AaB TV: Vinder af månedens mål i april

29. april 2026 kl. 13:02 af Rasmus Estrup

Blandt de 13 kandidater til månedens mål i april er det Kornelius Normanns 2-1-scoring mod Aarhus Fremad 18. april, som fansene har udvalgt til månedens bedste mål. 

Nordmandens scoring fik således 30 procent af stemmerne, mens andenpladsen gik til Jubril Adedejis 1-0-mål mod B.93 med 20 procent af stemmerne. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen - og dermed også lodtrækningen om Elison Makollis signerede andentrøje fra forrige sæson. Vinderen af præmien blev Mia, som bliver kontaktet på mail af AaB. 

Månedens bedste mål kan ses i videoen øverst.

Tags på denne nyhed

Køb billetter til sæsonafslutningen

29. april 2026 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Siden mandag har vores billetabonnenter haft 48 timers førsteret på billetter til sæsonens sidste opgør på Aalborg Portland Park mod HB Køge, men nu er billetsalget åbent for alle. 

Sæsonafslutningen fløjtes i gang lørdag 30. maj kl. 15.00, og du kan købe billet på www.billet.aabsport.dk. 

Samme sted kan du også købe billetter til de to førstkommende hjemmekampe mod Hobro I.K. på fredag kl. 19.00 og mod Middelfart Boldklub fredag 8. maj kl. 19.00.

Alle sæsonkortabonnenter og billetabonnenter kan til opgøret mod Middelfart Boldklub tage en ven gratis med på Aalborg Portland Park. Læs mere her.  

Tags på denne nyhed

Stem på månedens AaB-spiller for april

28. april 2026 kl. 15:30 af Rasmus Estrup

5-2 over Middelfart Boldklub, 1-0 over Hobro I.K., 3-1 over Aarhus Fremad, 3-2 over B.93 og 1-1 mod HB Køge. 

Det er resultatet af vores fem kampe i april, og vi skal nu have kåret månedens bedste AaB'er i samarbejde med Faxe Kondi Pro - og det er op til dig og dine medfans at pege på vinderen. 

Stem her. 

Afstemningen løber indtil torsdag 30. april kl. 9.00, hvorefter vinderen offentliggøres. 

Tags på denne nyhed

Al info om lokalopgøret fredag aften

28. april 2026 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

Kampinfo for AaB-Hobro I.K.

Spillerunde: 27
Spilledato: Fredag 1. maj
Kampstart: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.30
Fanzonen åbner: Kl. 17.00
Dommer: Aydin Uslu

Køb billetter online eller i billethuset
Du kan købe billetter til fredagens lokalopgør mod Hobro I.K. på www.billet.aabsport.dk eller i billethuset på Aalborg Portland Park fra kl. 17.30 på fredag.

Det er ikke muligt at betale med kontant i billethuset. Til gengæld tager vi imod Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay, Visa/Dankort, Mastercard/Dankort m.fl. Bemærk at det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af itm8 Tribunen og Vesttribunen. Billetinformationen åbner kl. 17.30.

Info til tilhængere af Hobro I.K.
Tilhængere af Hobro I.K. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Billetter til udebaneafsnittet kan udelukkende købes online på www.billet.aabsport.dk.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end i udebaneafsnittet.

Fanzonen åbner kl. 17.00
Kig forbi fanzonen på fra kl. 17.00 på fredag, hvor der blandt andet er mulighed for at spille bordfodbold, dyste på de små Faxe Kondi-mål og prøve kræfter med vores Goal Station.

Fanzonen giver dig også mulighed for at få en lækker aftensmad. Køb blandt andet en omgang Gratværk (pølsemix), en Crispy Chicken fra Bogø Sandwiches eller en Rasmus Wurst. 

Ligeledes kan du i fanzonen også købe vores nye lahmacun-pizza, der er en tyrkisk og stenovnsbagt pizza, som udelukkende sælges i fanzonen.

Gode tilbud i AaB Shoppen
AaB Shoppen slår dørene op både i foyeren og i fanzonen kl. 17.00 på fredag.

Her kan du finde gode kampdagstilbud, så du kan blive klædt godt på til fredagens opgør - og de resterende kampe i sæsonen.

Du kan også altid besøge AaB Shoppen online på www.aabshoppen.dk. 

Klubbesøg af RKG Klarup og Støvring I.F.
Fredag aften er det børn fra partnerklubberne Støvring I.F. og RKG Klarup som går med spillerne på banen.

Deltag i pausequizzen i AaB-appen
Igen på fredag kan du via AaB-appen deltage i pausequizzen på Aalborg Portland Park og vinde præmier fra AaB. Download AaB-appen vi App Store eller Google Play.

For at deltage kræver det, at du har opdateret AaB-appen til den nyeste version, og i pausen skal du indtaste den firecifrede kode, der kommer op på storskærmen.

Besøg Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone i hjørnet af itm8 Tribunen kan børn fra kl. 17.30 lægge puslespil eller lave tegninger, som man enten kan tage med hjem eller lægge i Theodors Bankboks.

Lægger man sin tegning i Theodors Bankboks er man også med i lodtrækningen om præmier fra Arbejdernes Landsbank, der hver måned trækker lod blandt de forskellige tegninger.

AaB Tifo Kaos holder indsamling
Til fredagens kamp samler AaB Tifo Kaos ind til tifoarbejdet. 

Du kan støtte det flotte tifoarbejde via MobilePay 85550 eller ved indgangene på fredag.

Adgang til boder og toiletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og itm8 Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 17.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

I boderne på Aalborg Portland Park modtager vi flere forskellige betalingsmetoder, herunder Visa, Mastercard, Maestro, Apple Pay, Google Pay m.fl. 

Visa/Dankort og Mastercard/Dankort kan ligeledes anvendes, mens det rene Dankort ikke længere modtages som betalingsmiddel.

Transport
Vi opfordrer fans til så vidt muligt at tage cyklen på Aalborg Portland Park.

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg.

Vær opmærksom på, at der ikke længere er gratis transport med Nordjyske Jernbaners blå tog eller NT’s busser.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der cirka ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Nordtribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Arnórsson i karantæne fredag

28. april 2026 kl. 11:48 af Brian Andersen

Dermed må Nóel Atli Arnórsson undvære det forestående lokalopgør på Aalborg Portland Park mod Hobro I.K., hvorimod han igen er til rådighed for cheftræner Steffen Højer, når Middelbart Boldklub 8. maj kommer på besøg samme sted.

19-årige Nóel Atli Arnórsson er noteret for 53 officielle kampe og en enkelt scoring for AaB’s bedste mandskab.

Køb i forsalg billet til dysten på fredag kl. 19.00 mod Hobro I.K. her.

Tags på denne nyhed
'