U/17-trio i kamp for Danmark og Island

23. marts 2025 kl. 08:13 af Rasmus Estrup

Efter en sejr over Grækenland i første EM-kvalifikationskamp i denne omgang var det danske U/17-landshold i går oppe imod Frankrig, og her vandt det franske hjemmehold 4-1 efter en pauseføring på 3-1. 

AaB Akademiets Malthe Egebæk Mortensen (foto) og Johan Hvistendahl var begge med fra start, og mens førstnævnte blev skiftet ud i 89. minut, fik sidstnævnte fuld spilletid. 

Danskerne spiller tredje og sidste EM-kvalifikationskamp ved denne samling på tirsdag mod Finland. Inden den kamp står Johan Hvistendahl noteret for 23 ungdomslandskampe, mens Malthe Egebæk Mortensen er på 22 ungdomslandskampe. 

Jóhannsson indskiftet i islandsk nederlag
Det islandske U/17-landshold med akademispiller Helgi Hafsteinn Jóhannsson spillede i går også EM-kvalifikationskamp, da Island tabte 2-1 til Belgien efter en pointdeling mod Polen i første kamp. 

Helgi Hafsteinn Jóhannsson, der var i startopstillingen i onsdags, startede på bænken i går, men blev indskiftet til sin syvende U/17-landskamp i 54. minut. 

Island spiller en ny EM-kvalifikationskamp på tirsdag mod Irland. 

Partnerklubbernes Dag til AaB-Sønderjyske

22. marts 2025 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Når vi søndag 20. april kl. 17.00 møder Sønderjyske Fodbold på Aalborg Portland Park, vil det være en dag med børnene i fokus, og i den forbindelse inviterer vi alle vores mange nordjyske partnerklubber til Partnerklubbernes Dag. 

Op mod 2.000 medlemmer af vores partnerklubber kan dermed få gratis adgang til kampen via tilmelding gennem klubberne. Blandt de tilmeldte partnerklubber vil udvalgte partnerklubber blive inddraget i både indløbet med AaB-spillerne og i pausekonkurrencen på banen.

20. april åbner 3F Fanzonen allerede kl. 14.30, og her vil der være en masse sjove aktiviteter, så alle kan komme i den rette fodboldstemning.

Alle vores kontaktpersoner i partnerklubberne vil på mandag modtage en mail fra AaB angående tilmelding. Tilmelding til Partnerklubbernes Dag åbner onsdag 25. marts kl. 12.00.

Hver partnerklub kan tilmelde sig med maksimalt 100 deltagere, og billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet.

Interessen for Partnerklubbernes Dag er altid stor, og derfor opfordrer vi på det kraftigste til, at man kun tilmelder sig med det antal, som man ved, der kommer. Derved optager man ikke pladsen for andre partnerklubbers medlemmer.

Knebent U/19-nederlag mod Ajax

21. marts 2025 kl. 14:17 af Rasmus Estrup

Vores U/19 Ligahold udnyttede landskampsterminen til at få international matchning i benene for førsteårs U/19-spillere og andetårs U/17-spillere, der i dag spillede en testkamp i Amsterdam mod AFC Ajax.

Den hollandske storklub fik efter få sekunder tilspillet sig en mulighed, men blot halvandet minut inde i opgøret styrede William Thomsen et indlæg i kassen til en AaB-føring efter godt forarbejde og et gennembrud på venstrekanten.

Efterfølgende fulgte flere gode AaB-sekvenser, der desværre ikke medfulgte chancer. I stedet udlignede hjemmeholdet efter seks minutters spil efter en flot solotur over venstreflanken. 

Ajax fik, som halvlegen skred frem, bedre og bedre fat om spillet, men defensiven og en velspillende Villads Bertelsen i målet kom i vejen for de farligste forsøg. Dermed kunne holdene gå til pause med stillingen 1-1.

Til anden halvleg ønskede U/19 Ligatræner Theis Larsen et mere aggressivt udtryk i presset, og det satte sit præg på anden halvleg, hvor hjemmeholdet ikke fik lige så meget tid til at orkestrere længere angreb.

