Færre end 500 siddepladser tilbage til AaB-B.93
Den store interesse for næste hjemmekamp fortsætter, og der er nu færre end 500 siddepladser tilbage til kampen mod B.93 søndag 22. oktober.
Tidligere på ugen havde flere end 10.000 AaB-fans allerede sikret sig billet til hjemmekampen mod B.93 søndag 22. oktober, og nu er der færre end 500 siddepladser tilbage til opgøret.
3F Tribunens afsnit for AaB-fans har været udsolgt i en længere periode, men der resterer stadig ledige siddepladser på Complea Tribunen, hvor der i forvejen er åbnet op for salg af pladser med begrænset udsyn.
Derudover er det også fortsat muligt at købe billetter til Vesttribunen. Køb billetter på www.billet.aabsport.dk.
Til opgøret mod B.93 søndag 22. oktober holder AaB Partnerklubbernes Dag i samarbejde med Macron, Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi. I den forbindelse vil der være masser af aktiviteter i fanzonen allerede fra kl. 12.30. Kampstart er kl. 15.00.
Derudover vil der til kampen også være en hyldest af Kristoffer Pallesen, som onsdag indstillede sin karriere.