Al info om lokalopgøret fredag aften

28. april 2026 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-Hobro I.K.

Spillerunde: 27
Spilledato: Fredag 1. maj
Kampstart: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.30
Fanzonen åbner: Kl. 17.00
Dommer: Aydin Uslu

Køb billetter online eller i billethuset
Du kan købe billetter til fredagens lokalopgør mod Hobro I.K. på www.billet.aabsport.dk eller i billethuset på Aalborg Portland Park fra kl. 17.30 på fredag.

Det er ikke muligt at betale med kontant i billethuset. Til gengæld tager vi imod Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay, Visa/Dankort, Mastercard/Dankort m.fl. Bemærk at det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af itm8 Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 17.30.

Info til tilhængere af Hobro I.K.
Tilhængere af Hobro I.K. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Billetter til udebaneafsnittet kan udelukkende købes online på www.billet.aabsport.dk.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end i udebaneafsnittet.

Fanzonen åbner kl. 17.00
Kig forbi fanzonen på fra kl. 17.00 på fredag, hvor der blandt andet er mulighed for at spille bordfodbold, dyste på de små Faxe Kondi-mål og prøve kræfter med vores Goal Station.

Fanzonen giver dig også mulighed for at få en lækker aftensmad. Køb blandt andet en omgang Gratværk (pølsemix), en Crispy Chicken fra Bogø Sandwiches eller en Rasmus Wurst. 

Ligeledes kan du i fanzonen også købe vores nye lahmacun-pizza, der er en tyrkisk og stenovnsbagt pizza, som udelukkende sælges i fanzonen.

Gode tilbud i AaB Shoppen
AaB Shoppen slår dørene op både i foyeren og i fanzonen kl. 17.00 på fredag.

Her kan du finde gode kampdagstilbud, så du kan blive klædt godt på til fredagens opgør - og de resterende kampe i sæsonen.

Du kan også altid besøge AaB Shoppen online på www.aabshoppen.dk. 

Klubbesøg af RKG Klarup og Støvring I.F.
Fredag aften er det børn fra partnerklubberne Støvring I.F. og RKG Klarup som går med spillerne på banen.

Deltag i pausequizzen i AaB-appen
Igen på fredag kan du via AaB-appen deltage i pausequizzen på Aalborg Portland Park og vinde præmier fra AaB. Download AaB-appen vi App Store eller Google Play.

For at deltage kræver det, at du har opdateret AaB-appen til den nyeste version, og i pausen skal du indtaste den firecifrede kode, der kommer op på storskærmen.

Besøg Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone i hjørnet af itm8 Tribunen kan børn fra kl. 17.30 lægge puslespil eller lave tegninger, som man enten kan tage med hjem eller lægge i Theodors Bankboks.

Lægger man sin tegning i Theodors Bankboks er man også med i lodtrækningen om præmier fra Arbejdernes Landsbank, der hver måned trækker lod blandt de forskellige tegninger.

AaB Tifo Kaos holder indsamling
Til fredagens kamp samler AaB Tifo Kaos ind til tifoarbejdet. 

Du kan støtte det flotte tifoarbejde via MobilePay 85550 eller ved indgangene på fredag.

Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og itm8 Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 17.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. 

Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Transport
Vi opfordrer fans til så vidt muligt at tage cyklen på Aalborg Portland Park.

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Vær opmærksom på, at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordtribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Arnórsson i karantæne fredag

28. april 2026 kl. 11:48 af Brian Andersen

Dermed må Nóel Atli Arnórsson undvære det forestående lokalopgør på Aalborg Portland Park mod Hobro I.K., hvorimod han igen er til rådighed for cheftræner Steffen Højer, når Middelbart Boldklub 8. maj kommer på besøg samme sted.

19-årige Nóel Atli Arnórsson er noteret for 53 officielle kampe og en enkelt scoring for AaB’s bedste mandskab.

Køb i forsalg billet til dysten på fredag kl. 19.00 mod Hobro I.K. her.

Tags på denne nyhed

Stem på månedens mål i april

28. april 2026 kl. 10:05 af Rasmus Estrup

April har budt på 13 AaB-mål i fem ubesejrede kampe, og nu skal du være med til at kåre vinderen af månedens mål.

Kandidaterne er:

1: Nicklas Helenius, Middelfart Boldklub-AaB 2-1, 4. april
2: Valdemar Møller, Middelfart Boldklub-AaB 2-2, 4. april
3: Nicklas Helenius, Middelfart Boldklub-AaB 2-3, 4. april
4: Kornelius Normann, Middelfart Boldklub-AaB 2-4, 4. april
5: Nicklas Helenius, Middelfart Boldklub-AaB 2-5, 4. april
6: Nicklas Helenius, Hobro I.K.-AaB 0-1, 10. april
7: Nicklas Helenius, AaB-Aarhus Fremad 1-0, 18. april
8: Kornelius Normann, AaB-Aarhus Fremad 2-1, 18. april
9: Jubril Adedeji, AaB-Aarhus Fremad 3-1, 18. april
10: Jubril Adedeji, AaB-B.93 1-0, 23. april
11: Kornelius Normann, AaB-B.93 2-1, 23. april
12: Kelvin John, AaB-B.93 3-2, 23. april
13: Jubril Adedeji, HB Køge-AaB 1-1, 26. april 

Se målene via linket øverst og stem her.

