfordrer til, at man køber billetter online på www.billet.aabsport.dk for at undgå kø ved billethuset på kampdagen. Billethuset på Aalborg Portland Park åbner kl. 12.30 på lørdag.

Det er ikke muligt at betale med kontant i billethuset. Til gengæld tager vi imod Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay, Visa/Dankort, Mastercard/Dankort m.fl. Bemærk at det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af itm8 Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 12.30.

Info til tilhængere af HB Køge
Efter aftale med HB Køge er udebaneafsnittet lukket på lørdag. Tilhængere af HB Køge skal tage kontakt til udeholdet angående billetter.

Ellers kan man på kampdagen også henvende sig i billetinformationen på hjørnet af itm8 Tribunen og Vesttribunen fra kl. 12.30.  

Køb den nye tredjetrøje hos AaB Shoppen
Vores nye tredjetrøje kan findes købes på lørdag, hvor AaB Shoppen åbner i fanzonen kl. 11.30 og i foyeren kl. 12.00. Trøje kommer til salg online i morgen, fredag, kl. 10.00.

Tredjetrøjen er skabt i tæt samarbejde med Macron og Societas, og den er en hyldest til AaB’s klubhus på Hornevej. 

Husk at sæsonkortholdere får 10% rabat på hele* AaB Shoppen i de fysiske butikker inkl. den nye spillertøjskollektion.

Tredjetrøjen sælges også gennem et særligt Box-set, hvor du kan få en lille del af Hornevej med hjem. Box-settet indeholder nemlig et lille stykke fra nogle af de mursten på Hornevej, der denne sommer er taget ned i forbindelse med den omfattende renovering og udvidelse af klubhuset.

I AaB Shoppen kan du naturligvis også få fingrene i både klubtrøjen og andentrøjen.

*Sæsonkort- og partnerrabat kan ikke benyttes i relation til køb af Klubhus Kollektionen Box-settet med klub- og andentrøjen.

Aktiviteter i fanzonen med Faxe Kondi
Som kamppartner sørger Faxe Kondi for masser af aktiviteter i fanzonen fra kl. 12.00.

Du kan blandt andet prøve Faxe Kondis cornhole eller spille på vores små Faxe Kondi-mål, ligesom der også er smagsprøver fra Faxe Kondi.

Derudover er der også mulighed for at spille bordfodbold eller trille med bolden i vores Goal Station.

Autografskrivning kl. 12.40
Fra ca. kl. 12.40 og frem til kl. 13.00 vil der også være autografskrivning i fanzonen med et par af de spillere, der ikke er i med i lørdagens kamptrup.

Theodor kigger også forbi fanzonen og uddeler highfives.

Mad i fanzonen fra kl. 12.00
I fanzonen kan du blandt andet også købe en Rasmus Wurst, sandwiches og Crispy Chickens fra fra Bogø samt øl og vand.

Besøg Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone i hjørnet af itm8 Tribunen kan børn fra kl. 12.30 lægge puslespil, lave tegninger og spille subsoccer.

Man kan også lægge sine tegninger eller breve i Theodors nye, store bankboks fra Nykredit og Spar Nord, som hver måned udlodder præmier til en af de afleverede tegninger eller breve.

Pausequiz i AaB-appen
I pausen af lørdagskampen kan du i AaB-appen deltage i pausequizzen fra Faxe Kondi, som udlodder en Faxe Kondi-goodiebag til vinderen. Download AaB-appen med det samme via App Store eller Google Play.

Klubbesøg af Dall-Ferslev I.F. og Jetsmark I.F.
Lørdag går spillerne på banen med børn fra partnerklubberne Jetsmark I.F. og Dall-Ferslev I.F.

Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og itm8 Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 12.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. 

Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Transport
Vi opfordrer fans til så vidt muligt at tage cyklen på Aalborg Portland Park.

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Vær opmærksom på, at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordtribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Kun 300 eksemplarer - få en unik del af Hornevej med hjem

27. august 2026 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Med i Box-settet får man nemlig et lille stykke fra nogle af de mursten på Hornevej, der denne sommer er taget ned i forbindelse med den omfattende renovering og udvidelse af klubhuset.

