Færre end 150 pladser tilbage til Preseason

16. januar 2024 kl. 09:50 af Rasmus Estrup

Onsdag 24. januar inviterer vi i samarbejde med Arbejdernes Landsbank og Musikkens Hus vores sæsonkortholdere og samarbejdspartnere til et et stort preseason-arrangement i koncertsalen i Musikkens Hus, hvor aftenens værter er de to AaB-ikoner Thomas Augustinussen og Kasper Risgård.

Tilmeldingen åbnede torsdag aften, og allerede nu er der færre end 150 ledige pladser i koncertsalen. Er du sæsonkortholder, har du i torsdags fået en mail om, hvordan du tilmelder dig via Musikkens Hus' billetsystem. Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet, så skynd dig at hente billet, hvis du vil have en plads til det store arrangement. 

Hver sæsonkortholder kan hente to billetter pr. registreret e-mail i AaB’s billetsystem, og alle deltagere til selve arrangementet skal kunne fremvise et sæsonkort ved indgangen, da arrangementet er forbeholdt sæsonkortholdere og samarbejdspartnere.

Program for aftenen:
Kl. 18.00: Dørene til Musikkens Hus åbner
- Mød spillertruppen og få autografer, hils på Theodor, køb merchandise fra AaB Shoppen, hør livemusik og køb drikkevarer og snacks

Kl. 19.00 - 19.45: Første halvleg
- Velkomst, interviews med akademichef Jacob Larsen samt spillerinterviews

Kl. 19.45 - 20.05: Pause 
- Mulighed for køb af drikke og snacks i foyeren

Kl. 20.05 - 21.00: Anden halvleg
- Indslag fra AaB’s Venner, oplæg fra den sportslige ledelse og spillerpræsentation

Har man som sæsonkortholder ikke modtaget en mail angående tilmelding, eller har man spørgsmål til arrangementet, skal man kontakte mro@aab-as.dk.

Tags på denne nyhed

Gå gratis på museum i denne uge

15. januar 2024 kl. 13:45 af Rasmus Estrup

Vi har sammen med en række nordjyske kulturinstitutioner skabt en oplevelsespakke med gratis aktiviteter for vores sæsonkortholdere, mens der er vinterpause i NordicBet Ligaen.

En del af den gratis oplevelsespakke for alle vores sæsonkortholdere er fri entré til Aalborg Historiske Museum og Vikingemuseet Lindholm Høje i denne uge. 

Aalborg Historiske Museum åbner således dørene gratis for alle sæsonkortholdere fra tirsdag 16. januar til og med lørdag 20. januar

Vikingemuseet Lindholm Høje er der gratis entré for alle vores sæsonkortholdere fra tirsdag 16. januar til og med søndag 21. januar.

For at få gratis adgang til de to museer skal man fremvise et aktivt sæsonkort ved indgangene. 

Hele oplevelsespakken for vores sæsonkortholdere i 2023/2024 består af:

  • Gratis entré til Aalborg Historiske Museum fra mandag 4. december til og med lørdag 16. december og igen fra tirsdag 9. januar til og med lørdag 20. januar.
  • Gratis entré til Vikingemuseet Lindholm Høje fra mandag 4. december til og med søndag 17. december og igen fra tirsdag 9. januar til og med søndag 21. januar.
  • Gratis entré til Nordsøen Oceanarium enten søndag 10. december, torsdag 28. december, søndag 14. januar eller søndag 21. januar samt 20 procent rabat på billetter til sæsonkortholderes familiemedlemmer i samme weekend.
  • Gratis entre til Aalborg Zoo enten lørdag 13. januar eller lørdag 20. januar.  
  • Invitation til julehygge med AaB og Arbejdernes Landsbank.
  • Invitation til AaB’s preseason-arrangement 24. januar. 

Oplevelsespakken er kun for sæsonkortholdere - ikke billetabonnenter.

Tags på denne nyhed

Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning

14. januar 2024 kl. 09:07 af Rasmus Estrup

Siden 2015 er AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet doneret halvårligt. Prisen går ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland.

De første to år gav AaB en krone pr. tilskuer til AaB’s ligakampe på Aalborg Portland Park til gode formål. Fra efteråret 2017 er beløbet blevet fordoblet, da først Spar Nord Fonden og siden Arbejdernes Landsbank (fra sommeren 2022) har bakket op om initiativet, så parterne sammen har doneret to kroner pr. fremmødt tilskuer.

I efteråret 2023 var det RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel, der blev modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning, og beløbet endte på 131.180 kr. efter ni velbesøgte hjemmekampe i NordicBet Ligaen.

Nu skal modtageren for foråret 2024 findes, og du kan skrive din ansøgning her.

Hele Nordjyllands Håndsrækning kan tilfalde foreninger, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser. Der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland.

Ønsker du at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning, eller kender du en forening, en organisation eller et andet godt formål, der kunne have fordel af en håndsrækning, kan du søge her.

Der er ansøgningsfrist for at blive forårets modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning onsdag 1. februar 2024 kl. 12.00. 

Et udvalg bestående af repræsentanter fra AaB, Arbejdernes Landsbank, AaB Support Club og seneste modtager af prisen, RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel, vil gennemgå ansøgningerne og udvælge tre kandidater, der herefter kommer til afstemning på aabsport.dk.

Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2024 forventes offentliggjort i dagene op til årets første NordicBet Ligakamp på Aalborg Portland Park, der spilles 24. februar mod Sønderjyske.

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning her. 

Modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 - endnu ikke opgjort (100 kr. pr. solgt trøje)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr.
 (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Pr. dags dato er der i alt uddelt 1.781.482 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Mød Daniel Ask

13. januar 2024 kl. 10:58 af Rasmus Estrup

Daniel Ask er ny mand i AaB-dragten, og den 25-årige midtbanespiller fra Sverige havde første dag på Hornevej i onsdags. 

Svenskeren skiftede i december til AaB fra Västerås SK, der netop er rykket op i Allsvenskan, og han har indgået en aftale med AaB frem til sommeren 2027. 

I dette interview med AaB TV sætter Daniel Ask ord på opstarten med Hele Nordjyllands Hold og forventningerne til de kommende måneder og år. 

Tags på denne nyhed

Sæsonkortholdere kan komme i Nordsøen Oceanarium søndag

13. januar 2024 kl. 08:41 af Rasmus Estrup

For at takke for alle vores flere end 5.000 sæsonkortholdere for opbakningen, har vi for andet år i træk lavet en gratis oplevelsespakke i samarbejde med andre kulturinstitutioner i Nordjylland, og i denne weekend er der masser af gratis aktiviteter for vores sæsonkortholdere.

Som vi skrev i går, er der i dag gratis entré til Aalborg Zoo, Vikingemuseet Lindholm Høje og Aalborg Historiske Museum.

I morgen kan sæsonkortholdere så få gratis adgang til Nordsøen Oceanarium ved at bestille en gratis online billet her, såfremt man kan fremvise et gyldigt sæsonkort til Aalborg Portland Park.

Derudover kan sæsonkortholderes familiemedlemmer også få 20 procents rabat på entrébilletter til Nordsøen Oceanarium i denne weekend. Alle sæsonkortholdere vil i dag modtage en mail med en rabatkode, der kan anvendes online på https://nordsoenoceanarium.dk/ for at få adgang til de 20 procent rabat for familiemedlemmer.

Hele oplevelsespakken for vores sæsonkortholdere i 2023/2024 består af:

Oplevelsespakken er kun for sæsonkortholdere - ikke billetabonnenter.

Tags på denne nyhed
'