9.000 har billet til AaB-Sønderjyske Fodbold
Flere end 9.000 har købt billet til det spændende opgør mod Sønderjyske Fodbold søndag kl. 14.00 på Aalborg Portland Park. 3F Fanzonen er fuld af aktiviteter allerede fra kl. 11.30.
Der er vigtige point på spil søndag eftermiddag, hvor vi hjemme på Aalborg Portland Park får besøg af Sønderjyske Fodbold kl. 14.00. Du kan købe billetter til kampen her.
Flere end 9.000 har på nuværende tidspunkt købt billetter til kampen, og vores fanafsnit på 3F Tribunen er ganske få pladser fra at være udsolgt.
Inden søndagsopgøret indtager vi niendepladsen med ni point, mens Sønderjyske Fodbold er på tiendepladsen med otte point.
Funcenter og autografskrivning i 3F Fanzonen
Der er god grund til at komme i 3F Fanzonen i god tid inden kampstart på søndag. 3F Fanzonen åbner allerede kl. 11.30, og her er der masser af aktiviteter.
Funcenter gæster eksempelvis 3F Fanzonen med fodboldbowling og bowlingdart, og det er også muligt at prøve kræfter med en Goal Station.
Fra kl. 12.15 ca. vil der være autografskrivning med spillere, der ikke er med i kamptruppen, og man kan også få ansigtsmaling i AaB-farver.
Derudover vil der på søndag også være en konkurrence, hvor man kan vinde det nye FC 25 til PlayStation 5.
Dørene til Aalborg Portland Park åbner kl. 12.30, hvor også billethusene på Aalborg Portland Park åbner, men du kan i forsalg købe billetter til søndagskampen på www.billet.aabsport.dk.
AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2024 går ubeskåret til Wintherhjælpen. Efter de første fire hjemmekamp i efteråret er Wintherhjælpen allerede er sikret en donation på 76.944 kr. Køb billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk.