Ferreira skifter til Santa Clara i Portugal

3. januar 2024 kl. 15:10 af Brian Andersen

Her er AaB og Pedro Ferreira blevet enige om en aftale med Clube Desportivo Santa Clara, som i øjeblikket indtager andenpladsen i den næstbedste portugisiske fodboldrække.

Pedro Ferriera kom i august 2020 til AaB fra Varzim SC.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Pedro Ferreira efterlader absolut et positivt indtryk i AaB, men med kun et halvt år tilbage af sin kontrakt, og med de ændringer i truppen, som vi allerede har foretaget os og er i gang med, har vi været enige med Pedro om, at det ville være optimalt at skilles nu.

- Derfor er vi også glade for, at en aftale er kommet i stand med Santa Clara, hvor vi ønsker Pedro al mulig held og lykke i de kommende år. Og samtidig vil vi takke ham for en dedikeret indsats i AaB, lyder det fra Ole Jan Kappmeier.

Pedro Ferreira takker af efter sin tid i Aalborg:

- Jeg er stolt over at have været en del af AaB i det seneste tre et halvt år. På banen har der både været gode og dårlige perioder – med sidste sæsons nedrykning som den værste oplevelse i min karriere. Men jeg tror på, at AaB lykkes med at rykke op igen. Det fortjener fansene også, for de har stået bag holdet uanset resultaterne i den tid, jeg har været i AaB. Det skal de have tak for, for det betyder meget for os spillere.

- Overordnet set har det været en god og lærerig oplevelse at være en del af AaB og bo i Aalborg. Da jeg skiftede hertil, var det første gang i mit liv, at jeg skulle bo uden for Portugal, og jeg talte nærmest ikke engelsk dengang. Siden har jeg nydt at lære den danske kultur at kende, og mit engelske er også blevet bedre, siger Pedro Ferreira.

- Jeg er nu nået til et sted i karrieren og livet, hvor jeg har brug for udfordringer et nyt sted, og timingen for et skifte er den rette nu - både for mig og for AaB, som jeg ønsker alt det bedste, slutter den på fredag 26-årige midtbanespiller.

Pedro Ferreira opnåede 95 officielle kampe og fem scoringer i AaB-trøjen. Kampantallet er niendeflest af en udlænding i AaB siden 1885.

Tags på denne nyhed

AaB inviterer til preseason i Musikkens Hus

3. januar 2024 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Alle vores sæsonkortholdere er sammen med vores samarbejdspartnere inviteret til et unikt preseason-arrangement i enestående rammer hos Musikkens Hus onsdag 24. januar. Dørene åbner kl. 18.00, og kl. 19.00 begynder selve arrangementet i koncertsalen.

Når dørene åbner vil alle gæster blive taget imod af AaB’s førsteholdstrup, som også står klar til at skrive autografer inden arrangementet i koncertsalen. Der vil desuden være livemusik i foyeren og mulighed for at købe merchandise i AaB Shoppens opsatte bod samt deltage andre aktivteter for AaB-fans i alle aldre.

Det vil gennem hele aftenen være muligt at købe drikkevarer og snacks i Musikkens Hus.

Årets preseason-arrangement er skabt i samarbejde med Arbejdernes Landsbank og Musikkens Hus, og det er de to AaB-koryfæer Thomas Augustinussen og Kasper Risgård, som vil være værter for selve arrangementet, der begynder kl. 19.00.

Undervejs følger der fra scenen interviews med klubbens sportslige ledelse, interviews med udvalgte spillere, præsentation af spillertruppen og spændende overraskelser. 

Sæsonkortholdere og samarbejdspartnere vil i de kommende dage modtage en mail angående tilmelding til årets preseason-arrangement, som foregår efter først-til-mølle-princippet, og mere info om aftenen vil følge, som dagen nærmer sig. 

Men sæt indtil videre et stort kryds i kalenderen onsdag 24. januar fra kl. 18.00, så vi sammen kan få den bedst mulige optakt inden det vigtige forår, der venter forude.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Alle mål i 2023

1. januar 2024 kl. 10:50 af Rasmus Estrup

2023 var på mange måder et turbulent år med en hård nedrykning. Hele vejen igennem har opbakningen været i top, og på målkontoen bød det hårde forår på 24 scoringer, mens efteråret førte 53 mål med sig.

21 forskellige målscorere er kommet på tavlen for vores klub i det forgangne år, og her på første dag i 2024 kan du se alle 77 mål i videoen øverst.

AaB TV: Nytårshilsen fra Ole Jan Kappmeier

31. december 2023 kl. 09:39 af Rasmus Estrup

I juni tiltrådte Ole Jan Kappmeier som sportsdirektør i AaB, og efter et turbulent og begivenhedsrigt første halvår, takker Ole Jan Kappmeier på årets sidste dag for den opbakning, han har mødt omkring klubben i sin første tid som sportsdirektør i klubben.

I nytårshilsen får han også prøvet kræfter med det danske sprog. 

På vegne af alle i AaB ønskes alle AaB’ere et godt nytår.

Tags på denne nyhed

Bliv forårsklar med et sæsonkortabonnement

29. december 2023 kl. 12:45 af Rasmus Estrup

24. februar tager vi hul på en spændende forårssæson i NordicBet Ligaen på hjemmebane mod Sønderjyske, og du kan sikre dig en plads til forårets hjemmekampe på Aalborg Portland Park med et sæsonkortabonnent eller billetabonnement på www.billet.aabsport.dk.

Med et sæsonkortabonnement er du sikret en fast plads til samtlige hjemmekampe fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn.

Et billetabonnement er et billigere alternativ, der koster fra 75 kr. om måneden for voksne og 35 kr. om måneden for børn.

Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der hver eneste gang. Med et billetabonnement skal du derfor trække billet fra kamp til kamp. Dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får som billetabonnent adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Priserne på billetabonnementet kan ses nedenfor.

Med et sæsonkortabonnement skal du ikke aktivt hente billet til kampene. Du har automatisk adgang til kampene med dit sæsonkortabonnement.

For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned plus en måned. Læs mere. 

Tags på denne nyhed
'