AaB’s klubtrøje kåret som 3F Superligaens flotteste

26. juli 2024 kl. 13:59 af Rasmus Estrup

På søndag optræder vi for første gang i vores nye klubdragt, og i dag er trøjen, som er skabt gennem et tæt samarbejde med italienske Macron, blevet kåret til den flotteste i 3F Superligaen af magasinet Euroman.

- Det italienske sportstøjsmærke (Macron, red.) er gået til opgaven med forståelse for, hvad der gør en stribet trøje pæn: striberne. De har holdt sig fra alt muligt fittelihut og eksperimentfælden, som ville sløre for det rene udtryk, der alle dage vil vinde på en stribet trøje – særligt i klassiske farver som rød og hvid, skriver Euroman blandt andet og roser også hovedpartner Arbejdernes Landsbanks aftryk på trøjen:

- Placeringen af Arbejdernes Landsbank-logoet er i vores verden en genistreg. Den er nemlig trukket helt op på brystkassen, lige under klublogoet, hvilket giver striberne, der løber under, den længde og tydelighed, som de fortjener.

Gennem det gode og tætte samarbejde med Macron er der til denne sæson skabt en rød-hvid klubdragt, som - ligesom den mørkeblå andentrøje - trækker tråde tilbage til klubbens grundlæggelse i 1885, i anledning af at AaB til maj næste år har 140-års jubilæum.

AaB blev oprindeligt skabt som en cricketklub, og på den rød-hvid-stribede klubdragt indgår et særligt jubilæumslogo, der viser vartegnet med to cricketbat, som tårnede over vores gamle klubhus på Eksercerpladsen i Aalborg. Ligeledes indgår initialerne fra AaB’s logo også i stribernes mønster.

Den rød-hvid-stribet krave med en knap i halsen giver trøjerne et klassisk præg og er inspireret af en af de tidligste rød-hvid-stribede AaB-trøjer, der blev båret, da klubben i 1907 vandt sit andet jyske mesterskab i fodbold. 

På ærmerne og i kraven er gyldne striber med henvisning til klubbens historiske meritter.

Skrifttypen i spillertrykket med navn og nummer på ryggen af trøjen er desuden inspireret af den skrifttype, der blev brugt ved indkaldelsen til AaB’s stiftende generalforsamling, som blev holdt på Hotel Royal 13. maj 1885. 

Du kan lige nu købe trøjen på www.aabshoppen.dk eller på søndag i AaB Shoppen i foyeren og 3F Fanzonen på Aalborg Portland Park.

Tags på denne nyhed

Billetsalg i gang til kampe mod Brøndby I.F. og AGF

26. juli 2024 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

www.billet.aabsport.dk kan du nu købe billetter til de kommende hjemmekampe mod Brøndby I.F. søndag 18. august kl. 18.00 og mod AGF fredag 23. august kl. 20.00.

Vores billetabonnenter har siden onsdag kl. 10.00 haft førsteret på billetter til kampen, men nu er billetsalget åbent for alle AaB-tilhængere på www.billet.aabsport.dk, hvor du naturligvis også kan købe billet til sæsonens første hjemmekamp, der spilles på søndag kl. 16.00 mod Silkeborg I.F. En kamp flere end 9.000 allerede har billet til. 

Til kampene mod AGF og Brøndby I.F. varetager de to udehold selv billetsalget til udebaneafsnittet. AaB gør desuden opmærksom på, at tilskuere der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Hop ind på www.billet.aabsport.dk og køb billetter til kampene. Samme sted kan du også blive sæsonkortholder eller billetabonnent. 

For hver tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park i efteråret donerer AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab 2 kr. til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2024 går ubeskåret til Wintherhjælpen. Læs mere her.

Tags på denne nyhed

Wintherhjælpen modtager Hele Nordjyllands Håndsrækning

26. juli 2024 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

For hver tilskuer til 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park i efteråret 2024 donerer AaB og Arbejdernes Landsbank gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning to kr. til et godt formål i Nordjylland. Gennem en afstemning har AaB’s fans valgt, at efterårets modtager bliver Wintherhjælpen.

AaB grundlagde Hele Nordjyllands Håndsrækning i 2015, hvor der blev givet én kr. pr. tilskuer til et godt formål. Fra 2017 til og med foråret 2022 støttede Spar Nord Fonden op om prisen, så beløbet blev fordoblet, og siden efteråret 2022 har Arbejdernes Landsbank støttet Hele Nordjyllands Håndsrækning. I alt er der doneret flere end 1,9 millioner kr. gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning til gode formål i Region Nordjylland.

Denne sommer var det et udvalg med repræsentanter fra AaB, Arbejdernes Landsbank, AaB Support Club og seneste modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning, De Frivillige på Aalborg Universitetshospital, der gennemgik et bredt felt af gode ansøgere og valgte, at de tre kandidater til efterårets pris skulle være Mødrehjælpens lokalforening i Aalborg, Wintherhjælpen og Det Kærlige Måltid i Aalborg.

