Godt en time til Widell mod England

8. juni 2024 kl. 08:54 af Brian Andersen

Opgøret foregik i Kroatien, hvor AaB-profilen således blev noteret for sin fjerde U/21-optræden for Sverige og sin syvende ungdomslandskamp i alt.

Englænderne havde netop bragt sig på 2-0, da Melker Widell blev udskiftet. Samtidigt forlod i øvrigt også den tidligere AaB’er Tim Prica grønsværen. Den svenske reducering kom i næstsidste minut.

Sverige spiller igen på tirsdag, hvor modstanderen er værtsnationen.

I sin første sæson i AaB noterede Melker Widell sig for 31 officielle kampe og ti scoringer.

Tags på denne nyhed

AaB tilfører ung offensiv-spiller med MLS-erfaring

7. juni 2024 kl. 18:00 af Brian Andersen

22-årige Andres Jasson dækker alle de offensive positioner på banen og kommer til AaB med 69 officielle kampe for Major Soccer League-klubben New York City FC som ballast, ligesom det er blevet til 15 U/17-landskampe for USA.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier glæder sig over endnu en tidlig tilføjelse til truppen:

- Andres Jasson er særdeles dygtig i det offensive presspil, som vi ønsker at praktisere, og så er han både meget alsidig, hurtig og udholdende.

- Derfor har han også været en spiller, vi har haft et godt øje til, og vi er glade for, at det allerede nu er faldet på plads, siger Ole Jan Kappmeier.

Andres Jasson var til stede på Aalborg Portland Park, da AaB i søndags sluttede sæsonen med en 4-1 sejr mod Vendsyssel F.F.

- Jeg har hørt mange gode ting om både AaB og den danske Superliga, og forleden mærkede jeg den fantastiske atmosfære på Aalborg Portland Park, så nu kan jeg slet ikke vente med at komme i gang, fortæller Andres Jasson.

- Jeg glæder mig meget. AaB er en stor og historisk klub, og det har været en attraktiv og nem beslutning for mig at træffe.

- Personligt vil jeg gerne spille så meget som muligt, score en masse mål og bidrage til, at vi som hold leverer nogle gode præstationer og resultater. Jeg kommer i hvert fald til at arbejde hårdt, tage mange løb og give mig 100 procent for klubben, og så kan jeg forhåbentlig krydre det med gode momenter på bolden, lyder det fra Andres Jasson.

Andres Jasson får trøje nummer 17 i AaB.

Tags på denne nyhed

AaB gør Superliga-comeback i Farum

7. juni 2024 kl. 12:00 af Brian Andersen

Første hjemmekamp spilles ni dage senere, hvor Silkeborg I.F. gæster Aalborg Portland Park.

AaB’s foreløbige program for sæsonen inklusive testkampe er som følger:

Træningsstart – Fredag 21. juni

Testkamp – Lørdag 29. juni kl. 14.00 – Hobro I.K.-AaB (Als Stadion)

Testkamp – Lørdag 6. juli kl. 13.00 – OB-AaB (tre gange 45 minutter)

Testkamp – Tirsdag 9. juli???

Testkamp – Lørdag 13. juli / Søndag 14. juli – Viborg F.F.-AaB

3F Superligaen – 1. spillerunde – Fredag 19. juli kl. 20.00 – FC Nordsjælland-AaB

2. runde – Søndag 28. juli kl. 16.00 – AaB-Silkeborg I.F.

3. runde – Fredag 2. august kl. 18.00 – FC Midtjylland-AaB

4. runde – Mandag 12. august kl. 19.00 – Viborg F.F.-AaB

5. runde – Søndag 18. august kl. 18.00 – AaB-Brøndby I.F.

6. runde – Fredag 23. august kl. 20.00 – AaB-AGF


7. runde – Søndag 1. september kl. 18.00 – Randers FC-AaB

Oddset Pokalen – 2. runde – Onsdag 4. september

3F Superligaen – 8. spillerunde – 13., 14., 15. eller 16. september – AaB-Lyngby Boldklub

9. runde – 20., 21., 22. eller 23. september – FC København-AaB

10. runde – 27., 28., 29. eller 30. september – AaB-Sønderjyske

11. runde – 4., 5., 6. eller 7. oktober – Vejle Boldklub-AaB

12. runde – 18., 19., 20. eller 21. oktober – AaB-Randers FC

13. runde – 25., 26., 27. eller 28. oktober – Silkeborg I.F.-AaB

14. runde – 1., 2., 3. eller 4. november – AaB-Vejle Boldklub

15. runde – 8., 9., 10. eller 11. november – Lyngby Boldklub-AaB

16. runde – 22., 23., 24. eller 25. november – AaB-Viborg F.F.

17. runde – 29., 30. november, 1. eller 2. december – Brøndby I.F.-AaB

18. runde – 14., 15., 16. eller 17. februar 2025 – AaB-FC Nordsjælland

19. runde – 21., 22., 23. eller 24. februar – AGF-AaB

20. runde – 28. februar, 1., 2. eller 3. marts – AaB-FC København

21. runde – 7., 8., 9. eller 10. marts – AaB-FC Midtjylland

22. runde – 14., 15., 16. eller 17. marts – Sønderjyske-AaB

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går herefter i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

106.498 kr. til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital

6. juni 2024 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

Sæsonen igennem har vi mærket en utrolig flot opbakning både på hjemmebane og udebane.

Det ses også på tilskuertallet på Aalborg Portland Park, hvor der til forårets syv hjemmekampe i NordicBet Ligaen i gennemsnit mødte 7.607 tilskuere op til hver kamp. Det samlede tilskuertal for foråret lyder således på 53.249 på Aalborg Portland Park.

Da AaB og Arbejdernes Landsbank gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning donerer 2 kr. pr. tilskuer til hjemmekampe i NordicBet Ligaen til gode formål i Nordjylland, lyder forårets donation på 106.498 kr. 

Pengene går til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital, som af AaB's fans blev udvalgt til forårets modtager gennem en afstemning inden forårspremieren.

Du kan møde De Frivillige på Aalborg Universitetshospital i dette indslag fra AaB TV.

Pengene vil bliver overrakt til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital senere på sommeren.

I alt har AaB via Hele Nordjyllands Håndsrækning været med til at donere flere end 1,8 millioner kroner til gode formål i Nordjylland.

Modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
De Frivillige på Aalborg Universitetshospital - forår 2024 – 106.498 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 - endnu ikke opgjort (100 kr. pr. solgt trøje)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Pr. dags dato er der i alt uddelt 1.887.980 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Tags på denne nyhed

Vartuli vender hjem til Sydney FC

6. juni 2024 kl. 10:14 af Brian Andersen

Max Vartuli var i den forgangne sæson på leje i AaB uden at opnå spilletid på AaB’s førstehold.

Max Vartuli ønskes alt det bedste i sin fremtidige karriere.

Tags på denne nyhed
'