Andendragten bæres på søndag
Da det ikke er muligt at spille i den rød-hvide klubdragt på udebane mod Vendsyssel F.F., optræder vi i den blå andendragt fra Macron i søndagens lokalopgør, som flere end 1.000 AaB-fans har billet til.
Så vidt muligt stiller vi altid op i den rød-hvide klubdragt, men da Vendsyssel F.F. spiller i hvidt, er det ikke en mulighed på søndag, hvor vi kl. 15.00 gæster Nord Energi Arena i Hjørring.
Derfor bærer vi i stedet den mørkeblå andendragt fra Macron for fjerde gang i denne sæson. Du kan købe andendragten her.
Andendragten er ligesom klubdragten og håndsrækningsdragten en del af "Som Ramt af Lynet"-kollektionen, der hylder fan- og stadionsangen, som vores fans siden 2019 har sunget før hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park.
På andendragten indgår derfor rød-hvide lyn på bryst, ærmer og shorts.
Andendragten er gennem et tæt samarbejde mellem AaB og Macron skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.
Køb AaB's klubdragt, andendragt og håndsrækningstrøje på www.aabshoppen.dk.
Du kan finde al praktisk info om søndagens udekamp her, og ellers kan opgøret ses på Viaplay fra kl. 14.55.