Fra mandag 22. juli til torsdag 25. juli kl. 12.00 har de tre kandidater været til afstemning blandt AaB’s fans, og med 44 procent af stemmerne har fansene valgt, at Wintherhjælpen skal være efterårets modtager.

Hvem er Wintherhjælpen?
Wintherhjælpen er en forening med ca. 35 frivillige, der hjælper socialt udsatte familier med børn i blandt andet Aalborg og Thy. Wintherhjælpen uddeler for eksempel julekurve med julemad og julegaver til de socialt udsatte familier. Sidste år fik 200 familier en julekurv fra Wintherhjælpen.

Hvert år i skolernes sommerferie afholder Wintherhjælpen også Børnenes Dag på Egholm, hvor ca. 240 børn fra socialt udsatte familier får en hyggelig dag med masser af aktiviteter.

- Vi er utrolig beærede og stolte over, at det er os, som fansene har peget på. Det betyder bare, at vi kan hjælpe endnu flere familier og komme ud med endnu flere julekurve i år, og det er helt fantastisk, siger stifter af Wintherhjælpen, Lars Winther.

- Jeg har været AaB-mand, siden klubben var i 3. division, og at det er AaB-fans, der har stemt på os, er jeg utrolig stolt af. Det gør mig meget rørt, at andre også ser en værdi i den indsats, vores frivillige gør for at hjælpe en masse familier, og med Hele Nordjyllands Håndsrækning kommer vi til at kunne glæde endnu flere, siger Lars Winther.

AaB’s administrerende direktør Michael Tuxen Boll udtaler:

- Vi er meget stolte af igen at kunne støtte et godt, velgørende formål i Nordjylland gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning, og med Wintherhjælpen som efterårets modtager er vi sikre på, at håndsrækningen kan være med til at gøre en stor forskel for mange familier, som blandt andet kan få en julekurv gennem Wintherhjælpen.

- Vi håber, at den store opbakning, vi mærkede i sidste sæson, bliver endnu større, nu hvor vi er tilbage i 3F Superligaen, og jo flere folk vi får på Aalborg Portland Park, jo større bliver donationen også. Så lad os håbe, at vi får fyldt tribunerne godt op. Både for spillernes, klubbens og Wintherhjælpens skyld, siger Michael Tuxen Boll.

Når efterårssæsonen i 3F Superligaen er afsluttet, vil donationen bliver opgjort og overrakt til Wintherhjælpen.

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 – 22.500 (100 kr. pr. solgt trøje)
De Frivillige på Aalborg Universitetshospital - forår 2024 – 106.498 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Pr. dags dato er der i alt uddelt 1.910.480 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Tags på denne nyhed

9.000 har billet til AaB-Silkeborg I.F.

25. juli 2024 kl. 20:16 af Rasmus Estrup

Der er god interesse for sæsonens første hjemmekamp på søndag kl. 16.00, hvor Silkeborg I.F. gæster Aalborg Portland Park i 3F Superligaen. 

Du kan gøre som flere end 9.000 andre og købe billet til kampen på www.billet.aabsport.dk.

www.billet.aabsport.dk kan du både finde billetter til både Vesttribunen, Complea Tribunen, 3F Tribunen og A. Enggaard Tribunen. Billetprisen på A. Enggaard Tribunen følger samme prisstruktur som på Complea Tribunen.

Tilhængere af Silkeborg I.F. skal købe billet til udebaneafsnittet på 3F Tribunen, og AaB gør opmærksom på, at tilskuere der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Kampstart på søndag er kl. 16.00, og dørene til Aalborg Portland Park åbner ligesom billethusene kl. 14.30. Fra kl. 13.30 vil der være aktiviteter i 3F Fanzonen. 

Tags på denne nyhed

Bliv sæsonkortholder og vind kampbrugte spillertrøjer

25. juli 2024 kl. 14:53 af Rasmus Estrup

Inden sæsonens første hjemmekamp i 3F Superligaen har flere end 5.350 fans sæsonkort eller billetabonnement til Aalborg Portland Park.

Alle, der har et sæsonkortabonnement eller billetabonnement inden hjemmekampen på søndag mod Silkeborg I.F., har mulighed for at vinde kampbrugte og signerede spillertrøjer fra sidste sæson.

Der udloddes en kampbrugt og signeret klubtrøje fra Sebastian Otoa, samt kampbrugte og signerede andentrøjer fra henholdsvis Jakob Ahlmann og Kasper Jørgensen.

Det er som nævnt alle nye – og nuværende sæsonkortabonnenter og billetabonnenter - der er med i lodtrækningen, og skal du have et lod med i puljen, kan du blive sæsonkortabonnent eller billetabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Samme sted kan du naturligvis også købe billetter til kampen på søndag, der spilles kl. 16.00.  

Tags på denne nyhed
'