Olsson: Skal have et fremadrettet mindset

17. april 2026 kl. 15:06 af Rasmus Estrup

I morgen går det igen løs på Aalborg Portland Park, når vi i første hjemmekamp i Betinia Ligaens kvalifikationsspil tager imod Aarhus Fremad kl. 18.30. Køb billetter her.

- Det bliver en spændende kamp. Aarhus Fremad er et meget velspillende hold, som vi både har set og mærket i denne sæson. Vi skal finde løsninger på, hvordan vi kan lukke ned for deres gode spil på bolden, så vi kan tage overhånden fra start, forklarer Cornelius Olsson.

Han og resten af holdkammeraterne holdt for første gang i 2026 nullet, da vi i seneste runde besejrede Hobro I.K. med 1-0 på DS Arena.

- Det med at holdet nullet er noget, som vi har arbejdet meget på, så det var fantastisk, at det endelig lykkedes. Alle gav alt for at holde buret rent, og det var en fornøjelse at se. Elison (Makolli, red.) kom ind og leverede et godt indhop og kom i vejen for mange ting, siger Cornelius Olsson og sender samtidig tanker afsted mod anfører Benjamin Tiedemann, som desværre måtte udgå med en alvorlig skade tidligt i kampen og blev opereret i søndags. 

- Det er virkelig synd for Benjamin, men som jeg kender ham, er jeg sikker på, at han nok skal komme rigtig, rigtig stærkt tilbage, siger Cornelius Olsson.

- Gælder om at bygge på
Den 20-årige forsvarsspiller har indtil videre spillet 13 officielle kampe for AaB, og i klubbens seneste tre kampe er det blevet til fuld spilletid for midtstopperen.

De tre opgør har alle medført syv point efter en pointdeling mod Esbjerg fB samt sejre over Middelfart Boldklub og Hobro I.K. 

- Det er dejligt at komme ind i et flow igen og finde en rytme. Nu gælder det om at holde fast, arbejde hårdt og blive ved med at bygge på, siger midterforsvareren og kigger frem mod lørdagens duel på Aalborg Portland Park mod Aarhus Fremad, som har vundet de to tidligere indbyrdes kampe i denne sæson.

- Vi skal gå ind til kampen med et mindset om, at vi kommer med 100 procent fra start. Vi skal turde spille, vi skal turde tage kontrollen over kampen, og så skal vi ikke mindst have et fremadrettet mindset, slutter vores nummer 15.

Inden kampen i morgen indtager vi den øverste plads i kvalifikationsspillet med 34 point, mens netop Aarhus Fremad følger lige efter med fire point færre.

Børnebilletter til kampen i morgen koster kun 10 kr., og du kan finde al praktisk info om kampen her.

Tags på denne nyhed

Ny pausequiz – opdater din AaB-app

17. april 2026 kl. 08:00 af Rasmus Estrup

I pausen af lørdagskampen mellem AaB og Aarhus Fremad på Aalborg Portland Park kan alle tilskuere deltage i en ny pausequiz.

Quizzen foregår på storskærmen, og for at deltage skal man downloade AaB-appen. Har man allerede downloadet AaB’s app, kræver det en opdatering for at kunne tilgå den nye quizfunktion.

For at tilgå quizzen i pausen i morgen skal man være logget ind i appen og indtaste den firecifrede kode, der kommer op på storskærmen.

Til hver hjemmekamp er der fede AaB-præmier på spil. I morgen kan man eksempelvis vinde en AaB-cap og et AaB-halstørklæde, hvis man er den fan, der klarer quizzen bedst.

Derudover kan du i AaB-appen som altid fortsat gå på opdagelse i resultater og statistikker samt følge med i livescore under kampene, ligesom du får nyheder om AaB direkte i din app, så snart de publiceres. 

Du kan downloade eller AaB-appen via App Store og via Google Play.

Kampstart i morgen er kl. 18.30, og fanzonen åbner kl. 16.00, mens AaB Shoppen holder stort outlet fra kl. 15.30. 

Køb billetter til kampen i morgen på www.billet.aabsport.dk. Børnebilletter koster kun 10 kr.

Tags på denne nyhed

Helenius kan jubilere lørdag aften

16. april 2026 kl. 14:09 af Brian Andersen

Nicklas Helenius har i sine foreløbige 249 kampe scoret 80 mål, hvilket rækker til en tredjeplads på AaB’s All Time-topscorerliste.

