Hiljemark før udekampen mod AC Horsens

6. oktober 2023 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

AaB gæster i aften kl. 19.00 AC Horsens på Nordstern Arena Horsens i 12. runde af NordicBet Ligaen. 

Inden kampen er aftenens hjemmehold ubesejret i sine seneste fem kampe, og i denne sæson har AC Horsens ikke tabt på hjemmebane, men i stedet hentet fire sejre og spillet uafgjort en enkelt gang. 

AaB, der ligger på førstepladsen i NordicBet Ligaen, kommer samtidig ind til kampen som ubesejret gennem de første 11 spillerunder. 

I dette interview med Oscar Hiljemark, som blev lavet umiddelbart efter torsdagstræningen, kan du blandt andet høre hans vurdering af første halvdel af grundspillet, den forgangne træningsuge og forventningerne til aftenens kamp mod AC Horsens. 

Tager du til Horsens i aften, kan du finde praktisk info om kampen her. Går turen ikke til Horsens, kan kampen ses på Viaplay. 

Tags på denne nyhed

Eriksen startede inde for U/16 Future-landsholdet

6. oktober 2023 kl. 07:22 af Rasmus Estrup

Torsdag spillede AaB Akademiets Christian Steensgaard Eriksen sin anden U/16 Future-landskamp, da AaB-spilleren var i startopstillingen mod Belgien. 

Efter et indhop og en assist i Future-landsholdets første møde med Belgien i tirsdags, fik Christian Steensgaard Eriksen de første 48 minutter af gårsdagens kamp i Billund, hvorefter han blev udskiftet ved stillingen 0-0, der også blev slutresultatet. 

Christian Steensgaard Eriksen har nu spillet to kampe for U/16 Future-landsholdet. 

Futurelandshold er for spillere, der typisk ikke er kommet i vækstspurt og derfor kan være overmatchet i træning og kampe med spillere i samme årgang.

AaB TV: Seneste AaB-sejr i Horsens

5. oktober 2023 kl. 15:41 af Rasmus Estrup

Fredag aften kl. 19.00 gæster AaB Nordstern Arena Horsens og AC Horsens i 12. spillerunde af NordicBet Ligaen. 

Inden fredagskampen kan du i dette tilbageblik gense AaB's fire scoringer fra seneste udekamp mod AC Horsens, der blev besejret med 4-0 i foråret efter scoringer af Nicklas Helenius, Iver Fossum, Allan Sousa og Lucas Andersen. 

Se her hvordan du kan støtte AaB fra tribunen i morgen, eller følg opgøret på Viaplay. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i september

5. oktober 2023 kl. 08:23 af Rasmus Estrup

Af de 17 AaB-scoringer, der blev sat ind i september, var månedens mål Richard Odadas hug ude mod Sønderjyske. 

Det har AaB's fans vurderet gennem en afstemning, hvor kenyanerens fuldtræffer modtog 49,5 procent af stemmerne. Andenpladsen gik til Melker Widells langskud mod HB Køge, der fik 27 procent af stemmerne. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og ønsker tillykke til Casper, som blev vinderen af Lars Kramers kampbrugte og signerede andentrøje fra forrige sæson. Casper kontaktes direkte på mail af AaB. 

Tags på denne nyhed

AaB spiller i klubdragten på fredag i Horsens

4. oktober 2023 kl. 15:07 af Rasmus Estrup

AaB bærer så vidt muligt altid den rød-hvide klubdragt fra Macron. Det gælder også fredag kl. 19.00, hvor AaB spiller på udebane mod AC Horsens i 12. spillerunde af NordicBet Ligaen.

Klubdragten er ligesom andentrøjen og håndsrækningstrøjen en hyldest til fan- og stadionsangen “Som Ramt af Lynet”. Derfor tager de rød-hvide striber i denne sæson form af lyn, som reference til sangen, der siden 2019 er blevet sunget før kickoff til hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park. 

Klubtrøjen er skabt i et tæt samarbejde mellem AaB og Macron, og dragterne er både designet og produceret ved Macrons hovedkontor i Bologna.

Alle AaB's spillersæt er skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.

Køb AaB’s klubdragt på www.aabshoppen.dk.

Ønsker du at vise din opbakning til Hele Nordjyllands Hold i Horsens på fredag, kan du læse praktisk info om kampen her. 

Har du ikke mulighed for at følge kampen på tribunen, kan opgøret ses på Viaplay. 

Tags på denne nyhed
'