Tilmelding er åben til Preseason 24

11. januar 2024 kl. 16:48 af Rasmus Estrup

Vores sæsonkortholdere og samarbejdspartnere er inviteret til et stort preseason-arrangement i Musikkens Hus i samarbejde med Arbejdernes Landsbank.

Preseason-arrangementet finder sted onsdag 24. januar, og alle sæsonkortholdere har i dag modtaget en mail med et link til tilmelding via Musikkens Hus' billetsystem. Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet.

Hver sæsonkortholder kan hente to billetter pr. registreret e-mail i AaB’s billetsystem, og alle deltagere til selve arrangementet skal kunne fremvise et sæsonkort ved indgangen, da arrangementet er forbeholdt sæsonkortholdere og samarbejdspartnere.

Program for aftenen

Kl. 18.00: Dørene til Musikkens Hus åbner
- Mød spillertruppen og få autografer, hils på Theodor, køb merchandise fra AaB Shoppen, hør livemusik og køb drikkevarer og snacks

Kl. 19.00 - 19.45: Første halvleg
- Velkomst, interviews med akademichef Jacob Larsen samt spillerinterviews

Kl. 19.45 - 20.05: Pause 
- Mulighed for køb af drikke og snacks i foyeren

Kl. 20.05 - 21.00: Anden halvleg
- Indslag fra AaB’s Venner, interviews med den sportslige ledelse og spillerpræsentation

Aftenens værter er klubikonerne Thomas Augustinussen og Kasper Risgård.

Har man som sæsonkortholder ikke modtaget en mail angående tilmelding, eller har man spørgsmål til arrangementet, skal man kontakte mro@aab-as.dk.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Første træningsdag i 2024

10. januar 2024 kl. 16:45 af Rasmus Estrup

Efter en pause hvor spillerne har fulgt personlige træningsprogrammer, var spillertruppen i dag tilbage i træningslokalet i Børge Bach Huset, hvor dagen bød på en række fysiske tests. 

I dette indslag kan du komme med ind i træningslokalet til årets første træningsdag og høre fra Lars Kramer, der ser frem til en opstart med meget hårdt arbejde. 

Tags på denne nyhed

Fokuseret Hiljemark ser frem til opstart

9. januar 2024 kl. 17:54 af Brian Andersen

I første omgang gælder det en række tests, hvorefter selve fodbolddelen er på programmet fra torsdag.

- Det bliver dejligt at komme i gang, og den første uges tid skal primært bruges på at finde ind i et flow med en dagligdag med træning igen, hvorefter der venter tre-fire ugers knaldhård træning inklusive de to testkampe mod FC Midtjylland og Randers FC, fortæller Oscar Hiljemark.

- Fra og med træningslejren i Spanien vil vi gå mere i kampmode og have fokus på både spillemæssige detaljer og taktiske ting, vi kan forbedre, mens der i den sidste uge efter hjemkomsten vil være tale om opbygning og finpudsning op til forårspremieren mod Sønderjyske, siger Oscar Hiljemark.

AaB møder FC Midtjylland 19. januar og Randers FC ugen efter, mens modstanderne på træningslejren i Estepona i Spanien fra 3. til 12. februar efter al sandsynlighed bliver Major League Soccer-klubben FC Dallas den 5. og de norske nyoprykkere til Eliteserien KFUM-Kameratene Oslo den 11.

Efter hjemkomsten venter en sidste testkamp mod en endnu unavngiven modstander. Topkampen mod Sønderjyske på Aalborg Portland Park afvikles 24. februar.

Tags på denne nyhed

Træningsstart i denne uge

8. januar 2024 kl. 17:18 af Brian Andersen

Onsdagen byder således på diverse tests, mens der fra torsdag er fodbold på programmet.

Første testkamp spilles fredag 19. januar på udebane mod FC Midtjylland.

AaB og cheftræner Oscar Hiljemark indleder forberedelserne til forårssæsonen med følgende trup:

1 Josip Posavec  29 kampe/0 mål
3 Jakob Ahlmann  323/9
4 Lars Kramer  58/5
7 Jubril Adedeji  0/0
8 Melker Widell  19/7
9 Nicklas Helenius  202/63
10 Lucas Andersen  176/29
11 Tim Prica  60/13
14 Malthe Højholt  105/0
15 Diego Caballo  16/1
16 Richard Odada  13/4
17 Emmanuel Toku  10/1
18 Daniel Ask  0/0
20 Kasper Jørgensen  31/2
22 Rody de Boer  3/0
23 Younes Bakiz  41/9
26 Rasmus Thelander  191/13
28 Jeppe Pedersen  15/2
34 Sebastian Otoa  23/2
38 Oliver Ross  58/7
40 Max Vartuli  0/0

Herudover kan også følgende spillere fra AaB Akademiet være aktuelle i store dele af opstarten:

31 Anders Noshe  1/0
32 Mads Bomholt  7/0
33 Emil Nymann  0/0
35 Eugene Amankwah  0/0
36 Sebastian Stahlfest  1/0
37 Oscar Meedom  2/0
39 Patrick Allentoft  0/0
43 Jacob Buus  0/0
44 Malthe Kjølby  0/0 
45 Nóel Atli Arnórsson  2/0
47 Amar Diagne  0/0
48 Kasper Davidsen  1/0
50 Bertil Grønkjær  0/0

Forårspremieren venter søndag 24. februar med topkamp på Aalborg Portland Park mod Sønderjyske.

Januarudsalg på AaB Shoppen

6. januar 2024 kl. 09:38 af Rasmus Estrup

På www.aabshoppen.dk kan du lige nu spare mange penge på forskelligt AaB-merchandise og forskellige AaB-spillertrøjer. 

Få blandt andet 50 procent rabat på spillertrøjer fra tidligere sæsoner og ATTENFEMOGFIRS-kollektionen. 

Du kan også spare 40 procent på eksempelvis træningstøj fra Macron, en Theodor-rygsæk, et AaB-grillsæt og vores julesweatere. 

Derudover kan du spare 15 procent på denne sæsons andentrøje samt hente flere gode rabatter på meget andet merchandise. 

Find januarudsalget her. 

Tags på denne nyhed
'