Box-settet produceres i kun 300 eksemplarer, og med hver sten medfølger et nummeret autenticitetscertifikat, ligesom box-settet også indeholder en hilsen fra AaB. Box-settet koster 749 kr. 

Køb box-settet online på www.aabshoppen.dk fra i morgen eller i AaB Shoppens fysiske butikker på Aalborg Portland Park på lørdag fra kl. 11.30. 

Som en særlig fordel for sæsonkortholdere og partnere i AaB får man 10% på box-settet, både online og i AaB Shoppens fysiske butikker. Der vil blive sendt en mail ud til sæsonkortholdere og partnere i AaB med en rabatkode - denne rabatkode gør det også muligt at få 50% rabat på restlageret af 140-års kollektionen skabt i samarbejde med Societas.

Læs mere om sæsonens tredjetrøje, der er dedikeret til klubhuset på Hornevej, her.

 

Tags på denne nyhed

AaB Akademiet åbner for ansøgninger

26. august 2026 kl. 14:00 af Rasmus Estrup

Trænere
Vi søger trænere, som brænder for børnefodbold og for at udvikle det enkelte individ. Vi har mange forskellige spilleraktiviteter, og derfor søger vi trænere, som enten fast ugentligt eller ad hoc kan deltage i disse såsom ATK+ træning og fodboldskoler. 

Som træner hos AaB får du faglig sparring af erfarne trænere og bliver en del af et vidensnetværk, hvor kun du sætter grænserne for din egen udvikling.  

Scouts
Som scout på AaB Akademiet bliver du en del af vores scoutinggruppe, som ugentligt scouter spillere i det nordjyske. Hensigten er at få grundigt kendskab til spillerne og sparre med andre erfarne scouts samt blive klogere på at se fodboldspillere. 

Som scout hos AaB får du ansvar for dit eget område og deltager i scoutingmøder sammen med vores andre dygtige scouts, så man kan blive skarpere på eksempelvis bias, rapportering, scoutingadfærd m.m.

Klubudviklere
En vigtig del af AaB Akademiet er at understøtte vores samarbejdsklubber, som dagligt gør et fantastisk arbejde for, at så mange piger og drenge kan dyrke fodbold tæt på, hvor de bor. AaB’s rolle er at understøtte og hjælpe klubberne med at skabe sunde børnemiljøer, der både er udviklende og fællesskabende. 

Vi søger klubudviklere, som brænder for at hjælpe trænere med at få struktur og nuancer på hverdagen, således at de sunde miljøer kan være attraktive for endnu flere børn, som dermed får oplevelser med fodbolden. 

Send din ansøgning
Lyder overstående som noget for dig så send en mail til børnechef Christian Winther Borup på cwb@aab-as.dk. Hertil sender du en motiveret ansøgning, der indeholder lidt om, hvorfor du gerne vil være en del af AaB, hvem du er samt hvad du har lavet tidligere i relation til de nævnte opgaver.

Det er ikke afgørende, at du har masser af erfaring, men det er vigtigt, at du har et åbent mindset, er mødestabil og har lyst til at dygtiggøre dig. 

Vi svarer alle, så snart vi kan, og da vi ansætter løbende, er det blot at sende din ansøgning snarest muligt. 

Vi anbefaler, at man kombinerer læring hos AaB med læring hos en af vores mange partnerklubber.

Tags på denne nyhed

Billetsalget er i gang til AaB-Vendsyssel F.F.

26. august 2026 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Siden mandag morgen har vores billetabonnenter haft 48 timers førsteret på billetter til AaB-Vendsyssel F.F. søndag 20. september, og nu er billetsalget åbent for alle på www.billet.aabsport.dk

Til opgøret mod Vendsyssel F.F. holder vi i samarbejde med Nykredit og Spar Nord Partnerklubbernes Dag, hvor vi hylder alle partnerklubber. Derfor er der masser af aktiviteter i fanzonen i timerne op til kampen. 

Inden lokalopgøret mod Vendsyssel venter der allerede på lørdag en ny hjemmekamp mod HB Køge. Billetter til det opgør kan ligeledes købes på www.billet.aabsport.dk. Kampstart på lørdag er kl. 14.00, og fanzonen åbner kl. 12.00. 

Tags på denne nyhed
'