Fire akademispillere i landsholdsaktion
Bertil Grønkjær, Valdemar Møller og debutant Mads Samson optrådte i går for U/18-landsholdet, mens Daryosh Popalzai fik spilletid på U/16-landsholdet.
Mads Samson fik i går debut på U/18-landsholdet, da han sammen med Bertil Grønkjær var med fra start og fik fuld spilletid i en venskabskamp mod Finland.
Danskerne kom foran med 1-0 i første halvleg, og efter en time blev Valdemar Møller indskiftet.
Det lignede længe en dansk sejr, men med to finske scoringer i tillægstiden endte det med et dansk nederlag på 2-1.
Mens Mads Samson nu er noteret for en U/18-landskamp, lyder Valdemar Møllers total på seks U/18-landskampe. Bertil Grønkjær, som har to U/18-landskampe på cv'et, har i alt spillet 14 ungdomslandskampe for Danmark.
Popalzai i U/16-sejr
Også på U/16-landsholdet var AaB Akademiet i går repræsenteret ved en miniturnering i Spanien, hvor Daryosh Popalzai var med fra start i en dansk sejr på 1-0 over Polen.
Daryosh Popalzai, der i går spillede sin anden U/16-landskamp, fik de første 59 minutter af opgøret, og han blev skiftet ud ved stillingen 1-0 til Danmark.
U/16-landsholdet, der havde akademimålmand Villads Hother Bertelsen på bænken kampen igennem, har vundet begge sine to første kampe i miniturneringen i Spanien og ligger således på førstepladsen, inden mandagens kamp mod Sydkorea.