Flot velkomst til det kommende U/13-hold

12. maj 2026 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

For andet år i træk kunne vi i fredags byde det kommende U/13-hold på AaB Akadmeiet velkommen på Aalborg Portland Park, hvor spillerne gik en runde om banen og til sidst hilste på Vesttribunen.

De kommende U/13-spillere indtog banen iført spillertrøjer fra de partnerklubber, de har spillet børnefodbold i, men forlod banen iført AaB-trøjer.

Det kommende U/13-hold, som træder ind i på AaB Akademiet til sommer, består af:
Bill Holmberg fra Rebild Syd
Callum Møller fra AaB af 1885 og Hjørring I.F.
Frederik Riis fra Aalborg Chang
Malte Stubberup fra Brønderslev I.F.
Niels Krog Larsen fra Aalborg KFUM
Otto Steinø fra Aalborg Chang
Viggo Madani fra AaB af 1885, Aalborg KFUM og Aalborg Chang
William Krabbe fra AaB af 1885 og Aabybro I.F.
Magne Karlsen fra Bagterp I.F.
Vincent Sørensen fra Frederikshavn f.I.
Lauge Lind fra AaB af 1885 og Aabybro I.F.
William Højbjerg fra AaB og St. Restrup I.F.
Saxo Severinsen fra AaB af 1885 og Aalborg KFUM
Nohr Grøn fra Vrå/Børglum I.F.

Tags på denne nyhed

U/19 tog storsejr mod Lyngby Boldklub

11. maj 2026 kl. 08:58 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: AaB-Lyngby Boldklub 6-2
Victor Fjeldgaard scorede hele fire mål, da U/19 Ligaholdet lørdag vandt 6-2 over Lyngby Boldklub.

Vores akademihold dominerede kampen fra første fløjt, og i 13. minut headede Victor Fjeldgaard et hjørnespark fra Georg Ejsing i nettet til 1-0.

Syv minutter senere fuldendte Georg Ejsing et godt AaB-angreb med målet til 2-0, og lige inden pausen var Victor Fjeldgaard på pletten igen med 3-0-målet.

I anden halvlegs første minut sikrede Victor Fjeldgaard sig et hattrick, og seks minutter senere gjorde Victor Fjeldgaard det også til 5-0 med sit fjerde mål i kampen.

I 74. minut reducerede gæsterne til 5-1, men minuttet senere lagde Gabriel Quartey 6-1-scoringen i kassen.

I sidste minut fik Lyngby Boldklub pyntet på resultatet, så slutcifrene lød på 6-2.

Næste U/19 Ligakamp spilles onsdag kl. 14.00 hjemme på Hornevej mod FC København. Inden opgøret ligger U/19 Ligaholdet på tiendepladsen med 28 point efter 22 kampe.

U/17 Ligaen: AaB-Lyngby Boldklub 2-0
U/17 Ligaholdet hev lørdag en stærk 2-0-sejr over Lyngby Boldklub hjemme på Hornevej.

AaB’erne lagde godt ud og fik lagt et godt tryk på udeholdet, og det resulterede i 36. minut i en 1-0-scoring af Saalman Cabdi Hassan efter oplæg fra Abdinasir Abdullahi.

Efter pausen fortsatte det gode AaB-pres, og kombineret med hårdhed i duellerne og hårdt, defensivt arbejde gav det pote efter en times spil, da Andreas Terp Hansen udbyggede til slutresultatet 2-0 efter en assist fra Frederik Vestergaard.

U/17 Ligaholdet ligger på tiendepladsen i U/17 Ligaen med 28 point efter 24 kampe. Sæsonens næstsidste ligakamp spilles onsdag 20. maj på hjemmebane mod Sønderjyske Fodbold, men allerede i morgen møder U/17 Ligaholdet Silkeborg I.F. på udebane i pokalsemifinalen.

U/15 Ligaen: AaB-Lyngby Boldklub 3-3
I U/15 Ligaen blev det desværre blot til et enkelt point, da gæsterne fra Lyngby Boldklub leverede et comeback og vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Mathias Thyssen bragte eller AaB’erne på både 1-0 og 2-0 inden Johan Agesen Pedersen udbyggede til en nordjysk 3-0-føring.
Men gæsterne slog herefter tilbage hele tre gange og fik således udlignet til slutresultatet 3-3.

Pointene skulle dernæst fordeles i en straffesparkskonkurrence, og her trak gæsterne det længste strå og kunne tage hjem med to point, mens vores U/15-mandskab fik en enkelt point ind på kontoen.

Efter 23 runder ligger vores U/15 Ligahold på tredjepladsen med 42 point, hvilket er ét point flere end OB på fjerdepladsen og seks point færre end FC København, der ligger på andenpladsen og har spillet to kampe færre.

Sæsonens tredjesidste ligakamp spilles onsdag 20. maj kl. 18.00 på hjemmebane mod Sønderjyske Fodbold.

Tags på denne nyhed

Faninfo: Fredagskamp på udebane mod B.93

10. maj 2026 kl. 17:27 af Rasmus Estrup

Stadion: Østerbro Stadion (Gunner Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø.)
Placering udebaneafsnit: Udebanefans
Kampstart: Fredag 15. maj kl. 19.00 

Portene åbner normalt cirka 1 time før kampstart.

Billetter:
AaB og B.93 anbefaler, at du køber din billet på forhånd online via billet.b93.dk, da det gør din og alle andres adgang hurtigere og mere effektiv. 

Priser:
Børn (3-15 år): 50 kr. (ekskl. gebyr) 
Voksen (16+ år): 93 kr. (ekskl. gebyr) 
Pensionister (67 år+): 50 kr. (ekskl. gebyr)..

Billetter kan også købes ved de enkelte indgange, men kun med MobilePay eller betalingskort. Der tages ikke imod kontanter. 

Transport til og fra kampen

Fælles:
AaB Support Club arrangerer bustur til kampen til en yderst favorabel pris. Det er muligt at tilmelde sig som både medlem og ikke-medlem af ASC. Læs mere og tilmeld dig her - tilmeldingsfristen er mandag 11. maj kl. 11.00.

Kør selv og parkering:
Adresse: Gunner Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø.

Find praktisk info om Østerbro Stadion her.

AaB takker alle for den flotte opbakning på udebane.

Tags på denne nyhed

Glædelig mors dag

10. maj 2026 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

På AaB Shoppen er der også fortsat mors dags tilbud, hvor du kan spare minimum 26 procent på alt AaB-merchandise. Se tilbuddet på www.aabshoppen.dk. 

Tilbuddet gælder til og med kl. 23.59 i aften.

Bemærk at rabatten ikke gælder fysiske og digitale sæsonkort eller konfirmandpakken. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Middelfart Boldklub 1-3

9. maj 2026 kl. 06:31 af Rasmus Estrup

Fredagskampen på Aalborg Portland Park endte med et nederlag på 3-1 mod Middelfart Boldklub. 

Aaron Akalé gjorde det til 1-0 for gæsterne allerede i 11. minut, og i 63. minut var franskmanden for anden gang på pletten, da han udnyttede en friløber med målet til 2-0. 

En ny friløber blev omsat til en 3-0-scoring af Benjamin Zjajo i 76. minut, før William Thomsen kort før tid reducerede til slutresultatet 3-1. 

Et sammendrag af kampen kan ses i videoen øverst.

Tags på denne nyhed
'