Ajax fik dog scoret til 2-1 ca. et kvarter inde i anden halvleg, og selvom AaB spillede sig frem til flere gode muligheder – særligt mod slutningen - blev 2-1 også slutresultatet.

- Vi leverede en fin præstation, men er selvfølgelig trætte af, at vi ikke kan komme herfra med en sejr, siger U/19 Ligatræner Theis Larsen og fortsætter: 

- Vi kom godt ud og scorede et tidligt føringsmål, og efter det havde vi optræk til en masse. Derefter kæmpede vi lidt med det, og de fik skabt mange chancer, mens vi blev for passive. Men vi kom godt ud til anden halvleg og fik gjort det til en lige fodboldkamp i anden halvleg. Vi skulle bare have været endnu dygtigere til at omsætte det til chancer. Dem fik vi nogle af til sidst, hvor vi med lidt mere skarphed havde fået 2-2.

- Men spillerne fik værdifuld, international matchning, hvor de skulle håndtere bolden under pres og sidde tæt i duellerne, og det giver grobund for yderligere udvikling, når vi kommer hjem, siger Theis Larsen.

Theis Larsen og resten af U/19 Ligastaben stillede til dagens kamp med følgende 4-3-3-opstilling: Villads Hother Bertelsen, Daryosh Popalzai, Gustav Rubæk, Mads Samson, Felix Nygaard Skovholm, Georg Ejsing, Marcus Bonde, Tobias Lundgaard Jørgensen, William Thomsen, Bertram Skovgaard, Benjamin Pihl Jørgensen.

Undervejs blev Elias Christiansen, Victor Fjeldgaard, Valdemar Rubæk Vestergaard og Marinus Bach indskiftet. 

Tags på denne nyhed

Fredagsfest til AaB-Viborg F.F. – køb billet nu

21. marts 2025 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

Vi står foran et kvalifikationsspil med ti finaler, hvor holdet har brug for mest mulig opbakning for at fastholde vores tilværelse i 3F Superligaen.

Efter 48 timers førsteret på billetter til de tre første hjemmekampe i kvalifikationsspillet, er der netop nu åbnet for billetsalget for alle på www.billet.aabsport.dk.

Du kan således købe billet til AaB-Viborg F.F fredag 28. marts, hvor vi afholder stor fredagsfest, der begynder allerede i 3F Fanzonen inden kampen, ligesom du også allerede nu kan sikre dig billetter til AaB-Lyngby Boldklub fredag 11. april og AaB-Sønderjyske Fodbold søndag 20. april.

Bliv sæsonkortholder og få første måned gratis
Med et sæsonkort- eller billetabonnement kan du få fast plads til samtlige hjemmekampe, og nye abonnenter kan få første måned gratis ved at bruge nedenstående rabatkoder inden udgangen af marts:

Brug rabatkoden: Sæsonkort2025 for at få første måned gratis på dit sæsonkortabonnement.

Brug rabatkoden: Billet2025 for at få første måned gratis på dit billetabonnement.

Priserne for et sæsonkortabonnement starter fra 99 kr. om måneden for en voksen og 65 kr. for et barn, mens billetabonnementet starter fra 85 kr. om måneden for en voksen og 45 kr. for et barn.

For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned.

 

Tags på denne nyhed

Widell på det svenske A-landshold

21. marts 2025 kl. 09:00 af Brian Andersen

Udtagelsen gælder udekampen i morgen mod Luxembourg og hjemmekampen tre dage senere mod Nordirland. Begge er testkampe.

I spidsen for det svenske A-landshold er på trænerbænken den tidligere danske landsholdsbomber Jon Dahl Tomasson.

Melker Widell er i forvejen noteret for 12 U-landskampe for Sverige, heraf ni U/21-landskampe.

I AaB har Melker Widell i 54 officielle kampe scoret 12 mål og leveret ni assists, og han har stadig 10 finaler i kvalifikationsspillet tilbage for AaB inden det forestående sommerskifte til Swansea City.

Tags på denne nyhed
'