Gratis entré til Nordsøen Oceanarium i morgen

9. december 2023 kl. 08:10 af Rasmus Estrup

Som en del af vinterens oplevelsespakke til alle vores flere end 5.000 sæsonkortholdere er der i morgen gratis adgang til Nordsøen Oceanarium.

Samtidig kan familiemedlemmer af alle vores sæsonkortholdere få 20 procent rabat på billetter i denne weekend.

For at få gratis adgang til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals i morgen skal man kunne fremvise et gyldigt sæsonkort til Aalborg Portland Park ved indgangen. Derudover vil alle sæsonkortholdere i dag modtage en mail med en rabatkode, der kan anvendes online på https://nordsoenoceanarium.dk/ for at få adgang til de 20 procent rabat for sæsonkortholderes familiemedlemmer.

I dag kan alle sæsonkortholdere også besøge Aalborg Historiske Museum gratis, mens Vikingemuseet Lindholm Høje er åbent for sæsonkortholdere både i dag og i morgen. De to museer har nemlig inviteret vores sæsonkortholdere gratis indenfor i denne uge og næste uge.

Foruden Nordsøen Oceanairum, Vikingemusset Lindholm Høje og Aalborg Historiske Museum er også Aalborg Zoo med i samarbejdet omkring oplevelsespakken, ligesom sæsonkortholdere også inviteres til vores preseason-arrangement i begyndelsen af 2024. 

Hele oplevelsespakken for vores sæsonkortholdere i 2023/2024 består af:

  • Gratis entré til Aalborg Historiske Museum fra mandag 4. december til og med lørdag 16. december og igen fra tirsdag 9. januar til og med lørdag 20. januar.
  • Gratis entré til Vikingemuseet Lindholm Høje fra mandag 4. december til og med søndag 17. december og igen fra tirsdag 9. januar til og med søndag 21. januar.
  • Gratis entré til Nordsøen Oceanarium enten søndag 10. december, torsdag 28. december, søndag 14. januar eller søndag 21. januar samt 20 procent rabat på billetter til sæsonkortholderes familiemedlemmer i samme weekend.
  • Gratis entre til Aalborg Zoo enten lørdag 13. januar eller lørdag 20. januar.  
  • Invitation til julehygge med AaB og Arbejdernes Landsbank onsdag 6. december.
  • Invitation til AaB’s preseason-arrangement i begyndelsen af 2024.

Oplevelsespakken er kun for sæsonkortholdere - ikke billetabonnenter.

Tags på denne nyhed

Besøg vores hytte på Aalborg Julemarked

8. december 2023 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

Vi er nu en uge inde i december, og har du brug for at komme i den helt rigtige julestemning, kan du lægge vejen forbi Aalborg Julemarked på Gammeltorv.

Her har AaB Shoppen i år en julehytte med masser af AaB-merchandise, spillertrøjer og julepynt. Du kan også finde vores julesweater eller den helt rigtige julegave til en rigtig AaB-fan i julehytten på Gammeltorv.

Vores julehytte er åben hver dag til og med 23. december.

Lørdag 16. december fra kl. 11.00 til 12.00 gæster Theodor også vores hytte på Aalborg Julemarked.

Åbningstiderne i julehytten er:
Mandag-fredag: Kl. 12.00-18.00
Lørdag-søndag: Kl. 10.00-18.00
Fra fredag 15. december t.o.m. lørdag 23. december: Kl. 10.00-19.00

Tags på denne nyhed

AaB TV: Månedens mål - Odada eller Prica?

7. december 2023 kl. 14:20 af Rasmus Estrup

Med blot en enkelt kamp i december er de to scoringer i søndags mod HB Køge vores to kandidater til månedens mål i december.

Det er således en duel mellem Richard Odadas 1-0-scoring efter en assist af Oliver Ross og 2-0-scoringen af Tim Prica efter et oplæg af Richard Odada.

Alle der afgiver en stemme via dette link er med i lodtrækningen om årets AaB-julesweater i str. L. 

Afstemningen løber indtil mandag 11. december kl. 8.00, hvorefter vinderen af præmien får besked på mail af AaB. 

Tags på denne nyhed

Ændring i åbningstiden for kundeservice i dag

7. december 2023 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Sædvanligvis er åbningstiderne for AaB’s kundeservice på Hornevej og på telefonen tirsdag og torsdag fra kl. 13.00 til 16.00, men i dag vil kundeservice i stedet være åbent fra kl. 13.00 til kl. 15.00. 

I næste uge er åbningstiderne som sædvanligt fra kl. 13.00 til 16.00 tirsdage og torsdage. 

AaB’s kundeservice kan tilgås i administrationsbygningen på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst eller på telefon 96 35 59 00.

Tags på denne nyhed

Adedeji vælger AaB

7. december 2023 kl. 09:25 af Brian Andersen

Jubril Adedeji har i 116 officielle kampe for HB Køge bidraget med 20 scoringer og 16 assists. I indeværende sæson er det foreløbig blevet til seks mål og to oplæg i NordicBet Ligaen.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Ligesom det var tilfældet med Daniel Ask, så har der været flere attraktive muligheder for Jubril Adedeji at vælge imellem, og vi er glade for, at det er vores projekt, han har fundet mest interessant.

- Jubril Adedeji er en spiller, der har udviklet sig godt i HB Køge. Som en fysisk stærk, hurtig og gennembrudsfarlig spiller, der dækker alle pladser i offensiven, er han en forstærkning af vores trup. Den foretrukne position for Adedeji er i venstre angrebsside, hvorfra han kan udfordre begge veje, og især nyder han at gå ind i banen og true med sin højrefod ved enten at kreere chancer eller ved selv at afslutte, og vi ser meget frem til, at han fra 1. januar er vores spiller, fortæller Ole Jan Kappmeier.

Fodboldopdragelsen har Jubril Adedeji blandt andet fået hos Watford FC, som i øjeblikket er placeret i den næstbedste engelske fodboldrække.

- AaB er en stor klub, som leverer på et højt niveau, og jeg har kun hørt gode ting om klubben. Jeg håber på at kunne hjælpe holdet, og med den trænerstab, de dygtige spillere og de flotte træningsfaciliteter, der er i AaB, er jeg sikker på, at jeg kan udvikle mig som spiller, siger Jubril Adedeji.

- Som klub har AaB mange meget passionerede fans og en stor opbakning fra hele byen. Den opbakning glæder jeg mig til at mærke. Jeg er kommet hertil for at vinde kampe, og forhåbentlig kan vi få afsluttet sæsonen godt og rykke op i Superligaen, hvor jeg synes, AaB hører til, lyder det fra Jubril Adedeji.

Jubril Adedejis aftale gælder indtil 30. juni 2027, og han vil i AaB optræde med syvtallet på ryggen.

Tags på denne nyhed
'