Alle der deltager i afstemningen via linket ovenfor er med i lodtrækningen om Elison Makollis signerede andentrøje fra forrige sæson.

Afstemningen løber indtil onsdag 29. april kl. 12.00, hvorefter vinderen offentliggøres.

Tags på denne nyhed

Abonnenter kan hente billet til sæsonafslutningen

27. april 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Der er tre hjemmekampe tilbage af denne sæson af Betinia Ligaen, og netop nu er der åbnet for, at billetabonnenter kan hente billetter til sæsonafslutningen mod HB Køge lørdag 30. maj kl. 15.00. 

Efter 48 timers førsteret på billetter for abonnenter, åbner billetsalget for alle på onsdag kl. 10.00 på www.billet.aabsport.dk. 

www.billet.aabsport.dk kan du også allerede nu sikre dig billetter til AaB-Hobro I.K. på fredag og AaB-Middelfart Boldklub fredag 8. maj. 

Til hjemmekampen mod Middelfart Boldklub kan vores sæsonkortabonnenter og billetabonnenter gratis tage en ven med til kampen. Læs mere om det her.

Er du billetabonnent, skal du følge nedenstående guide for at hente dine billetter til sæsonafslutningen:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg kampen: AaB-HB Køge
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen. 

Bliv billetabonnent
Billetabonnementet er et billigere alternativ til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der til hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer, før det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Bliv billetabonnent eller sæsonkortabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Hård akademiweekend

27. april 2026 kl. 08:48 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: Esbjerg fB-AaB 5-2
Vores U/19 Ligahold led lørdag et nederlag på 5-2 på udebane mod Esbjerg fB.

Hjemmeholdet kom klart bedst ud til kampen og var efter 28 minutter allerede foran med 4-0.

Herefter begyndte AaB’erne endelig at få lidt mere gang i spillet, og ca. ti minutter før pausen headede Victor Fjeldgaard et hjørnespark fra Georg Ejsing over stregen til pausestillingen 4-1.

To minutter inde i anden halvleg fandt Esbjerg fB dog vej til netmaskerne for femte gang i kampen.

Mod slutningen fik Marcus Emil Sørensen mindsket nederlagets størrelse en smule, da han udnyttede en friløber og reducerede til slutresultatet 5-2.

U/19 Ligaholdet ligger efter 19 runder på 14. pladsen med 22 point. Næste ligakamp følger allerede på onsdag kl. 18.00, hvor FC Midtjylland gæster Hornevej.

U/17 Ligaen: Sjetteplads ved Nexperia Cup
AaB Akademiets U/17-mandskab fik international matchning i weekenden, hvor holdet deltog ved Nexperia Cup, der blev afholdt hos den hollandske klub N.E.C Nijmegen.

I første puljekamp spillede U/17-holdet 2-2 med norske Frederikstad FK, inden det i anden gruppekamp blev til et nederlag på 3-0 til brasilianske SE Palmeiras, som endte med at vinde turneringen.

I tredje og sidste puljekamp led AaB’erne et nederlag på 6-0 til Feyenoord fra Holland. Dermed sluttede vores akademihold på fjerdepladsen i puljen og skulle således møde tredjepladsen i den modsatte pulje, Manchester United, i første placeringskamp.

Efter 1-1 ved slutfløjt skulle kampen mod englænderne afgøres i en straffesparkskonkurrence, og denne vandt vores akademihold med 5-4 efter seks spark til hvert hold.

U/17-holdet skulle derfor spille en endelig placeringskamp mod Malmö FF om femte- og sjettepladsen. Denne kamp vandt svenskerne 3-0, og vores U/17-hold sluttede således på sjettepladsen.

U/15 Ligaen: Esbjerg fB-AaB 6-0
Ligesom vores U/19 Ligahold var også U/15 Ligaholdet i weekenden på besøg i Esbjerg, hvor hjemmeholdet vandt stort.

Esbjerg fB bragte sig i front på et straffespark i 13. minut, og med yderligere to scoringer inden første halvlegs sidste fløjt lød pausestillingen på 3-0.

Denne stilling holdt indtil ti minutter før tid, hvor hjemmeholdet udbyggede til 4-0, og med to mål inden for de sidste fire minutter sluttede det 6-0 til Esbjerg fB.

Vores U/15 Ligahold indtager efter 21 runder fjerdepladsen i U/15 Ligaen med 38 point. Næste ligakamp spilles på lørdag 2. maj på udebane mod OB, der ligger på tredjepladsen med 41 point.

Tags på denne nyhed
'