Stem på månedens AaB-spiller i september

25. september 2026 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

I samarbejde med Faxe Kondi Pro skal vi nu have kåret månedens AaB-spiller i september.

Afstemningen er for en måned bestående af en 2-0-udesejr over AB og to 2-2-opgør mod henholdsvis Hvidovre I.F. og Vendsyssel F.F.

Du kan stemme på alle, der har fået minutter i de tre kampe.

Stem her.

Afstemningen løber indtil tirsdag 29. september kl. 10.00. Herefter offentliggøres vinderen, som får en præmie af Faxe Kondi Pro.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Årets Frivillig 2026 – Jimmy Rasmussen

24. september 2026 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

Landet over hyldes frivilligheden i Danmark, og det samme var tilfældet på Aalborg Portland Park i søndag, hvor vi sammen med Nykredit og Spar Nord holdt Partnerklubbernes Dag. 

Her blev Jimmy Rasmussen fra Aabybro I.F. kåret til Årets Frivillig 2026. Sammen med prisen fik Jimmy Rasmussen af Nykredit og Spar Nord et gavekort på 20.000 kr. til træningsudstyr fra Macron.

Jimmy Rasmussen, der er ungdomsformand og U/16-træner i Aabybro I.F., blev indstillet af klubben, som han har været en stor del af i 19 år, hvoraf de seneste fem har været som ungdomsformand. Og særligt de seneste år har Aabybro I.F. haft stor tilstrømning af unge spillere.

I videoen øverst kan du se et interview med Jimmy Rasmussen samt høre fra Nykredit og Spar Nords regionalbankdirektør Henrik Nystrup Kragh og AaB’s akademichef Dennis Ramonn Olsen.

Tags på denne nyhed

Egebæk udtaget til U/19-landsholdet

24. september 2026 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

AaB Akademiets Malthe Egebæk er blevet efterudtaget til U/19-landsholdet, som lørdag rejser til Portugal, hvor der venter tre venskabskampe.

30. september møder danskerne Østrig, 3. oktober er Portugal modstanderen og endelig tørner U/19-landsholdet sammen med Holland 6. oktober.

Mens William Thomsen, som også er med i truppen, har mulighed for at spille sin første ungdomslandskamp, er Malthe Egebæk hidtil noteret for 23 ungdomslandskampe for Danmark.

Med udtagelsen af Malthe Egebæk har AaB og AaB Akademiet i alt 12 spillere på landsholdsopgaver i denne termin.

Tags på denne nyhed

Nwadike indskiftet i 3-0-sejr ved Asian Games

24. september 2026 kl. 08:05 af Rasmus Estrup

Asian Games er i fuld gang i Nagoya i Japan, og på fodboldfronten, hvor turneringen er for U/23-spillere, var Japan i går i aktion for tredje gang.

Med på holdkortet var Brian Nwadike, som rejste mod Japan efter søndagens lokalopgør mod Vendsyssel, og den 21-årige AaB-angriber blev skiftet ind ti minutter før tid i en 3-0-sejr over Thailand.

Japan har dermed vundet de første tre kampe i turneringen med en samlet målscore på 12-0, og værtsnationen er dermed sikkert videre til kvartfinalerne.

Her skal Japan på lørdag møde Nordkorea.

For Brian Nwadike var gårsdagens optræden hans tiende U/23-landskamp for Japan.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Årets Partnerklub 2026 - Aalborg KFUM

23. september 2026 kl. 08:20 af Rasmus Estrup

Årets Partnerklub i AaB i 2026 er Aalborg KFUM. 

Derfor fik repræsentanter fra Aalborg KFUM til Partnerklubbernes Dag i søndags overrakt et gavekort fra Nykredit og Spar Nord på 20.000 kr. til træningsudstyr fra Macron, da klubben samtidig blev hyldet på Aalborg Portland Park. 

Du kan se nærmere om, hvorfor Aalborg KFUM var nomineret til prisen her. De øvrige nominerede var I.K. Rosendal og Frederikshavn f.I.

I videoen øverst kan du komme med til overrækkelsen i søndags samt høre fra Nykredit og Spar Nords regionalbankdirektør Henrik Nystrup Kragh, AaB's akademichef Dennis Ramonn Olsen og børneudviklingstræner i Aalborg KFUM Jan Senft.

Tags på denne nyhed
'