AaB TV: Osvald er Årets Holdkammerat 2026

18. september 2026 kl. 15:55 af Rasmus Estrup

I forbindelse med Partnerklubbernes Dag på søndag kårer vi også i samarbejde med Nordjyllandsfonden Årets Holdkammerat 2026. 

Tidligere på ugen var Frederik Børsting og Marcus Bonde derfor forbi partnerklubben Bagterp I.F. for at overraske Osvald Hviid, som løb med kåringen. Se hvordan det gik i videoen øverst.

Udover titlen som Årets Holdkammerat 2026 får Osvald Hviid sammen med sine holdkammerater en særlig stadionoplevelse til en kommende hjemmekamp på Aalborg Portland Park. 

Derudover har Osvald Hviid fået muligheden for at råbe vores startopstilling op på søndag, hvor vi holder Partnerklubbernes Dag til opgøret mod Vendsyssel F.F. kl. 14.00. 

Køb billetter til søndagens lokalopgør på www.billet.aabsport.dk. 

Rift om siddepladser til lokalopgøret

18. september 2026 kl. 13:59 af Rasmus Estrup

Søndag kl. 14.00 tager vi imod Vendsyssel F.F. i niende runde af Betinia Ligaen, og der er masser af aktiviteter rundt om kampen.

I samarbejde med Nykredit og Spar Nord holder vi Partnerklubbernes Dag, så masser af børn fra vores nordjyske partnerklubber tager plads på tribunerne. Derudover holder vi også Veteran Match i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Aalborg Kommune for at hylde danske veteraner.

Alle pladser på 3F Tribunens afsnit for AaB-fans er udsolgt, mens der også er rift om siddepladserne på itm8 Tribunen, hvor der blot er ca. 700 ledige siddepladser tilbage i skrivende stund. 

Har du stadig ikke købt billet til søndagens lokalopgør, kan du hoppe ind på www.billet.aabsport.dk og købe billet til enten itm8 Tribunen eller Vesttribunen. 

AaB Shoppen åbner kl. 11.30 på søndag, og aktiviteterne i fanzonen begynder kl. 12.00. Find al praktisk info om kampen her.

Tags på denne nyhed

Børnebilletter til kun 10 kr. i efterårsferien

18. september 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

På søndag gælder det AaB-Vendsyssel F.F. på Aalborg Portland Park kl. 14.00, hvor vi også både holder Partnerklubbernes Dag og Veteran Match. Find al praktisk info her.

Billetter til søndagskampen kan købes på www.billet.aabsport.dk, hvor du netop nu også kan sikre dig billetter til vores to hjemmekampe i oktober mod henholdsvis Vejle Boldklub lørdag 17. oktober og Hobro I.K. fredag 30. oktober.

Til opgøret mod Vejle Boldklub, som spilles lørdag i efterårsferien kl. 13.30, koster børnebilletter kun 10 kr.

Køb billetter med det samme på www.billet.aabsport.dk

 

Søndagskamp med stort program

17. september 2026 kl. 19:33 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-Vendsyssel F.F.

Spillerunde: 9
Spilledato: Søndag 20. september
Kampstart: Kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 12.30
Fanzonen åbner: Kl. 12.00
AaB Shoppen åbner: Kl. 11.30
Dommer: Svend Funder

Rift om siddepladser – køb billetter online
På søndag, hvor vi både holder Partnerklubbernes Dag og Veteran Match, er 3F Tribunens afsnit for AaB-fans allerede udsolgt, og der er også stor interesse for billetter til itm8 Tribunen.

Så køb gerne dine billetter til lokalopgøret mod Vendsyssel F.F. med det samme på www.billet.aabsport.dk. Billetter kan også købes i billethuset på Aalborg Portland Park fra kl. 12.30 på søndag.

Det er ikke muligt at betale med kontant i billethuset. Til gengæld tager vi imod Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay, Visa/Dankort, Mastercard/Dankort m.fl. Bemærk at det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af itm8 Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 12.30.

Info til tilhængere af Vendsyssel F.F.
Tilhængere af Vendsyssel F.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Billetter til udebaneafsnittet kan udelukkende købes online på www.billet.aabsport.dk.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end i udebaneafsnittet.

Hyldest af vores nordjyske partnerklubber
På søndag holder vi i samarbejde med Nykredit og Spar Nord Partnerklubbernes Dag, hvor vi hylder alle vores nordjyske partnerklubber.

De tilmeldte partnerklubber er involveret i indløbet med vores 11 startende spillere, og i pausen vil partnerklubberne løbe en æresrunde omkring banen på Aalborg Portland Park.

Kåring af Årets Partnerklub og Årets Frivillig
I pausen skal vi også kåre Årets Partnerklub og Årets Frivillig i samarbejde med Nykredit og Spar Nord, som til hver vinder uddeler et gavekort på 20.000 kr. til træningsudstyr til klubben fra Macron.

De nominerede til Årets Partnerklub er Aalborg KFUM, Frederikshavn f.I. og I.K. Rosendal.

