AaB TV: Frederikshavn f.I. er nomineret til Årets Partnerklub
Sammen med Nykredit og Spar Nord holder vi Partnerklubbernes Dag på søndag, og en af de tre nominerede til Årets Partnerklub er Frederikshavn f.I.
Søndag 20. september hylder vi alle vores nordjyske partnerklubber. Det sker til lokalopgøret på Aalborg Portland Park mod Vendsyssel F.F., hvor vi holder Partnerklubbernes Dag i samarbejde med Nykredit og Spar Nord.
I den forbindelse skal vi også kåre Årets Partnerklub, og de tre nominerede klubber er Frederikshavn f.I., I.K. Rosendal og Aalborg KFUM. Vinderen af Årets Partnerkub får sammen med prisen et gavekort fra Nykredit og Spar Nord på 20.000 kr. til træningsudstyr fra Macron.
I dette indslag kan du komme på besøg hos Frederikshavn f.I. og høre fra ungdomskonsulent Søren Vestergaard Pedersen, der blandt andet sætte ord på klubbens fællesskabende aktiviteter, Cup No. 1 og en forestående tur til Verona Cup.
Det nordjyske lokalopgør fløjtes op kl. 14.00 på søndag, og fanzonen er fuld af aktiviteter allerede fra kl. 12.00. Køb billetter til opgøret på www.billet.aabsport.dk.
