Vi bærer den rød-hvide klubdragt igen i morgen
Vores rød-hvide klubdragt fra Macron er set over den første måned vores bedst sælgende spillertrøje nogensinde, og der er nu landet et begrænset antal langærmede udgaver på AaB Shoppen.
I sidste uge kårede Euroman vores klubtrøje fra Macron til den flotteste i 3F Superligaen, og der er netop landet et begrænset antal langærmede spillertrøjer hos AaB Shoppen, som kan købes her.
Så vidt muligt spiller vi altid i klubdragten, og derfor vil vi bære klubdragten for anden gang, når vi gæster FC Midtjylland i morgen kl. 16.00 på MCH Arena. Klubtrøjen er desuden - baseret på salgstallene i den første måned - vores bedst sælgende trøje nogensinde, sammenlignet med samme periode i tidligere år.
Klubtrøjen er ligesom den blå andentrøje en markering af det forestående 140-års jubilæum. AaB blev oprindeligt skabt som en cricketklub, og på den rød-hvid-stribede klubdragt indgår et særligt jubilæumslogo, der viser vartegnet med to cricketbat, som tårnede over vores gamle klubhus på Eksercerpladsen i Aalborg. Ligeledes indgår initialerne fra AaB’s logo også i stribernes mønster.
Den rød-hvid-stribet krave med en knap i halsen giver trøjerne et klassisk præg og er inspireret af en af de tidligste rød-hvid-stribede AaB-trøjer, der blev båret, da klubben i 1907 vandt sit andet jyske mesterskab i fodbold.
Skrifttypen i spillertrykket med navn og nummer på ryggen af trøjen er desuden inspireret af den skrifttype, der blev brugt ved indkaldelsen til AaB’s stiftende generalforsamling, som blev holdt på Hotel Royal 13. maj 1885.
Køb klubtrøjen på www.aabshoppen.dk.