Årets Holdkammerat står for spilleropråbet
I samarbejde med Nordjyllandsfonden skal Årets Holdkammerat også kåres, og vinderen – som offentliggøres i morgen – vil på søndag stå for at råbe AaB’s startopstilling op i samarbejde med resten af publikum. Så skrål endelig med for fuld kraft.

Veteran Match – hyldest af danske krigsveteraner
I samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Aalborg Kommune holder vi på søndag for syvende år i træk Veteran Match på Aalborg Portland Park.

Danske veteraner og deres pårørende er inviteret gratis ind til kampen og vil blandt andet blive hyldet med flag, stadionspeak og klapsalver lige inden kampstart.

I pausen vil der også være en særlig hyldest til en æresveteran.

Efter kampen vil to af vores kampbrugte trøjer med Veteran Match-logoet blive sat på auktion hos Odendo.dk. Pengene fra trøjesalget går til DIF Soldaterprojekts ”Safe Zones” og ”Family Zones”, der er særlige træningsfællesskaber for veteraner.

Ny hoodie og nye t-shirts AaB Shoppen
AaB Shoppen åbner kl. 11.30 på søndag, og her kan du blandt andet få fat i helt nye t-shirts og en ny hoodie fra AaB Shoppen.

Du kan naturligvis også købe denne sæsons populære spillertrøjer i AaB Shoppen.

Husk at sæsonkortholdere får 10% rabat på hele* AaB Shoppen inkl. den nye spillertøjskollektion.

Er du sæsonkortholder, billetabonnent eller partner i AaB, så har du eksklusivt mulighed for at få fat i det unikke Klubhus Kollektionen Box-set - både online, men også i AaB Shoppen til fredagens kamp. Box-settet indeholder en klubtrøje, en andentrøje, en unik nummeret plakat lige til at ramme ind og en særlig hilsen fra AaB. 

*Sæsonkort- og partnerrabat kan ikke benyttes i relation til køb af Klubhus Kollektionen Box-settet.

Hoppeborg og aktiviteter i fanzonen
I anledning af Partnerklubberne Dag er der masser af aktiviteter for børn i fanzonen fra kl. 12.00.

Der er blandt andet hoppeborg, bordfodbold, Goal Station, små Faxe Kondi-mål og cornhole.

Du kan som sædvanlig også sikre dig en god frokost i fanzonen inden kampen eller i boderne på tribunen, der åbner kl. 12.30.

Autografskrivning kl. 12.40
Fra ca. kl. 12.40 til 13.00 vil der også være autografskrivning i fanzonen med et par af de spillere, der ikke er i kamptruppen på søndag.

Theodor kigger også forbi fanzonen og uddeler highfives.

AaB Akademiets pokalvindere hyldes
Tidligere i år vandt AaB Akademiets U/13-, U/14-, U/16-, og U/17-hold alle DBU Jyllands pokalturneringer for sæsonen 2025/2026.

Derfor vil de fire hold blive hyldet med en æresrunde omkring banen på Aalborg Portland Park få minutter før kickoff.

Besøg Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone i hjørnet af itm8 Tribunen kan børn fra kl. 12.30 lægge puslespil, lave tegninger og spille subsoccer.

AaB af 1885 arrangerer showkamp kl. 11.00
Vores moderklub AaB af 1885 har søndag formiddag kl. 11.00 arrangeret en showkamp mellem to Allstar-hold fra AaB og Vendsyssel F.F. på Freja Park.

Omkring kl. 12.00 er der fælles afgang fra Freja Park til fanzonen på Aalborg Portland Park.

Find mere info om billetpriser osv. her.

Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og itm8 Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 12.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. 

Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Transport
Vi opfordrer fans til så vidt muligt at tage cyklen på Aalborg Portland Park.

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Vær opmærksom på, at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordtribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

AaB TV: I.K. Rosendal er nomineret til Årets Partnerklub

17. september 2026 kl. 15:56 af Rasmus Estrup

Til det nordjyske lokalopgør på søndag mod Vendsyssel F.F. holder vi i samarbejde med Nykredit og Spar Nord Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, hvor vi hylder alle vores nordjyske partnerklubber. 

I pausen skal vi blandt andet kåre Årets Partnerklub, og de tre nominerede til prisen er I.K. Rosendal, Aalborg KFUM og Frederikshavn f.I.

Vinderen får foruden hæderen også et gavekort fra Nykredit og Spar Nord på 20.000 kr. til træningsudstyr fra Macron.

I dette indslag kan du komme med en tur til I.K. Rosendal og høre fra formand Pia Poulsen, der sætter ord på, hvilke fokuspunkter og initiativer I.K. Rosendal har succes med.

Kampstart på søndag er kl. 14.00, og fanzonen er fuld af aktiviteter allerede fra kl. 12.00.

I pausen hylder vi også Årets Frivillig, ligesom alle tilmeldte partnerklubber løber en æresrunde rundt om banen på Aalborg Portland Park.

Køb billetter til opgøret på www.billet.aabsport.dk

Tags på denne nyhed
'