Vidste du om FC Midtjylland og AaB…

13. april 2023 kl. 15:43 af Brian Andersen

- at den forestående duel er 3F Superligakamp nummer 69 mellem FC Midtjylland og AaB. Statistikken siger 25 sejre til AaB, ti uafgjorte og 33 nederlag samt en målscore på 79-95 set med AaB’s øjne.

- at hvis AaB i morgen aften besejrer FC Midtjylland eller spiller uafgjort, vil det være tredje 3F Superligakamp i træk med point mod uldjyderne. Det har AaB ikke præsteret siden april 2013-juli 2014, hvor det blev til fire sejre og en uafgjort i træk mod FC Midtjylland.

- at AaB kun har fået point i fem ud af de seneste 13 3F Superligakampe mod FC Midtjylland. Men betragtes kun de seneste fem opgør afviklet på MCH Arena, har AaB præsteret tre sejre, en uafgjort og et nederlag samt formået at holde nullet i tre af de fem kampe.

- at AaB senest var på besøg i Herning 4. september 2022, hvor scoringer af Pedro Ferreira og Allan Sousa sørgede for en 2-0 gevinst til Hele Nordjyllands Hold.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Allan Sousa (1 mål) og Pedro Ferreira (1) også Nicklas Helenius (6 mål), Iver Fossum (1) og Daniel Granli (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod FC Midtjylland.

- at AaB har holdt FC Midtjylland fra at score i de to seneste 3F Superligakampe, der er endt med fire point til AaB. Hvis det lykkes AaB for tredje kamp i træk at holde FC Midtjylland fra at score, vil det være første gang i 3F Superligaen, at AaB præsterer tre clean sheets i træk mod FC Midtjylland.

- at udeholdet har fået point i ti ud af de 11 seneste 3F Superligakampe mellem FC Midtjylland og AaB. Otte kampe er endda endt med en sejr til udeholdet, hvorimod kun en enkelt kamp er endt med tre point til hjemmeholdet.

- at ud af de 68 tidligere 3F Superligakampe mod FC Midtjylland har AaB scoret først i 26 tilfælde, hvilket har resulteret i 20 sejre, tre uafgjorte og kun tre nederlag. Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 39 tilfælde, hvilket har givet AaB fem sejre, fire uafgjorte og 30 nederlag.

- at dommer Jacob Karlsen i morgen aften dømmer sin niende 3F Superligakamp – og den tredje med deltagelse af AaB – siden debuten i august 2022.

- at Kristoffer Pallesen og Malthe Højholt fredag aften kan blive noteret for henholdsvis officiel kamp nummer 175 og 75 for AaB.

- at AaB’s fire seneste 3F Superligakampe på datoen 14. april alle har givet sejr til AaB, heraf de to seneste på udebane.

- at AaB senest  var i aktion på datoen 14. april, da Louka Prips enlige træffer på Brøndby Stadion for et år siden sørgede for en 1-0 sejr til AaB og dermed cementerede AaB’s daværende tredjeplads i 3F Superligaen.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB TV: Fem seneste AaB-mål på MCH Arena

13. april 2023 kl. 13:57 af Rasmus Estrup

Fredag aften kl. 19.00 spiller AaB ude mod FC Midtjylland på MCH Arena, og du kan se, hvordan du kan støtte Hele Nordjyllands Hold i Herning her. 

Inden kampen kan du i dette tilbageblik se AaB's fem seneste fuldtræffere på MCH Arena. 

Se blandt andet et langskud af Louka Prip, samt målene fra de to 2-0-udesejre over FC Midtjylland i 2022, hvor Allan Sousa, Pedro Ferreira, Daniel Granli og Kasper Høgh stod for scoringerne. 

Har du ikke mulighed for at se kampen fra tribunen, kan opgøret følges på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.00. 

Tags på denne nyhed

AaB inviterer partnerklubber til AaB-AC Horsens

13. april 2023 kl. 08:50 af Rasmus Estrup

AaB's mange nordjyske partnerklubber inviteres til Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, når AaB søndag 7. maj kl. 12.00 møder AC Horsens 3F Superligaens Kvalifikationsspil.  

Til kampen er der gratis adgang for alle tilmeldte partnerklubber, og udvalgte partnerklubber vil desuden blive inddraget i indløbet med AaB’s 3F Superligaspillere eller i pausekonkurrencen på grønsværen.  

Fanzonen åbner allerede kl. 9.30, og her vil der være en masse sjove aktiviteter, så alle kan komme i den rette fodboldstemning.  

Alle fodboldformænd i partnerklubberne vil i dag modtage en mail fra AaB angående tilmelding. Har man ikke modtaget en mail senest fredag 14. april kl. 12.00, skal man kontakte mro@aab-as.dk.  

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet via det link, der er blevet tilsendt over mail, og klubberne må kun tilmelde sig én gang. Hver klub kan tilmelde sig med op til 150 deltagere.  

Sidste frist for tilmelding er tirsdag 25. april. 

Tags på denne nyhed

AaB bærer klubdragten på fredag

12. april 2023 kl. 07:48 af Rasmus Estrup

Fredag kl. 19.00 gæster AaB FC Midtjylland på MCH Arena i 3F Superligaens Kvalifikationsspil, og når opgøret fløjtes i gang vil AaB være iført den rød-hvide klubdragt fra Macron. 

AaB bærer så vidt muligt altid klubdragten, og dette gør sig altså også gældende på fredag. 

Klubdragten er skabt i et tæt samarbejde med Macron og er en del af Nordens Paris-kollektionen, der er en hyldest til Aalborg. Derfor indgår Aalborg Tårnets benkonstruktion også indgår i trøjens design.

Trøjen er produceret i et miljøvenligt materiale af 100% genanvendt plastik, og én trøje består således af plastik fra 13 halv-liters plastikflasker.

Du kan købe AaB's klubtrøje på www.aabshoppen.dk, hvor du også finder AaB's andentrøje, håndsrækningstrøje og målmandstrøje. 

Se her, hvordan du kan støtte Hele Nordjyllands Hold i Herning på fredag. 

Tags på denne nyhed

Køb billetter til pokalsemifinalen

11. april 2023 kl. 12:05 af Rasmus Estrup

Efter avancement mod Vanløse I.F., Middelfart Boldklub og Viborg F.F. har AaB spillet sig i Pokalens semifinaler, hvor der venter to opgør mod Silkeborg I.F. 

Første kamp spilles på Jysk Park i Silkeborg tirsdag 25. april kl. 19.00, og returopgøret følger torsdag 4. maj kl. 17.30 på Aalborg Portland Park. 

Du kan nu købe billetter til semifinaleopgøret på Aalborg Portland Park på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan finde billetter til AaB's 3F Superligahjemmekampe mod Lyngby Boldklub søndag 30. april og AC Horsens søndag 7. maj. 

www.billet.aabsport.dk kan du også tegne et sæsonkortabonnement fra 45 kr. om måneden for børn og 85 kr. om måneden for voksne. 

For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned plus en måned. Læs mere. 

Tags på denne nyhed
'