Kom gratis på museum med et sæsonkort i denne uge
Hele ugen kan alle vores sæsonkortholdere gratis besøge Vikingemuseet Lindholm Høje og Aalborg Historiske Museum gennem vinterens oplevelsespakke.
I 2023 rundede vi for første gang 5.000 sæsonkortholdere. For at takke for opbakningen gennem hele året, har vi for andet år i træk lavet en gratis oplevelsespakke til vores sæsonkortholdere i samarbejde med andre nordjyske kulturinstitutioner.
Med i oplevelsespakken er blandt andet gratis adgang til Aalborg Historiske Museum og Vikingemuseet Lindholm Høje i denne uge.
De to museer havde også gratis entré for alle vores sæsonkortholdere i sidste uge.
På Vikingemuseet Lindholm Høje er der gratis entré for alle vores sæsonkortholdere til og med søndag 17. december, mens der er gratis adgang på Aalborg Historiske Museum til og med lørdag 16. december.
For at få gratis adgang til de to museer skal man fremvise et aktivt sæsonkort ved indgangene.
Hele oplevelsespakken for vores sæsonkortholdere i 2023/2024 består af:
- Gratis entré til Aalborg Historiske Museum fra mandag 4. december til og med lørdag 16. december og igen fra tirsdag 9. januar til og med lørdag 20. januar.
- Gratis entré til Vikingemuseet Lindholm Høje fra mandag 4. december til og med søndag 17. december og igen fra tirsdag 9. januar til og med søndag 21. januar.
- Gratis entré til Nordsøen Oceanarium enten søndag 10. december, torsdag 28. december, søndag 14. januar eller søndag 21. januar samt 20 procent rabat på billetter til sæsonkortholderes familiemedlemmer i samme weekend.
- Gratis entre til Aalborg Zoo enten lørdag 13. januar eller lørdag 20. januar.
- Invitation til julehygge med AaB og Arbejdernes Landsbank onsdag 6. december.
- Invitation til AaB’s preseason-arrangement i begyndelsen af 2024.
Oplevelsespakken er kun for sæsonkortholdere - ikke billetabonnenter.