Listen med flest spillede kampe for AaB ser ud som følger:

1. Torben Boye  560 kampe
2. Rasmus Würtz  487
3. Henrik Mini Rasmussen  423
4. Thomas Augustinussen  420
5. Jimmy Nielsen  398
6. Henning Munk Jensen  392
7. Ib Simonsen  383
8. Søren Larsen  372
9. Patrick Kristensen  369
9. Søren Thorst  369
11. John Holm Jensen  352
12. Henrik Vandet Kristensen  350
13. Børge Bach  348
13. Kasper Risgård  348
15. Jens Jessen  347
16. Jakob Ahlmann  332
17. Ove Flindt Bjerg  312
18. John Andersen  302
19. Jeppe Curth  285
20. Torben Vandet Kristensen  284
21. Calle Facius  277
22. Karsten Simensen  275
23. Kaj Paulsen  271
24. Lynge Jakobsen  267
25. Kjeld Thorst  265
26. Jørgen Christensen  258
27. Frederik Børsting  254
27. Peter Rasmussen  254
29. Egon Johansen  252
29. Kasper Kusk  252
31. Nicklas Helenius  249

Der er lørdag kickoff kl. 18.30 til opgøret mod Aarhus Fremad. Køb i forsalg billet her.

Tags på denne nyhed

Outlet i AaB Shoppen - spar op til 80%

16. april 2026 kl. 11:15 af Rasmus Estrup

Der er mange penge at spare på lørdag fra kl. 15.30 i AaB Shoppens outlet i fanzonen forud for lørdagskampen mod Aarhus Fremad.

Her finder du både fan-shirts, spillertrøjer, træningstøj, halstørklæder, huer, kasketter, shorts, strømper og meget mere til stærkt nedsatte priser.

Udover det store outlet er der også en masse gode kampdagstilbud i AaB Shoppen. Eksempelvis 20% rabat på denne sæsons spillertøjskollektion, to halstørklæder for 199 kr. og en særlig AaB-bordlampe i begrænset oplag.

AaB Shoppens outlet holder åbent i fanzonen mellem kl. 15.30 og 18.00, og de mange øvrige aktiviteter i fanzonen begynder kl. 16.00, hvor der vil være masser af gode muligheder for at komme i den helt rette stemning inden kampen. Find al info om fanzonens aktiviteter her.

Priser til AaB Shoppens outlet er som følger:

Tracktops, 1/4 zip-shirts, t-shirts, hoodies og fan-shirts:
Pr. del 75 kr.
3 dele 150 kr.
4 dele 200 kr.
5 dele 225 kr.

Spillertrøjer fra tidligere sæsoner
1 stk. 349 kr.
2 stk. 449 kr.
3 stk. 499 kr.

Julesweaters
1 stk. 75 kr.
2 stk. 100 kr.

Strømper
1 stk. 40 kr.
5 stk. 50 kr.

Shorts
1 stk. 50 kr.
3 stk. 75 kr.

Outlet halstørklæder:
50 kr.

Outlet huer og caps:
10 kr.

AaB-bordlampe:
199 kr. (begrænset oplag)

Tags på denne nyhed

AaB TV: 12-årige August er juniorreporter

15. april 2026 kl. 14:25 af Rasmus Estrup

Hvad var din yndlingshobby som barn?

Vil du hellere spille i koldt regnvejr eller en dejlig varm eftermiddag?

Har du en yndlingsfansang til kampene?

Det var blot nogle af de mange spørgsmål, som 12-årige August Sobczak Dahl Pedersen fra Aabybro stillede til en række forskellige AaB-spillere, da den unge AaB-fan tidligere på ugen gæstede Hornevej for at være juniorreporter forud for lørdagskampen på Aalborg Portland Park mod Aarhus Fremad.

Til kampen afholder vi nemlig både børnedag og Partnerklubbernes Dag, så der er masser af fokus på børn op til kickoff. Læs mere om aktiviteterne i fanzonen her.

Som optakt til kampen kan du i dette indslag se 12-årige August interviewe Valdemar Møller, Elison Makolli, Andres Jasson, Alexander Håpnes, Bertil Grønkjær, Kornelius Normann, Cornelius Olsson, Frederik Børsting og Nicklas Helenius.

Køb billetter til lørdagskampen, der fløjtes op kl. 18.30 på www.billet.aabsport.dk.

'