U/19-nederlag mod FC København

14. maj 2026 kl. 07:39 af Rasmus Estrup

Inden Nørhalne Cup i dag indtager AaB’s anlæg på Hornevej, var U/19 Ligaholdet i går i aktion mod FC København, som kunne tage hjem med en 3-2-sejr.

Victor Fjeldgaard, som i weekenden scorede fire mål mod Lyngby Boldklub, bragte ellers AaB’erne i front i ottende minut, da han eksekverede et straffespark begået mod Georg Ejsing.

Efter den gode indledning overtog gæsterne taktstokken, og i 20. minut udlignede FC København efter et indlæg, før det syv minutter senere blev det 2-1 til gæsterne ved et flot langskud.

Akademiholdet indledte anden halvleg godt, men ti minutter efter pausen udbyggede københavnerne til 3-1.

Herfra stod der AaB på spil og chancer, men først i tillægstiden faldt reduceringen, da Victor Fjeldgaard scorede efter endnu et nordjysk straffespark til slutresultatet 3-2.

Næste U/19 Ligakamp spilles på lørdag på udebane mod AGF. Inden lørdagskampen er vores akademihold på tiendepladsen med 28 point efter 23 kampe.

Tags på denne nyhed

B.93-AaB rykkes til Østerbro Stadion

13. maj 2026 kl. 15:40 af Rasmus Estrup

Fredag aften kl. 19.00 møder vi B.93 på udebane i Betinia Ligaen, og kampen er netop blevet flyttet til Østerbro Stadion, som B.93 ikke har kunnet spille på siden slutningen af 2024. 

Læs B.93's nyhed om kampflytningen her. 

Billetter til kampen købt til Sundby Idrætspark giver også adgang til Østerbro Stadion. Har man endnu ikke købt billetter til opgøret, kan dette gøres på https://billet.b93.dk/.

Østerbro Stadion ligger på Gunner Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø.

Praktisk info om Østerbro Stadion kan findes her.

Tags på denne nyhed

U/17-holdet er i pokalfinalen

13. maj 2026 kl. 09:09 af Rasmus Estrup

I går spillede vores U/17-hold sig i den jyske pokalfinale med en semifinalesejr efter straffesparkskonkurrence over Silkeborg I.F.

I en indledning der bølgede frem og tilbage, var det Silkeborg I.F., som først kom på tavlen, da et kontrastød blev udnyttet i 11. minut.

Kort inden pausen slog hjemmeholdet til igen med målet til pausestillingen 2-0.

Fra anden halvlegs start så udtrykket fra vores akademihold bedre ud, og i 69. minut fik Christian Provst Hassing Povlsen reduceret til 2-1.

Herefter fortsatte AaB’erne presset for at få udlignet, og ti minutter senere lykkedes det, da Magnus Bak udlignede til slutresultatet 2-2.

Dermed skulle kampen afgøres i en straffesparkskonkurrence, og da Magnus Bak, Salmaan Cabdi Hassan og Matti Flamsholt Andreasen scorede på de tre første forsøg, og Marinus Bach samtidig reddede hjemmeholdets tre første forsøg fra pletten, tilspillede U/17-holdet sig en plads i DBU Jyllands pokalfinale.

Finalen spilles på udebane mod Kolding I.F. 10. juni kl. 19.00. 

Udover U/17-holdet er også U/16- og U/13-holdet i pokalfinalen, mens U/15- og U/14-mandskabet skal spille semifinaler senere i maj.

Tags på denne nyhed

AaB fylder 141 år

13. maj 2026 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

Det skete ved en stiftende generalforsamling på Hotel Royal i Aalborg 13. maj 1885 kl. 21.30.

Se indkaldelsen til den stiftende generalforsamling på billedet herunder.

Tags på denne nyhed

To akademimålmænd udtaget til U/17 EM

12. maj 2026 kl. 12:04 af Rasmus Estrup

Det danske U/17-landshold er en af de otte nationer, som er kvalificeret til U/17 EM-slutrunden i Tallinn, og med i den danske trup på 21 spillere er de to målmænd fra AaB Akademiet Villads Bertelsen (billede øverst) og Marinus Bach (billede nederst). 

U/17-landsholdet indleder gruppespillet 26. maj mod Montenegro, 29. maj spiller danskerne mod Frankrig og 1. juni følger den sidste puljekamp mod Italien. 

Første- og andenpladsen i hver pulje går videre til semifinalerne. 

Villads Bertelsen har indtil videre spillet ti ungdomslandskampe, hvoraf halvdelen har været for U/17-landsholdet. Marinus Bach har én gang tidligere været udtaget til en landsholdssamling, men har endnu til gode at få ungdomslandsholdsdebut. 

'