-
27. august kl. 19:00
0 : 0
20. august
1 : 0
12. august
0 : 1
6. august
4 : 0
29. juli
2 : 1
20. juli

Justeringer i næste sæsons Superligastruktur

31. maj 2018 kl. 16:18 af Brian Andersen

I den netop afsluttede sæson var der meget fokus på sidste runde i grundspillet og placeringerne i gruppespillet. Den problemstilling gentager sig ikke i den kommende sæson. Klubberne i Superligaen er blevet enige om en ny puljeinddeling af nummer 7-14 efter de første 26 runder. Ændringen skal træde i kraft fra den kommende 2018/19 sæson.

Nr. 11 og 14 placeres fortsat i pulje 1

Nr. 12 og 13 placeres fortsat i pulje 2

Nr. 7 vælger pulje

Nr. 8 vælger pulje

Hvis nr. 8 vælger modsatte pulje af nr. 7, så vælger nr. 9 pulje.

Nr. 10 placeres på den sidste ledige plads i en af puljerne.

Praktikken for hvordan nummer 7, 8 og eventuelt 9 vælger pulje efter grundspillet, er endnu ikke fastlagt.

Udover ændringen af puljeinddelingen er klubberne også blevet enige om en mindre justering i runderne 33-34. Her vil nr. 3 fremadrettet møde nr. 3 og nr. 4 møde nr. 4 efter gruppespillets afslutning. Det betyder, at der bliver 2 x 2 knockout kampe færre (i runderne 35-36). Taberen af nr. 4 mod nr. 4 rykker direkte ned. Taberen af nr. 3 mod nr. 3 og vinderen af nr. 4 mod nr. 4 møder henholdsvis nr. 3 og nr. 2 fra NordicBet Ligaen i play off over to kampe om deltagelse i næste års Superliga.

Anbefalingerne fremsendes til Divisionsforeningens bestyrelse til eventuel vedtagelse.

Diskussionerne om antal hold i Superligaen, ændring af pokalturneringen og andre emner ønsker klubberne at arbejde videre med.

- Der er enighed blandt alle klubber om, at så store og vigtige emner fortjener at blive arbejdet igennem. Derfor blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som i løbet af de næste par uger skal blive enige om et oplæg, der kan præsenteres for Divisionsforeningens bestyrelse, når de mødes tirsdag d. 19. juni, udtaler direktør for Divisionsforeningen Claus Thomsen.

Tags på denne nyhed

AaB’er i U/16-sejr mod Slovakiet

31. maj 2018 kl. 13:56 af Brian Andersen

Dagens kamp i slovakiske Cervenik var Casper Gedsteds syvende optræden for U/16-landsholdet.

Tags på denne nyhed

Træningsstart 18. juni – fire testkampe planlagt

31. maj 2018 kl. 10:22 af Brian Andersen

Herfra lyder programmet på træning og fire testkampe frem mod sæsonpremieren i Superligaen 13., 14., 15. eller 16. juli.

De fire planlagte testkampe er som følger:

Lørdag 23. juni kl. 14.00 – AaB-Viborg F.F.

Mandag 25. juni kl. 13.00 – Hobro I.K.-AaB

Lørdag 30. juni kl. 14.00 – AaB-Randers FC

Lørdag 7. juli kl. 14.00 – AaB-Silkeborg I.F.

Køb dit sæsonkort til AaB’s hjemmekampe i Superligaen her.

Tags på denne nyhed

Flores og Peru slog Skotland i VM-test

30. maj 2018 kl. 08:46 af Brian Andersen

Opgøret hjemme i hovedstaden Lima havde Christian Cueva fra brasilianske Sao Paulo FC som første målscorer, mens rutinerede Jefferson Farfan fra russiske Lokomotiv Moskva cementerede sejren allerede kort inde i anden halvleg.

For Edison Flores var der tale om den 28. A-landskamp, hvor det også er blevet til ni scoringer fra AaB’eren.

Peru har yderligere to testkampe, mod Saudi-Arabien 3. juni og mod Sverige 9. juni, inden VM-slutrunden i Rusland.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tre Superliga-debutanter hyldet

29. maj 2018 kl. 09:51 af Rasmus Estrup

Som noget nyt er Børge Bach Huset en væg i Børge Bach Huset prydet med en liste over alle de spillere, der har været i gennem AaB's talentafdeling og har fået spilletid for AaB i Superligaen. 

I dette forår har Wessam Abou Ali, Nikolaj Lyngø og U/19-ligaspiller Anders Bærtelsen fået debut i en Superligakamp. Det blev markeret på spillernes sidste dag inden sommerferien, hvor sportsdirektør Allan Gaarde samlede hele spillertruppen. 

Se det i tv-indslaget fra AaB TV, hvor du også kan høre, hvad det betyder for Anders Bærtelsen at være kommet på tavlen i Børge Bach Huset.