Lige nu er der gode muligheder for at gøre som flere end 5.100 andre AaB-fans og købe et sæsonkortabonnement til Aalborg Portland Park.
På fredag kl. 12.00 kan billetabonnenter hente billetter til AaB's næste hjemmekamp mod B.93, og 48 timer senere åbner billetsalget for alle.
Indtil da er flere gode pladser på eksempelvis Complea Tribunen nu tilgængelige til nye sæsonkortholdere.
Du kan således gøre som flere end 5.100 andre AaB-fans og købe et sæsonkortabonnement eller et billetabonnement til Aalborg Portland Park på www.billet.aabsport.dk.
Et sæsonkortabonnement koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn, mens det nye alternativ, billetabonnementet, koster 75 kr. om måneden. Læs mere om sæsonkortabonnementet og billetabonnementet her.
Med et billetabonnement skal du aktivt trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.
Du får adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.
For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + en måned.
Sæsonkortabonnenter er med sit sæsonkort sikret en fast plads til hver kamp og skal ikke - i modsætning til billetabonnenter - aktivt hente en billet før hver kamp.