AaB TV: Fem seneste AaB-mål på MCH Arena

13. april 2023 kl. 13:57 af Rasmus Estrup

Fredag aften kl. 19.00 spiller AaB ude mod FC Midtjylland på MCH Arena, og du kan se, hvordan du kan støtte Hele Nordjyllands Hold i Herning her. 

Inden kampen kan du i dette tilbageblik se AaB's fem seneste fuldtræffere på MCH Arena. 

Se blandt andet et langskud af Louka Prip, samt målene fra de to 2-0-udesejre over FC Midtjylland i 2022, hvor Allan Sousa, Pedro Ferreira, Daniel Granli og Kasper Høgh stod for scoringerne. 

Har du ikke mulighed for at se kampen fra tribunen, kan opgøret følges på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.00. 

Tags på denne nyhed

AaB inviterer partnerklubber til AaB-AC Horsens

13. april 2023 kl. 08:50 af Rasmus Estrup

AaB's mange nordjyske partnerklubber inviteres til Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, når AaB søndag 7. maj kl. 12.00 møder AC Horsens 3F Superligaens Kvalifikationsspil.  

Til kampen er der gratis adgang for alle tilmeldte partnerklubber, og udvalgte partnerklubber vil desuden blive inddraget i indløbet med AaB’s 3F Superligaspillere eller i pausekonkurrencen på grønsværen.  

Fanzonen åbner allerede kl. 9.30, og her vil der være en masse sjove aktiviteter, så alle kan komme i den rette fodboldstemning.  

Alle fodboldformænd i partnerklubberne vil i dag modtage en mail fra AaB angående tilmelding. Har man ikke modtaget en mail senest fredag 14. april kl. 12.00, skal man kontakte mro@aab-as.dk.  

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet via det link, der er blevet tilsendt over mail, og klubberne må kun tilmelde sig én gang. Hver klub kan tilmelde sig med op til 150 deltagere.  

Sidste frist for tilmelding er tirsdag 25. april. 

Tags på denne nyhed

AaB bærer klubdragten på fredag

12. april 2023 kl. 07:48 af Rasmus Estrup

Fredag kl. 19.00 gæster AaB FC Midtjylland på MCH Arena i 3F Superligaens Kvalifikationsspil, og når opgøret fløjtes i gang vil AaB være iført den rød-hvide klubdragt fra Macron. 

AaB bærer så vidt muligt altid klubdragten, og dette gør sig altså også gældende på fredag. 

Klubdragten er skabt i et tæt samarbejde med Macron og er en del af Nordens Paris-kollektionen, der er en hyldest til Aalborg. Derfor indgår Aalborg Tårnets benkonstruktion også indgår i trøjens design.

Trøjen er produceret i et miljøvenligt materiale af 100% genanvendt plastik, og én trøje består således af plastik fra 13 halv-liters plastikflasker.

Du kan købe AaB's klubtrøje på www.aabshoppen.dk, hvor du også finder AaB's andentrøje, håndsrækningstrøje og målmandstrøje. 

Se her, hvordan du kan støtte Hele Nordjyllands Hold i Herning på fredag. 

Tags på denne nyhed

Køb billetter til pokalsemifinalen

11. april 2023 kl. 12:05 af Rasmus Estrup

Efter avancement mod Vanløse I.F., Middelfart Boldklub og Viborg F.F. har AaB spillet sig i Pokalens semifinaler, hvor der venter to opgør mod Silkeborg I.F. 

Første kamp spilles på Jysk Park i Silkeborg tirsdag 25. april kl. 19.00, og returopgøret følger torsdag 4. maj kl. 17.30 på Aalborg Portland Park. 

Du kan nu købe billetter til semifinaleopgøret på Aalborg Portland Park på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan finde billetter til AaB's 3F Superligahjemmekampe mod Lyngby Boldklub søndag 30. april og AC Horsens søndag 7. maj. 

www.billet.aabsport.dk kan du også tegne et sæsonkortabonnement fra 45 kr. om måneden for børn og 85 kr. om måneden for voksne. 

For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned plus en måned. Læs mere. 

Tags på denne nyhed

Ahlmann i karantæne mod FC Midtjylland

11. april 2023 kl. 10:24 af Rasmus Estrup

Jakob Ahlmann, der i går rundede 300 officielle AaB-kampe, modtog i kampen mod OB et gult kort i det 30. minut.

Advarslen var hans fjerde i denne sæson, og med mandagens kort ramte Jakob Ahlmann 24 karantænepoint for sæsonen. Dermed er han i karantæne, når AaB fredag aften kl. 19.00 møder FC Midtjylland på udebane i 3F Superligaen. 

Jakob Ahlmann er igen til rådighed for cheftræner Oscar Hiljemark fredag 21. april, hvor AaB gæster Silkeborg I.F. 

Tags på denne nyhed
'